Udseende

Kære alle. 
Efter at have diskuteret med mine veninder, blev jeg alligevel forundret over, deres holdninger og tænkte at jeg ville høre jer  

Sagen er den, at jeg har en forkærlighed for tatoveringer. Min kæreste - not so much. 
Jeg har derfor 5 på min krop og synes ikke jeg er færdig. Min kæreste mener, at det snart må være snart med dem. Han synes bestemt ikke at jeg skal have mange flere, da han ikke synes det er pænt. 
Nå.. min diskussion med veninder udmønter sig så i, at de ikke synes at han skal bestemme. Det er min krop. Jeg har det jo sådan, at i et forhold må man gå på kompromis. Jeg vil absolut heller ikke synes om, hvis han pludselig tager 30 kg på og begynder at gå i clocks og få fedtet hår. Så hvornår er det okay, at sætte “begrænsninger”? 

Han må gerne have sin mening, men man kan ikke og skal ikke bestemme over hinanden. Det er din krop du kan gøre som du har lyst til, han har ikke ret til at bestemme over dig eller din krop. Han kan have en mening om det, men det er det

Den er svær. Jeg vil jo sige, at det er din krop og dit udseende og derfor dit valg. Jeg er for eksempel rødhåret, selvom min kæreste mest foretrækker mit naturlige lysebrune hår, for den røde farve gør mig bare glad, når jeg ser mig selv i spejlet. Grænsen går vel hvis ens kæreste ændrer så meget på sit udseende, at man ikke tænder på personen mere. 

Den er lidt svær�� For på den ene side synes jeg ikke at ens partner skal bestemme over ens krop, men på den anden side så synes jeg godt at man kan tag hensyn. Min mand er ikke til korthåret, så mit hår er længere end det ville være hvis jeg ikke var sammen med ham, tilgængelige så tænder jeg ikke på skæg, derfor har min mand ikke skæg. 

Darling skriver:

Han må gerne have sin mening, men man kan ikke og skal ikke bestemme over hinanden. Det er din krop du kan gøre som du har lyst til, han har ikke ret til at bestemme over dig eller din krop. Han kan have en mening om det, men det er det

På sin vis er jeg jo enig. Men hvis ens partner siger, at han ikke tænder på en mere - hvis man får sleeves eller tatoveringer over hele kroppen. Så kan man jo holde på sit, at man vil have lov til at udtrykke sig men er det vejen frem? 

Kontrast skriver:

Den er svær. Jeg vil jo sige, at det er din krop og dit udseende og derfor dit valg. Jeg er for eksempel rødhåret, selvom min kæreste mest foretrækker mit naturlige lysebrune hår, for den røde farve gør mig bare glad, når jeg ser mig selv i spejlet. Grænsen går vel hvis ens kæreste ændrer så meget på sit udseende, at man ikke tænder på personen mere. 

Ja og han har klart meldt ud at tatoverede kvinder er ikke hans kop The.. 

AnjaZenia skriver:

På sin vis er jeg jo enig. Men hvis ens partner siger, at han ikke tænder på en mere - hvis man får sleeves eller tatoveringer over hele kroppen. Så kan man jo holde på sit, at man vil have lov til at udtrykke sig men er det vejen frem? 

Hvis det var det jeg ville og det var sådan min mand havde det, så skulle vi bare ikke være sammen.

Der er ingen der skal bestemme over mig eller mit udseende, fint min mand har sin mening og det må han gerne have. Men han kommer aldrig til at bestemme over havde jeg gør ved mit hår, min krop, mit tøj osv.

Det er i mine øjne hårdt sat op, at partneren enten bestemmer eller ikke bestemmer. Jeg ville aldrig lade min mand diktere, hvad jeg måtte/ikke måtte gøre ved mit udseende, men jeg ville helt klart lade mig påvirke af det, hvis han havde voldsom modvilje over for noget, jeg ønskede at gøre ved min krop. I særdeleshed, hvis det var noget permanent som fx tatoveringer. (Hårlængde og -farvning er jo midlertidigt, og jeg tror ikke på, at nogen beslutter sig for, at nu vil de tage 30 kg på og beholde dem resten af livet. Der ligger oftest andet bag, hvis nogen tager så meget på, og det må man vel i fællesskab få arbejdet med.)

Jeg synes, min mand er et fornuftigt menneske, og derfor ville jeg lytte, hvis han var voldsomt imod, at jeg fx ville have tatoveringer, og tænke grundigt over det. Nu ville han næppe forbyde mig det - hvilket han heller ikke ville komme langt med - men hvis det var ham inderligt imod, ville det gøre indtryk på mig, og jeg ville veje det op imod, hvor vigtigt det i bund og grund var for mig. 

Personligt er jeg ikke fan af tatoveringer, så det er måske svært for mig at forestille mig, at det kunne føles  så vigtigt med en “tusch” eller fem eller syv, at jeg ville få dem trods min mands modvilje. Jeg har ikke lyst til, at han skulle synes, jeg så grim ud, og det har egentlig meget lidt at gøre med, om han ikke ville tænde på mig længere - det er mere det, at han i al almindelighed helst skal synes, jeg ser pæn/ok ud. Det er måske lidt overfladisk, men dét at lade sig tatovere eller blive karseklippet eller farve sit hår pink er jo også i sig selv overfladiske handlinger. 

Selvfølgelig kan man vælge den trodsige indstilling - “han skal fandme ikke bestemme over mig!” - og have det som en del af motivationen for at gøre det alligevel. Og nej, ingen skal bestemme over en andens krop/udseende - men jeg kan faktisk ikke se det attraktive i aktivt at tilvælge at se ud på en måde, som min mand overhovedet ikke bryder sig om. 

AnjaZenia skriver:

Kære alle. 
Efter at have diskuteret med mine veninder, blev jeg alligevel forundret over, deres holdninger og tænkte at jeg ville høre jer  

Sagen er den, at jeg har en forkærlighed for tatoveringer. Min kæreste - not so much. 
Jeg har derfor 5 på min krop og synes ikke jeg er færdig. Min kæreste mener, at det snart må være snart med dem. Han synes bestemt ikke at jeg skal have mange flere, da han ikke synes det er pænt. 
Nå.. min diskussion med veninder udmønter sig så i, at de ikke synes at han skal bestemme. Det er min krop. Jeg har det jo sådan, at i et forhold må man gå på kompromis. Jeg vil absolut heller ikke synes om, hvis han pludselig tager 30 kg på og begynder at gå i clocks og få fedtet hår. Så hvornår er det okay, at sætte “begrænsninger”? 

Han må gerne have sin mening. Men personligt så er der ingen der skal bestemme om jeg skal have tatoveringer. Jeg elsker dem og jeg har mange og jeg kommer til at få mange flere. 

Men en evt kæreste vil også vide der på forhånd. Så hvis han ikke kan lide tatoveringer skal han ikke få et forhold til mig. 

synes der er forskel på tatoveringer og så overvægt og at være usoigneret med fedtet hår osv. 

Min første tanke er "du bestemmer 100% over egen krop". Men sådan er min mening alligevel ikke. Jeg står i samme dilemma. 

Min mand har fået tatoveret børnenes navne og dato på sin ene arm. Nu er barn nr 3 kommet til og han vil gerne gøre der til et større værk som fylder hele den ene overarm. Jeg har sagt nej. Jeg kan ikke lide tatoveringer. Synes det er grimt. Så derfor, efter en fredelig dialog med min mand selvfølgelig, har jeg sagt at det ville jeg ikke bryde mig om. Han har så valgt at efterleve det og får lavet noget simpelt i stedet for.