Trodsig, viljestærk 3,5 årig pige

Anonym skriver:

Vi har tidligere prøvet piktogrammer, men det kan være vi skal prøve det igen. Og bringe det positive frem.. det er bare hårdt, når man selv er pp vagt hele tiden. Jeg synes også det er svært det med kravene.. for synes det er svært at vide hvor grænsen går..  altså, må man sende hende i børnehave i regnvejr, uden hun har regntøj på? Eller.. skal hun have lov til at spise is i stedet for aftensmad? Eller udskyde sengetiden for at give hende lidt bestemmelse.. for jeg er bare bange for, at hun så oplever det “som det nye nye”, og så vi starter forfra efter noget tid.. famler virkelig i blinde.

At snede i børnehave uden regntøj på kunne jeg godt finde på, hvis det giver for store konflikter. Så må der tørt tøj med og regntøj med - til hvis børnehaven skal ud.

Så på den måde handler det om at I som forældre finder ud af hvad der er faste regler om, og hvor der ikke er - ikke mange har overskud til at opretholde alle regler/skal ting.

Er der noget bestemt der gør at der skabes konflikt f.eks. når der skal bukser på. Farve, ubehag, vil hellere noget andet?

Jixy skriver:

Sådan helt lavpraktisk er det så muligt at sætte noget på selen, så hun ikke selv kan få den op? Eller en anden sele?

Så det i sig selv ikke skal gøre at de får længere dage i institutionen.

Det eneste jeg lige kan komme på er gaffatape, men det tænker jeg måske også er svært for mig at få igen. Måske man kan få sådanne børnesikringslåse, det vil jeg lige undersøge.

Anonym skriver:

At snede i børnehave uden regntøj på kunne jeg godt finde på, hvis det giver for store konflikter. Så må der tørt tøj med og regntøj med - til hvis børnehaven skal ud.

Så på den måde handler det om at I som forældre finder ud af hvad der er faste regler om, og hvor der ikke er - ikke mange har overskud til at opretholde alle regler/skal ting.

Er der noget bestemt der gør at der skabes konflikt f.eks. når der skal bukser på. Farve, ubehag, vil hellere noget andet?

Børnene er ude det meste af dagen, så når vi afleverer om morgenen foregår de første timer udenfor. Så hvis hun ikke får regntøj på, når vi tager afsted, så vil hun være våd ved ankomst. Og så kan man kaste bolden videre til pædagogerne, men de er så pressede dernede, at de ikke altid har tid til at skifte.

Ift. tøj, så troede jeg først at hun var særlig sensitiv og brugte mange morgener på at “rede hendes ben” med en hårbørste.. men det virker ikke som om, at det er egentlig er problemet. Der er ikke noget stof, der som sådan irriterer hende.. men det må ikke føles stramt eller ‘tillukket’, som det meste overtøj gør. Så oftest er hendes tøj et par numre for store, men så må buksebenet ikke krølle (fordi de er for lange). Tøjet er print og lige efter hendes hoved (enhjørninge, paw patrol, blomster..).

dit barn har ingen diagnose eller er særlig vanskelig, eller mere “viljestærk” end andre børn, selvom det ville være lettere for dig at kunne skyde skylden på det. 

Det lyder ikke til at din datter har et problem eller skiller sig ud fra andre i den alder.

Men det lyder nærmere til at hun reagerer på at du er mega udbrændt. Du skriver du hellere vil dø end at ikke lave noget. Ved godt det er en overdrivelse for at fremme forståelsen, men du lader til at køre i et alt for højt gear, potentielt med for høje forventninger.

 Prøv at skrue lidt ned for alt det du synes du skal, og tag nogle timer fri til dig selv engang i mellem for at lade op.  din store pige savner sin “klippe” hun kan regne med. De er små så kort tud, og mange forældre stæser rundt og går glip af at være ægte nærværende med deres børn fordi de vil det hele og gøre alt perfekt. Glade forældre avler ofte glade børn 

Jeg tænker, at din pige kan være træt. Du skriver, at hun falder sent i søvn, fordi hun ikke kan regulere sig. Et lille barn på 3,5 år kan ikke regulere sig, det er hun for lille og umoden til, og har brug for rolige voksne til det. Jeg har læst det her: 

Et barns nedsmeltninger er IKKE dårlig opførsel. De er en stressrespons. En måde at reagere på, når barnet er overvældet af indtryk, følelser og krav (også de inddirekte), som overstiger barnets evne til regulering. Det er en måde at udtrykke følelser på, når man ikke længere kan rumme dem eller sætte ord på dem. De er et signal til omsorgsgiveren om, at barnet er på spanden  og har brug for os. De er ikke mulige at opdrage sig ud af eller væk fra. De opstår ikke på grund af manglende motivation eller manglende viden, men på grund af manglende egenskaber. De er aldrig noget barnet bevidst vælger at få. De er ubehagelige for barnet, og er en reaktion, ikke et valg. De er helt normale og en naturlig del af det at have en umoden hjerne og føle mere end man er i stand til at rumme og regulere. 

Som en tidligere nævner, synes jeg også din pige lyder stresset. Kan I ikke få brudt den kedelige og nedadgående spiral i jeres familie, synes jeg også, at I skal få støtte, råd og vejledning udefra, f.eks. fra en familieterapeut, så I alle kan få ro på nervesystemet og få en bedre hverdag. 

