Israel/palæstina i børnehøjde (7 år)

Alonebreak skriver:

Det er ikke Israel det er synd for..? 
Du lyder jo helt uviden og håber da ikke det er uvidenhed du giver videre til dine børn? 

læs på historien og samling med da Danmark var i krig med Tyskland, så kan du bedre forklar dine børn hvad der sker i verden

Jeg er uddannet historielærer, så tag lige bagsædet. Jeg er pro palæstina helt helt ind i benet, men jeg er ikke pro Hamas. Det Hamas har gjort er fuldstændig utilgiveligt. Slå civilie ihjel på den måde? Nope. Det kommer jeg aldrig til at lære mit barn er okay. 

Derimod kommer jeg til at lære mit barn, at vi er nødt til at indse, at jøder er blevet forfulgt siden jesus død. Men helt roligt. Jeg har, fortalt mit barn, at briterne startede sådan set balladen og Israel LÆNGE har begået den samme forbrydelse som, de selv er blevet udsat for. Men derfor føler jeg stadig for de mennesker, på begge sider, der er fanget i så gammel en konflikt at det er latterligt 

Jeg fotæller det her til mit barn. Hun forstår meget. Og vi er alle overtænker her hjemme.

Jeg ser på krig og andre konflikter sådan her.

I krig er der ingen vinder kun menneske liv der går borte. 

Og mennesker der vil tjene penge på at andre skal købe deres våben/magt. 

Det er det jeg tror på. 

Fortæller altid at det selvfølgelig er langt væk. Min stor er 9 år og vi snakket også om vi ikke spiser/køber visse ting fordi det er fra steder der ikke passer på vores nartur fx. Det kunne hun finde ud af fra hun var 5 eller 6 år. 

Hver gang jeg siger det. Kommer vi ind og snakke om hendes opfattelse af de ting der sker. Jeg understøtter hendes holdninger.

Gør det også tydeligt hjemme ved os at fx min mand mener noget andet. Og hvis vi er ening. Ellers et lille skuespil. Hvor man hører den anden side. 

Jeg tror absolut ikke løsningen er at sige til sit barn at det er for voksne og ikke noget for børn og så ikke snakke mere om det. Særligt når hun har snakket en del om det og har en veninde fra Palæstina. Det forsvinder ikke bare, tværtimod. Og hvis du giver noget information, så kan du da nuancere det lidt og have en indvirkning på hvad hun tænker om det. 

Jeg tænker at du skal gøre det super enkelt og kort og så fortælle baggrunden for konflikten. Og sige til hende at hendes veninde og familien selvfølgelig har deres stærke meninger fordi det er de kommer fra. Jeg ville selv tilføje at selvom det er forfærdeligt det Israel før, så skal man ikke ønske nogen døde. 

Jeg taler enormt meget med min datter på 8 år om hvad der sker i verden. Både af gode og dårlige ting. Hun er også i en alder, hvor hun var en del af hele coronasituationen, så den har hun skulle forholde sig aktivt til. Selvfølgelig skal man ikke manipulere med sandheden for at få egne holdninger frem til børnene, og man skal heller ikke vise billeder, mv. Men vi taler om det helt åbent herhjemme. Både Ukrainekrigen og krigen mellem Israel/Hamas og besættelse/folkedrab af palæstinenserne. Vi taler også om, at det fx sker i Afrika uden vi hører om det i nyhederne, amerikansk politik, mv. 

Hun forstår rigtigt meget. For os er det vigtigt at danne børnene til også aktivt at forholde sig til verden. Og ja, så kan man både blive bange, ked af det og alt muligt andet, men det kan voksne også. Og hvis ikke man som barn og voksen bliver berørt af drab, krig, mv. så tænker jeg i virkeligheden, at man har det største problem. Verden og livet er ikke rosenrødt desværre. 

Vi fortæller meget direkte eksempler. At man som palæstinensisk kvinde fx ikke altid har mulighed for at føde trygt på et hospital  fordi det bestemmer Israel. At man som barn ikke må gå i skole og få mad. Det er jo virkeligheden lige nu - uanset om man holder med nogen eller ej.