Hvis det sker ved et uheld (uanset om det er børn eller voksne), så griner vi fjollet bordet rundt og taler om, at den slags jo sker, men at det ikke er så pænt og høfligt og at man derfor lige siger “undskyld mig” eller forsøger at holde lidt igen.
Hvis det sker med vilje, trods besked om at lade være, så ville jeg følge det op med tydelige og rolige konsekvenser - ligesom jeg gør med alt andet, når mine børn afprøver hvor grænserne går. Er der først sagt nej (det kunne være en prut, at rejse sig, at være uhøflig, råbe højt, ikke høre efter) og gør man det så alligevel (for et så stort barn som du beskriver her), så kunne det fx betyde, at måltidet var ovre for denne gang, eller at man blev bedt om at spise i ro og fred i rummet ved siden af, til man var kølet ned…
Anmeld
Citér