Dos and don’ts i parforhold

Hejsa ��

Jeg skriver herinde fordi jeg er lidt i tvivl om hvad der er okay at gøre og knap så okay at høre i et parforhold, da dette er min første “rigtige” forhold samt det længste. 

Jeg har F.eks. Nogle grænser og det ved jeg at min kæreste også har. Både omkring store og små ting. 

Min irritation lige nu er for mange en MEGET lille ting, det er heller ikke just en stor ting for mig men stadig en irritations moment.

Da jeg står op idag, finder jeg ud af at min kæreste har været i min taske for at finde han cigaretter, som vi havde jeg klar aftale om at jeg skulle opbevare for ham da bi er i en stram måned og han selv har villet trappe ned men har haft svært ved det selv.

Derfor har han selv forslået at han maks får et hvis antal pr dag og så vidt muligt skal holde sig dertil. Og at jeg derfor “gemmer” dem væk. (Han har også en e-cigaret udover de almindelige)

Jeg kommer ned tidlig formiddag og han har ledt efter dem samt gået i min taske og taget hvad han skulle bruge. Fair nok.

Det er ikke så meget det han har taget. For mig er det mere princippet i at jeg ikke selv ville gå i hans taske el. Pung efter noget han opbevarede for mig uden at vække og spørge ham først. Eller vente til han F.eks. stod op. 

Hvad er jeres tanker? 

Anonym skriver:

Hejsa ��

Jeg skriver herinde fordi jeg er lidt i tvivl om hvad der er okay at gøre og knap så okay at høre i et parforhold, da dette er min første “rigtige” forhold samt det længste. 

Jeg har F.eks. Nogle grænser og det ved jeg at min kæreste også har. Både omkring store og små ting. 

Min irritation lige nu er for mange en MEGET lille ting, det er heller ikke just en stor ting for mig men stadig en irritations moment.

Da jeg står op idag, finder jeg ud af at min kæreste har været i min taske for at finde han cigaretter, som vi havde jeg klar aftale om at jeg skulle opbevare for ham da bi er i en stram måned og han selv har villet trappe ned men har haft svært ved det selv.

Derfor har han selv forslået at han maks får et hvis antal pr dag og så vidt muligt skal holde sig dertil. Og at jeg derfor “gemmer” dem væk. (Han har også en e-cigaret udover de almindelige)

Jeg kommer ned tidlig formiddag og han har ledt efter dem samt gået i min taske og taget hvad han skulle bruge. Fair nok.

Det er ikke så meget det han har taget. For mig er det mere princippet i at jeg ikke selv ville gå i hans taske el. Pung efter noget han opbevarede for mig uden at vække og spørge ham først. Eller vente til han F.eks. stod op. 

Hvad er jeres tanker? 

Jeg ville ikke bryde mig om, at nogen gik i min taske. Men jeg tænker på, er du helt sikker på, at det er hans eget ønske at trappe ned? 

Kontrast skriver:

Jeg ville ikke bryde mig om, at nogen gik i min taske. Men jeg tænker på, er du helt sikker på, at det er hans eget ønske at trappe ned? 

Det er 100 % hans eget ønske. 
Han har hele tiden sagt at han gerne ville stoppe når han han skulle have sit første barn. Vi venter vores 3. Barn nu og han har længe gået og sagt at han gerne som det mindste ville trappe ned og “senere” stoppe når han var klar til det. 
At det er en lidt stram måned vi har lige nu og han så selv har taget initiativet til at trappe ned NU syntes jeg er mega fedt og har respekt for det, da jeg selv har været ryger ��

Jeg kan slet ikke se problemet �� Min taske er på ingen måde personlig og min mand må gerne gå i den. Jeg roder også rundt i hans ting hvis jeg skal finde noget. 

Men min holdning er jo et eller andet sted lige gyldig. For det er jo din grænse og den er åbenlyst blevet overtrådt. Og så må du gå i dialog med din kæreste om det uden at angribe selvfølgelig. 

Jeg kan godt følge dig, men... 

Enten er man ved at trappe ned og voksen nok til at sige nej til sig selv, eller også er man ikke. Du er ikke hans mor eller anden, der skal styre hvad han gør eller ikke gør - selvom jeg bestemt mener, at det er en god ide at stoppe. Ellers må han ryge dem, der er og så er det jo hans eget problem at løbe tør.