Anonym skriver:

tak Far er heldigvis meget på banen, og jeg tror desværre det ender med, at han bringer og henter i bil alle dage, indtil jeg ikke er bange for lignede skal ske igen. Vi har kun en bil.. og det skærer i mit hjerte, at de så får så lange institutionsdage  

Fra en som endte med 9 måneder lang stress sygemelding bag sig, så er lang tid i institution ikke værste. Og da slet ikke hvis de trives der. 

Nogen gange trænger børnene simpelthen til at holde fri fra en og det kaos, der er inde i ens hovde. Det kan ikke undgås at det slipper ud og påvirke ens adfærd, når det er nået et vist niveau. Og sådan som jeg læser dine indlæg så har det nået det niveau for dig.

Og at arbejdet er et fristed er en sætning man skal dykke ned i og se nærmere på. Er det reelt et fristed eller bare et nemmere sted at være fordi kravene er tydeligere og en hel beslutningerne er taget for en? 

Under alle omstændigheder vil jeg opfordre dig til at passe rigtigt godt på dig selv og få talt nogen professionelle om hvordan du har det. Der er absolut torske dumt at trække den så længe som jeg gjore. Det er flere år siden jeg blev raskmeldt men jeg bliver aldrig som før. Der skal ikke ret meget til før jeg begynder at få små symptomer igen. 

Mere overskud til mor, gør det langt nemmere at takle de konflikter som altid vil opstå med ens børn istedet for at de vokser en over hovedet.

Jeg har ikke læst alle svar så måske gentager jeg noget. Vi kender godt til de problemer du skrivet om.  
vi prøver at gøre noget ret konkret ift. de små ting hvor vi kan sætte ind. 
kan hun måske få bukser på om aftenen så i ikke skal have dem kamp om morgenen? Tænker ikke det skader i en periode indtil hun måske har glemt at det med bukserne er en kamp der skal kæmpes. Nogle gange tror jeg at børnene får det ind i rutinen at nu skal vi til at have en krise og så bliver man nødt til at få brudt den rutine. 
Ift. Cyklen, kan du måske hvilke en stofble eller et tørklæde omkring låsen så hun ikke kan komme til, men gøre det som om det er en hjælp til hende for at det måske er mere blødt for hende så hun ikke vare ser det som en ny udfordring. 
vi har snakket med vores datter om at vi godt kan se at hun synes vi bestemmer for meget og at hun gerne vil bestemme mere selv og så har vi fundet nogle punkter i løbet af dagen hun selv vælger. Fx vælger hun selv sit tøj, men vi bestemmer om det er lange eller korte ærmer/ben, hun må selv vælge om hun vil spise det vi andre skal have eller om hun vil have havregrød, hun vælger hvilken bog vi læser om aftenen, hun vælger om vi skal lege inde eller ude. Sådan er der mange ting hvor de egentlig godt kan få lov at vælge selv og så sørger vi for at det virkelig bliver tydeligt at nu har du en mulighed for selv at bestemme med de fleste ting. Det har hjulpet ret hurtigt. Og så har vi forældre øvet os meget i at de ting der sker om morgenen slipper vi så de ikke kommer til at ødelægge eftermiddagen. Det bliver lettest hvis man husker at de ikke gør det for at det skal gå ud over en men fordi de ikke kan finde en bedre måde selv. 

Men ja det er møg hårdt. Det bliver heldigvis bedre. Vores er lige 4 og 5 nu og med den store er det slet ikke det samme og har ikke været det i et års tid. 

Et kram til dig.

Det lyder i hvert fald også som du selv hænger i med neglene. Og det er så hårdt at passe på sig selv, når man også skal rumme sådan en lille størrelse. Det var præcis med samme alder på mine to, at min læge bankede i bordet, og sagde at jeg skulle tage de blussende stresssymptomer og udbrændtheden alvorlig. Og jeg havde endda været ledig, kun lige startet i arbejde. 

Tror ikke jeg har så mange råd, andet end at du også skal huske dig selv.  Og det er lettere sagt end gjort. Det ved jeg. 
Din datter lyder helt normal. Men børn har så forskellig temperament. Vores lillebror er også en  meget viljestærk type, et helt andet niveau end storebror. Der er mange konflikter jeg gerne springer over, for at skåne min egen stress. 

Pyh det lyder hårdt. Jeg har selv en viljestærk pige der kan få nogle lange og vilde nedsmeltninger over "små" ting, men ting der jo i hendes verden er store.

Vi har valgt hvilke kampe vi har kræfter til og hvilke der må vente. Nogle synes at vi er for bløde /uden struktur siden vi kan kæmpe så meget som vi gør med sengetid. "det er jo bare 14 dage intensiv øvelse og så fungerer det fremadrettet" - øh nej, ikke for vores datter. Vi har haft samme putterutine i snart et år (har haft hjælp fra søvncoach mm), hun er begyndt at blive i sengen nu men hun sover ofte først omkring kl 22, da hun ikke vil sove før vi går i seng. Osv

Ift at hun løber væk, så ville jeg overveje en sele. Det virker meget forkert på en måde, men jeg kender flere der har været glade for den, da alternativet jo er at barnet risikerer at løbe ud foran en bil.

Men sørg for at få luft, det er bedre at hun er lidt længere i institution hvis det betyder at du får lidt overskud. Lige nu er I i en ond spiral, der skal brydes.