Bekymring om søn på 22 mrd

Jeg skriver her, da jeg lidt har behov for lidt opmuntrende erfaringer fra jer andre.

Sagen er den, at vi har den skønneste knægt på 22 mrd. Han har alle dage haft krudt i røven og et temperament. Når bliver sur eksempelvis fordi han ikke bliver forstået eller der er noget som ikke lykkes for ham, har han høje skrig eller klagelyde.

Samtidig er han sjov og finurlig og udviser allerede humor og har et glimt i øjet, har let til grin og er kærlig.

Vi bliver kaldt til møde i vuggestuen for 3 1/2 mrd siden, et Alm. udviklingsmøde, her er alt fint om end han er en lille smule bagefter sprogligt.

For en uge siden bliver vi kaldt til møde igen, hvor de siger, at han udvikler sig langsommere og anderledes end andre.

De er bekymrede for hans kognitive udvikling, de siger han ikke kan holde fokus og sidde stille når der er samling. Har svært ved at være social med de andre og tage imod beskeder. At han sprogligt er bagefter.
Og…. Så kaster de en bekymring om autisme op i luften.

Her ramler min verden.. mest fordi det kommer fuldstændig bag på mig. 
I hjemmet oplever vi fin øjenkontakt, han er nem at trøste når han bliver ked, han har som oftest bare behov for at komme op til os.

Vi oplever også at han har temperament, når der er noget som han ikke vil. Men så sætter vi kravene lidt ned og så er der jo heller ikke så mange stimuli som i vuggestuen.

Vi kan bede ham om at putte noget i skraldespanden hvis den er åben. Hvis han kommer med den ene sko og vil i haven, kan vi bede ham om også at hente den anden.

Han kan drible 3-4 spark med en fodbold, men kan endnu ikke lægge et træpuslespil. Han øver men bliver sur når det ikke lykkes og giver så op.

sprogligt kommer der flere og flere ord på. Han kan sige traktor, vov vov, Buster(vores hund), mælk, ja,nej, tak, gravko, op igen, tælle “1,2,3” og klappe. Og der kommer stille og roligt flere på. 

Vi oplever at han godt kan være social med andre børn, hvis blot de er to og to. Ligeledes havde han den anden dag i vuggestue leget med en jævnaldrende dreng og en pædagogmedhjælper, som fik sat rammen for dette.

ville i være bekymrede? 
Jeg bliver bare så ked af, at man kaster diagnoser ud og tænker selv der kan være mange ting i spil. 
Han fil lagt dræn på begge ører i marts og blev storebror i februar, så der er også sket meget i hans lille liv ❤️ Men anderkender at han har krudt i måsen og svært ved at holde fokus på ting som han ikke har interesse i.

Ved ikke hvad jeg vil med det her, det er måske mest et håb om at andre har oplevet lignende. Og når det så er sagt, så tager vi selvfølgelig imod vuggestuens tilbud om en ekstern som skal følge ham derinde i håb om, at vi kan gøre noget for at hjælpe mht aktivitetsniveau og temperament.

Anonym skriver:

Jeg skriver her, da jeg lidt har behov for lidt opmuntrende erfaringer fra jer andre.

Sagen er den, at vi har den skønneste knægt på 22 mrd. Han har alle dage haft krudt i røven og et temperament. Når bliver sur eksempelvis fordi han ikke bliver forstået eller der er noget som ikke lykkes for ham, har han høje skrig eller klagelyde.

Samtidig er han sjov og finurlig og udviser allerede humor og har et glimt i øjet, har let til grin og er kærlig.

Vi bliver kaldt til møde i vuggestuen for 3 1/2 mrd siden, et Alm. udviklingsmøde, her er alt fint om end han er en lille smule bagefter sprogligt.

For en uge siden bliver vi kaldt til møde igen, hvor de siger, at han udvikler sig langsommere og anderledes end andre.

De er bekymrede for hans kognitive udvikling, de siger han ikke kan holde fokus og sidde stille når der er samling. Har svært ved at være social med de andre og tage imod beskeder. At han sprogligt er bagefter.
Og…. Så kaster de en bekymring om autisme op i luften.