Det ville jeg være ligeglad med. Min kæreste roder da bare løs hvis han vil. 

Kan ikke se problemet… 

det er hans smøger, han kan ryge hvis han vil han er et voksent menneske. (Uanset hvad i har af aftale er det i sidste ende hans beslutning) 

Og mht tasken, min mand må rode alt det han vil i mine ting om jeg er tilstede, sover eller ej.. 

tror vi alle har ting hvor vores partner kan irritere os selvom det er små dumme ting.

jeg vælger mine kampe med omhu. Hvis noget irritere mig venter jeg 24 timer, hvis det stadig irritere mig bringer jeg det op, hvis ikke så er det ikke så vigtigt. 99.9% af gangene har jeg glemt alt om det når jeg har sovet på det det har sparet os for mange åndssvage diskussioner om ligegyldige ting..

Anonym skriver:

Hejsa ��

Jeg skriver herinde fordi jeg er lidt i tvivl om hvad der er okay at gøre og knap så okay at høre i et parforhold, da dette er min første “rigtige” forhold samt det længste. 

Jeg har F.eks. Nogle grænser og det ved jeg at min kæreste også har. Både omkring store og små ting. 

Min irritation lige nu er for mange en MEGET lille ting, det er heller ikke just en stor ting for mig men stadig en irritations moment.

Da jeg står op idag, finder jeg ud af at min kæreste har været i min taske for at finde han cigaretter, som vi havde jeg klar aftale om at jeg skulle opbevare for ham da bi er i en stram måned og han selv har villet trappe ned men har haft svært ved det selv.

Derfor har han selv forslået at han maks får et hvis antal pr dag og så vidt muligt skal holde sig dertil. Og at jeg derfor “gemmer” dem væk. (Han har også en e-cigaret udover de almindelige)

Jeg kommer ned tidlig formiddag og han har ledt efter dem samt gået i min taske og taget hvad han skulle bruge. Fair nok.

Det er ikke så meget det han har taget. For mig er det mere princippet i at jeg ikke selv ville gå i hans taske el. Pung efter noget han opbevarede for mig uden at vække og spørge ham først. Eller vente til han F.eks. stod op. 

Hvad er jeres tanker? 

Jeg var blevet langt mere irriteret, hvis han havde vækket mig for at få en cigaret.

Ærligt jeg tror udfordringen starter ved jeres aftale - jeg ville aldrig have gået med til den aftale, jeg vil ikke være min mands politibetjent, mor eller hvad man kan definere det som. Jeg vil ikke skulle forhold mig til om han ryger 4 cigaretter som aftalt eller 5  jeg vil ikke skulle sige: hov hov nu har du fået nok, eller du har lige røget. 

Jeg vil gerne være med til at kigge på budget i en stram måned og sige; ej prøv at hør her, vi skal skære nogle steder, hvad tænker du om cigaretterne, men det skal være noget han selv styrer (min mand ryger forresten ikke, men så kunne det være noget andet). Det er sindsyg vigtigt for mig, at vi mødes som to ligeværdige og lige voksne. 

Ville jeg blive irriteret over, at han gik i min taske - næ kun hvis jeg også var irriteret over noget andet.

Jeg gad ikke være min mands “vogter”. Hvis han vil stoppe så må han gøre det. det ville bare skabe unødvendige konflikter i vores forhold, at jeg skulle bestemme sådan noget. Derudover er der ikke ting i vores hjem, vi ikke må kigge i. hverken tasker eller telefoner eller andet. Bare man har en årsag. Som fx at finde noget man skal bruge. Det kunne lige så vel være en mail han skulle bruge på mon tlf. jeg ville ikke skænke det en tanke. 
Jeg ville først synes det var mærkeligt hvis min mand mente jeg ikke måtte gå i en taske. 

Jeg kan ikke se problemet, jeg havde været ligeglad det virker ikke til han er helt klar til at trappe ned, jeg ville bare støtte ham alt det jeg kunne i stedet for, jeg tidligere ryger og det er skide hårdt at skære ned og stoppe