Det er sindsyg hårdt hvis ikke barnet selv vælger fra. Man tager jo tryghed fra dem. Og selvom de fysisk godt kan klare sig uden mad om natten, så er de jo vant til at få noget, og kan helt reelt være sultne. Jeg er stoppet med natamning med en 2 årig, 1,5 årig og 10 mdrs. Og ALLE har haft brug for mad om natten i hvert fald den første måned -en banan, en blød bolle/rugbrød, smoothie/grøntsags klempose og vand af kop.
Når gråden har blevet for voldomt og sådan automatiseret (hvor det lyder som om de græder fordi de ikke længere kan stoppe) har jeg tændt lyset og virkelig vækket dem. Det giver et frygteligt rod med nattesønen, men det har været nødvendigt når nus, kram, sang og vuggen ikke har virket i mørket.
Det har taget fra 3-5 uger før vi var tilbage ved en hel normal natterytme igen, hvor opvågningerne kan klares med at blive nusset kort. Men det var aldrig gået uden mad og drikke. Og mine unger har også nægtet sut, flaske, trøstebamser osv. Jeg har været der og taget den selv, undtagen ved sidste barn, der deltes mig og far om det. Det gjorde det ikke nemmere forbarnet, men det var nemmere for mig fordi jeg halvdelen af dagene fik sovet ok
Anmeld
Citér
