Bekymring om søn på 22 mrd

Tusind tak for alle svar❤️

Det giver mig meget mere ro, om end jeg er spændt på det hele og ked af måden det er grebet an på.

Men vi skal spille hinanden gode og derfor ønsker vi kun et godt samarbejde.

Som mor til et barn der blev diagnosticeret med autisme som 3,5 vil jeg sige, at du "bør" (jeg synes faktisk det er lidt provokerende at skrive sådan, men ved ikke hvordan jeg ellers skal skrive det) byde det velkomment med åbne arme at pædagogerne ønsker at få noget sparring udefra. Der er ikke noget galt med dit barn, men det virker som om han er lige lovligt meget på overarbejde når han er i institution, og jeg tror de gerne vil undersøge hvad der er på spil. Det er positivt. Det er IKKE positivt at de nævne autisme ud af det blå; det må de slet ikke og jeg kan godt forstå du stejler.

Med min egen søn har det de sødeste pædagoger som spurgte nysgerrigt ind til hvordan vi oplevede vores dreng derhjemme, og fortalte hvad de så; hurtigt blev det faktisk tydeligt for os at der var ting han kæmpede mig som vi ikke havde skænket en tanke/affejet lidt. Det var altafgørende for vores søns trivsel at der kom sparring udefra så de kunne hjælpe ham i hverdagen og indrette nogle ting så de passede til ham så han bedre kunne deltage. Det er godt for alle børn der i en kortere eller længere periode er udfordret på det ene eller det andet; diagnose eller ej.

Og vigtigst; din søn vil aldrig kunne få en autismediagnose hvis ikke han har autisme for min søns vedkommende viste hans udfordringer faktisk at bunde i autisme, men det kunne ingen jo vide før det var gjort en masse arbejde.

Det kan også være sådan en simpel ting som at vuggestuens pædagogik og tilgang ikke passer til jeres søn.

Vi flyttede landsdel omkring 9 måneders tid før vores store skulle i starte i SFO. I den gamle børnehave var der en specielgruppe på 6 børn som var næsten lige så godt bemandet som en almindelig stue med 20 børn. De var psykisk udfordret på den ene eller anden måde. Min datter var en af dem som ofte lege med dem på fælles legeplads eller blev inviteret ind på deres afskærmet legeplads fordi hun kunne rumme deres anderledeshed på en rigtig god måde. Det gav vækst til begge parter

I den nye børnehave endte hun med at være problembarnet, som der var ekstra møder omkring og de havde Marte meo pædagog ude for at for at lære at omgåes mit barn på en bedre måde. Både pædagogikken og de fysiske rammer i børnehaven var for ustruktureret for mit barn. Det blev aldrig godt men vi holdt ud og det blev noget bedre da hun i skole. Men reelt blev der først helt godt da vi flyttede igen og kom ind på en ny skole i 4 klasse. 

Mit råd vi være at tage imod tilbuddene om at se nærmere om de kan gøre noget anderledes med tilgangen til dit barn for opnå end anderledes adfærd fra ham men være heller ikke bange for at skifte sted hvis det ikke ændre sig. Det er en af mine store fortrydelser som forældre at vi ikke fik gjort mere og hurtigere for vores barn i skoletiden.