Anonym skriver:
Tusind tak for dit svar ❤️ Jeg er ked af at høre om jeres tab. Det lyder som en hård rejse i er på!
Netop det med at være drænet kan jeg sagtens forstå og det er også den følelse jeg har og som plager mig. Ville ønske jeg kunne det hele.. og hvad er det værd når tingene alligevel går galt? Det er en meget negativ og ikke optimistisk tankegang, men det plager mig at ingen kan love der er et konkret højere formål med at holde sig tilbage. Jeg har jo kun stiftet et meget kort cirka halvårligt bekendtskab med det at være i et graviditetsforløb, så forestiller mig det kun kommer til at fylde endnu mere.
Mange tak. Ja det er det bestemt også, og uanset hvor kliché agtigt det lyder, ja så er det jo hele det værd i sidste ende 
for det kan åbenbart ikke være anderledes for os. Forhåbenligt slutter det også snart for os! 
Jeg kan godt huske, at jeg også gerne bare ville det hele, men faktisk kun kunne få det halve hvis man kan sige det sådan… derfor gjorde jeg op med mig selv, at jeg ville flytte fokus fra “hvad nu hvis”, til at gøre ting der gjorde mig glad.
F.eks startede jeg også med at tabe mig (det havde været et ønske i lang tid, men intet overskud), og bare generelt være lidt mere rolig omkring tingene.
Det gjorde meget for min psyke, og jeg mærkede markant forskel!
Jeg håber du finder en løsning, den ene er ikke mere rigtig end den anden. Stort kram til dig
Anmeld
Citér