Her ramler min verden.. mest fordi det kommer fuldstændig bag på mig. 
I hjemmet oplever vi fin øjenkontakt, han er nem at trøste når han bliver ked, han har som oftest bare behov for at komme op til os.

Vi oplever også at han har temperament, når der er noget som han ikke vil. Men så sætter vi kravene lidt ned og så er der jo heller ikke så mange stimuli som i vuggestuen.

Vi kan bede ham om at putte noget i skraldespanden hvis den er åben. Hvis han kommer med den ene sko og vil i haven, kan vi bede ham om også at hente den anden.

Han kan drible 3-4 spark med en fodbold, men kan endnu ikke lægge et træpuslespil. Han øver men bliver sur når det ikke lykkes og giver så op.

sprogligt kommer der flere og flere ord på. Han kan sige traktor, vov vov, Buster(vores hund), mælk, ja,nej, tak, gravko, op igen, tælle “1,2,3” og klappe. Og der kommer stille og roligt flere på. 

Vi oplever at han godt kan være social med andre børn, hvis blot de er to og to. Ligeledes havde han den anden dag i vuggestue leget med en jævnaldrende dreng og en pædagogmedhjælper, som fik sat rammen for dette.

ville i være bekymrede? 
Jeg bliver bare så ked af, at man kaster diagnoser ud og tænker selv der kan være mange ting i spil. 
Han fil lagt dræn på begge ører i marts og blev storebror i februar, så der er også sket meget i hans lille liv ❤️ Men anderkender at han har krudt i måsen og svært ved at holde fokus på ting som han ikke har interesse i.

Ved ikke hvad jeg vil med det her, det er måske mest et håb om at andre har oplevet lignende. Og når det så er sagt, så tager vi selvfølgelig imod vuggestuens tilbud om en ekstern som skal følge ham derinde i håb om, at vi kan gøre noget for at hjælpe mht aktivitetsniveau og temperament.

At der kommer en ud er da blot skønt. Det er helt normalt at der kommer tit en fys eller ekstern pædagog ud for at vurdere om dit barn har behov for hjælp. Så kan vuggestue også få hjælp til at få værktøjer til at hjælpe barnet i hverdagen. Om der så kommer en autismediagnose ud af det, er jo ikke sikkert. Se det som en håndsudrækning og ikke en stempling/diagnosticering. 

vi har haft en fys ude og følge vores barn fordi han var motorisk urolig og børnehaven fik nogen værktøjer til at stimulere ham på en bedre måde. 

Personligt synes jeg det lyder voldsomt med bekymring. Han lyder da helt ganske fin som han er. 

Min datter er 24mdr og kan meget mindre end din søn. Hun er bagud både sprogligt (ingen ord endnu) og bagud motorisk (kan fx ikke sparke til en bold). Hun er netop afsluttet på hospitalet grundet forsinket udvikling og hun er SÅ fin og skal nok komme efter det. 

Man må jo gerne sige nej tak til udredning/vurdering. Fortæl at de er glade for at de er obs, men at I gerne vil vente et år eller to før det evt gøres noget. Så har han mulighed for at udvikle sig noget mere. 

Det er godt nok mange krav til sådan en bette en ❤️

Jeg synes det lyder rigtig fint at de vil få en ekstern til at kigge med, det vil jeg blot de som en håndsrækning og positivt, at de vil holde øje allerede nu. 
Dog synes jeg ikke de alm. pædagoger burde komme med en diagnose, det skulle de vente med til der har været eksterne øje på.

Og jeg ville ikke være bekymret

Men det er jo logisk at man som forældre bliver bekymret, når nogen siger sådan om ens barn.

Man må ikke sige noget omkring mistanke om diagnose til forældre , fordi vi på ingen måde har kompetencerne til at diagnosticere (er også pædagog i vuggestue). Så det lyder virkelig som noget mærkeligt noget.

