Min kæreste har taget egoistisk valg

Hvis jeg oplevede 0 lydhørhed og seriøs kompromissøgen når jeg gav udtryk for hvor lidt jeg ville bryde mig om hans valg - så havde jeg overvejet om det ikke var lettere at stå alene 100%, fremfor at gå og være træt af en partner der ikke prioriteter familien. 

Anonym skriver:

jo selvfølglig har jeg indblik i vores økonomi men ikke hans restaurant/firma… jeg mener jo ikke vi står så slemt til herhjemme at han er nød til tage væk.. men jeg har intet indblik i hans firma

Kunne det skyldes at det er økonomien i hans forretning der driver ham til at tage sådan en beslutning? Kunne han skylde penge i den henseende?

Jeg synes det er super synd for dig at du bliver ladt i den situation. Det må være vanvittigt hårdt at stå alene 24/7 med en lille baby og søskende. Kan godt forstå du er sur, men jeg ved faktisk ikke hvad jeg selv ville gøre i sådan en situation

Du skriver du ikke har indblik i hans virksomheds økonomi på nogen måde. Men at du synes at jeres privatøkonomi er fin. 

Jeg vil ikke holde hånden over egoistiske beslutninger, men jeg forestiller mig at hans tankegang har været en hel anden i forhold til den her beslutning. 

Jeg har selv drevet virksomhed og som mange selvstændige ved går det op og ned og nogle måneder er bedre end andre. 
Da vi ramte fx corona, som han måske også var berørt af, gik det virkelig dårligt og jeg var desparat for at tjene nogle penge ved siden af, fordi jeg ellers ville ende med en kæmpe gæld. Jeg brugte så en af mine uddannelser for at få er andet job. Dog talte jeg med min mand om det, men jeg gjorde det meget klart for ham, at hvis vi ikke i fællesskab skulle gå på røven, var jeg nødt til at tage det her job. 
For det ville jo påvirke vores privatøkonomi hvis min virksomhed ikke løb rundt. 

Løsningen var ikke holdbar i længden, da jeg ikke bryder mig om at være væk fra familien, men det var en midlertidig løsning, for at økonomien kunne hænge sammen.

Og jeg/vi blev glade for den beslutning, da min mand endte med at blive opsagt under corona. 

Lang historie kort. Tal med ham, vær nysgerrig på hans restaurant. Også økonomien. Tal med ham om hvordan I i fælleskab kan hjælpe hinanden. Måske du kan hjælpe/bidrage økonomisk til hans virksomhed så han måske ikke føler sig presset til at tage er job der kræver at han er væk. 

Anonym skriver:

Sagen er den at min kæreste er selvstændig og har kørt sin egen restaurant i mange år  han lukker ned her om efter året og har så valgt at tage et job som kræver han er væk 2-3 uger af gangen nu og tager allerede afsted næste uge, jeg har fortalt ham hvordan jeg føler omkring det og jeg ikke trives i at stå alene med børnene og en baby på 4 måneder men han har tager valget at være væk trods han ved hvordan jeg føler og jeg ikke har lyst til at lege deltids familie.  

jeg ved ikke om det er mig der er helt fraværende men at tage sådan et valg gør mig i tvivl om han overhoved vil os. Han siger han gør det for økonomien og det forstår jeg men manden har så mange uddannelser han kunne tage et job hvor han kommer hjem til os hver dag. Jeg synes det er så egoistisk af ham. Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her opslag måske bare hører jeres mening hvad havde i gjort hvis jeres bare havde taget et valg og skide på hvordan partner føler sig ?

Herhjemme har vi altid talt om et evt. jobskifte 

jeg havde et arbejde et sted jeg da ikke ligefrem drømte om i tre år, fordi familien på den måde bedst hang sammen. Vi havde barn i dagpleje, børnehave og sfo. Så tre steder med afleveringer og afhentning gav bare mening at jeg blev ved mit arbejde som lå tæt på alle tre steder. 
min mand arbejdede længere væk, men var hjemme hver dag. Han ville helet noget døgn, men vi vurderede at det måtte vente lidt til brækkene blev større. 
Nu har vi to i skole som selv går til og fra og ikke skal hentes og den yngste skal i sfo til marts, så min mand har nu fået nyt arbejde og det har jeg også. Vi kommer stadig hjem hver dag, men er begge to steder vi er glade for at være. 
så herhjemme ville sådan en beslutning ikke kunne tages alene men i fællesskab.