Ikke alle op 22 måneder kan sidde stille og holde fokus og sproget kan, sagtens komme (han kan mere end dem vi har obs på , på samme alder i min vuggestue). social ? Han er 22 måneder, her handler det mest om at "se" de andre. De leger endnu ikke, det gør man først sidst i vuggestue alderen/først børnehave.

Jeg synes det lyder ret så mærkeligt og lugter lidt af en nyuddannet pædagog som læser nogen ting i bøgerne som ikke passer på dit barn (børn afvigerer og det må de gerne i vuggestuealderen, da nogen udvikler sig i ryk).

Dog kan det aldrig skade med ekstern hjælp, dog synes jeg på nuværende tidspunkt udfra det du skriver er lidt resurse spild

Anonym skriver:

Jeg skriver her, da jeg lidt har behov for lidt opmuntrende erfaringer fra jer andre.

Sagen er den, at vi har den skønneste knægt på 22 mrd. Han har alle dage haft krudt i røven og et temperament. Når bliver sur eksempelvis fordi han ikke bliver forstået eller der er noget som ikke lykkes for ham, har han høje skrig eller klagelyde.

Samtidig er han sjov og finurlig og udviser allerede humor og har et glimt i øjet, har let til grin og er kærlig.

Vi bliver kaldt til møde i vuggestuen for 3 1/2 mrd siden, et Alm. udviklingsmøde, her er alt fint om end han er en lille smule bagefter sprogligt.

For en uge siden bliver vi kaldt til møde igen, hvor de siger, at han udvikler sig langsommere og anderledes end andre.

De er bekymrede for hans kognitive udvikling, de siger han ikke kan holde fokus og sidde stille når der er samling. Har svært ved at være social med de andre og tage imod beskeder. At han sprogligt er bagefter.
Og…. Så kaster de en bekymring om autisme op i luften.

Her ramler min verden.. mest fordi det kommer fuldstændig bag på mig. 
I hjemmet oplever vi fin øjenkontakt, han er nem at trøste når han bliver ked, han har som oftest bare behov for at komme op til os.

Vi oplever også at han har temperament, når der er noget som han ikke vil. Men så sætter vi kravene lidt ned og så er der jo heller ikke så mange stimuli som i vuggestuen.

Vi kan bede ham om at putte noget i skraldespanden hvis den er åben. Hvis han kommer med den ene sko og vil i haven, kan vi bede ham om også at hente den anden.

Han kan drible 3-4 spark med en fodbold, men kan endnu ikke lægge et træpuslespil. Han øver men bliver sur når det ikke lykkes og giver så op.

sprogligt kommer der flere og flere ord på. Han kan sige traktor, vov vov, Buster(vores hund), mælk, ja,nej, tak, gravko, op igen, tælle “1,2,3” og klappe. Og der kommer stille og roligt flere på. 

Vi oplever at han godt kan være social med andre børn, hvis blot de er to og to. Ligeledes havde han den anden dag i vuggestue leget med en jævnaldrende dreng og en pædagogmedhjælper, som fik sat rammen for dette.

ville i være bekymrede? 
Jeg bliver bare så ked af, at man kaster diagnoser ud og tænker selv der kan være mange ting i spil. 
Han fil lagt dræn på begge ører i marts og blev storebror i februar, så der er også sket meget i hans lille liv ❤️ Men anderkender at han har krudt i måsen og svært ved at holde fokus på ting som han ikke har interesse i.

Ved ikke hvad jeg vil med det her, det er måske mest et håb om at andre har oplevet lignende. Og når det så er sagt, så tager vi selvfølgelig imod vuggestuens tilbud om en ekstern som skal følge ham derinde i håb om, at vi kan gøre noget for at hjælpe mht aktivitetsniveau og temperament.

Jeg ville ikke være bekymret. Men forstår hvorfor din bekymring opstår. 
Vi blev kaldt til præcis samme møde da min søn var samme alder og fik samme besked omkring autisme. 

vi sagde ja tak til at han blev undersøgt og observeret af en ekspert på området i vuggestuen. Og den blev hurtigt skudt ned igen. 

min søn er idag 8 år uden autisme og stor trives. 

HVIS dit barn har autisme eller en anden diagnose, er der ingen grund til at lade din verden falde sammen. Han er jo den samme dreng, som I kender og elsker. Han får bare hjælp til at håndtere de ting, som han muligvis har sværere ved at lære eller tackle senere i livet. Ved at være opmærksomme på det tidligt, så kan han blive mødt af hjælpsomhed og forståelse fra de voksne i sit liv og undgå nogle frustrationer.

Jeg kan godt studse over de ting, som de bekymrer sig over, som jeg faktisk ikke vurderer behøver være usædvanlige for så lille et barn. Jo yngre børn er, jo bredere, om man vil, er normalområdet. Og det er ikke unormalt, at små børn regredierer, når de får en yngre søskende, eller at man halter lidt efter sprogligt, når man har været ørebarn. Og når så frustrationen over ikke at kunne gøre sig forståelig rammer, så kan det være vanskeligt at rumme større sociale sammenhænge, hvor der er meget man skal kunne afkode sprogligt eller selv levere. Jeg studser desuden over, at de på kun tre mdr. Er gået fra at vurdere, at alt er fint til at sige, at de tror, han har autisme. Og Fortvivlet har ret. De skal og må de ikke udtale sig om, det har de ikke de faglige kompetencer til at vurdere. Jeg er selv PPR-psykologen og arbejdede tidligere med udredning af småbørn i småbørnspsykiatrien. Jeg synes ikke, at din beskrivelse er alarmerende. Og et barn på den alder skal være virkelig dårligt fungerende, før man overhovedet vil overveje diagnosticering og udredning.

Selvfølgelig kan jeg ikke udtale mig baseret på det du skriver på skrift, fordi det er den ene side af sagen. Men forhåbentlig får de en fagperson ud, som har erfaring med udredning af autisme, som kan hjælpe med at vurdere. Enten sætte flere ord på, hvis mistanken er begrundet, eller hjælpe pædagogerne med at nuancere deres forståelse af normalområdet.

Anonym skriver:

Jeg skriver her, da jeg lidt har behov for lidt opmuntrende erfaringer fra jer andre.

Sagen er den, at vi har den skønneste knægt på 22 mrd. Han har alle dage haft krudt i røven og et temperament. Når bliver sur eksempelvis fordi han ikke bliver forstået eller der er noget som ikke lykkes for ham, har han høje skrig eller klagelyde.

Samtidig er han sjov og finurlig og udviser allerede humor og har et glimt i øjet, har let til grin og er kærlig.

Vi bliver kaldt til møde i vuggestuen for 3 1/2 mrd siden, et Alm. udviklingsmøde, her er alt fint om end han er en lille smule bagefter sprogligt.

For en uge siden bliver vi kaldt til møde igen, hvor de siger, at han udvikler sig langsommere og anderledes end andre.

De er bekymrede for hans kognitive udvikling, de siger han ikke kan holde fokus og sidde stille når der er samling. Har svært ved at være social med de andre og tage imod beskeder. At han sprogligt er bagefter.
Og…. Så kaster de en bekymring om autisme op i luften.

Her ramler min verden.. mest fordi det kommer fuldstændig bag på mig. 
I hjemmet oplever vi fin øjenkontakt, han er nem at trøste når han bliver ked, han har som oftest bare behov for at komme op til os.

Vi oplever også at han har temperament, når der er noget som han ikke vil. Men så sætter vi kravene lidt ned og så er der jo heller ikke så mange stimuli som i vuggestuen.

Vi kan bede ham om at putte noget i skraldespanden hvis den er åben. Hvis han kommer med den ene sko og vil i haven, kan vi bede ham om også at hente den anden.

Han kan drible 3-4 spark med en fodbold, men kan endnu ikke lægge et træpuslespil. Han øver men bliver sur når det ikke lykkes og giver så op.

sprogligt kommer der flere og flere ord på. Han kan sige traktor, vov vov, Buster(vores hund), mælk, ja,nej, tak, gravko, op igen, tælle “1,2,3” og klappe. Og der kommer stille og roligt flere på. 

Vi oplever at han godt kan være social med andre børn, hvis blot de er to og to. Ligeledes havde han den anden dag i vuggestue leget med en jævnaldrende dreng og en pædagogmedhjælper, som fik sat rammen for dette.

ville i være bekymrede? 
Jeg bliver bare så ked af, at man kaster diagnoser ud og tænker selv der kan være mange ting i spil. 
Han fil lagt dræn på begge ører i marts og blev storebror i februar, så der er også sket meget i hans lille liv ❤️ Men anderkender at han har krudt i måsen og svært ved at holde fokus på ting som han ikke har interesse i.

Ved ikke hvad jeg vil med det her, det er måske mest et håb om at andre har oplevet lignende. Og når det så er sagt, så tager vi selvfølgelig imod vuggestuens tilbud om en ekstern som skal følge ham derinde i håb om, at vi kan gøre noget for at hjælpe mht aktivitetsniveau og temperament.

Det er direkte uprofessionelt af pædagogerne at nævne diagnoser. Det er de på ingen måde uddannet til! 
De kan fint beskrive deres bekymringer og evt. opfordre til et ppr møde. 
men hvad kom der ud af mødet? Er der en handleplan, noget de vil have i arbejder med hjemme?

i så fald ville jeg samarbejde og lytte til deres råd.

ud fra det du beskriver ville jeg se det an et års tid mere. Børn er forskellige og det er ikke alle der i den alder er sprogligt stærke eller har et behov for social interaktion, udover forældrene og andet nær familie.

LLmor skriver:

Jeg kan godt studse over de ting, som de bekymrer sig over, som jeg faktisk ikke vurderer behøver være usædvanlige for så lille et barn. Jo yngre børn er, jo bredere, om man vil, er normalområdet. Og det er ikke unormalt, at små børn regredierer, når de får en yngre søskende, eller at man halter lidt efter sprogligt, når man har været ørebarn. Og når så frustrationen over ikke at kunne gøre sig forståelig rammer, så kan det være vanskeligt at rumme større sociale sammenhænge, hvor der er meget man skal kunne afkode sprogligt eller selv levere. Jeg studser desuden over, at de på kun tre mdr. Er gået fra at vurdere, at alt er fint til at sige, at de tror, han har autisme. Og Fortvivlet har ret. De skal og må de ikke udtale sig om, det har de ikke de faglige kompetencer til at vurdere. Jeg er selv PPR-psykologen og arbejdede tidligere med udredning af småbørn i småbørnspsykiatrien. Jeg synes ikke, at din beskrivelse er alarmerende. Og et barn på den alder skal være virkelig dårligt fungerende, før man overhovedet vil overveje diagnosticering og udredning.

Selvfølgelig kan jeg ikke udtale mig baseret på det du skriver på skrift, fordi det er den ene side af sagen. Men forhåbentlig får de en fagperson ud, som har erfaring med udredning af autisme, som kan hjælpe med at vurdere. Enten sætte flere ord på, hvis mistanken er begrundet, eller hjælpe pædagogerne med at nuancere deres forståelse af normalområdet.

Tusind tak for et meget fint og fagligt skriv, det giver mit mor hjerte ro.

Det er netop ppr som kommer ud. Og du har helt ret, der er altid flere sider af en sag og jeg er som forældre sikkert også farvet. Jeg synes jo han er fantastisk og det vil jeg mene uanset hvad der bliver fundet frem til.

Jeg anderkender at de måske også ser andre sider af vores barn, der er mange børn derinde og jeg kan af og til blive lidt overstimuleret af af hente/bringe, så tænker jeg også nemt han kan blive det �� 

Så måske der er ting som kan arbejdes med, det modsiger jeg på ingen måde.

Det er mere det med at udtale sig om diagnose og så bliver man bare bekymret og føler sig lidt som en dårlig mor over ikke selv at have set det. Jeg har ikke selv tænkt andet end at han minder om sin far - viljestærk og med lidt temperament ��