Positiv test, hvornår fortalte i det?

HilliHallo skriver:

Jeg forstår ikke alt der "tys-tys" frem til nakkefold. Tænk nu hvis det går galt... Og hvad? Så skal man stå alene med sorgen? Der kan man virkelig tale om at skabe og bygge et kæmpe tabu. Og tabuer er jeg ikke fan af. 

Vi ventede troligt med at fortælle noget ved første barn. Men både ved nr 2 og nr 3 har vi fortalt det fra uge 5/6 stykker. Det er så lettende at fortælle. Intet at skjule. 

Det behøver jo ikke at være pga tabu - man kan også bare være af mere privat natur, der ønsker at have den første tid for sig selv med sin partner og ikke har behov for at dele hverken den tidlige glæde eller en eventuel sorg. Det er i øvrigt også forskelligt, hvor stor sorg man har ved tidlig spontan abort - jeg havde det som sådan ok og var på arbejde dagen efter.

Derudover kan der være et hensyn til større søskende, hvor det afhængigt af personlighed og alder ikke er hensigtsmæssigt at fortælle det før det er både mere sikkert og mere håndgribeligt (mors mave vokser).

Første fortalte vi i uge 11. Mest fordi vi skulle i sommerhus med svigerfamilien, og jeg har aldrig takket nej til en enkelt øl. Så vi kunne ligeså godt sige det dér. Anden gang i uge 16. Det var under corona, så vi sås sjældent, og jeg ville ikke ringe om sådan en nyhed. 

Personligt ville jeg helst vente til misdannelsesscanningen, så man var sikker på et raskt barn, men det er utopi at tro, at jeg ville kunne skjule det så længe. 

Man er jo ikke alene om en graviditet, der ikke bliver til noget. De fleste har støtte og trøst i sin mand og omvendt.

Jeg kender en, der var igennem fire aborter. Hun fik følelsen af at skulle trøste hele sin familie, når hun gang på gang skulle fortælle, at graviditeten gik til. Så den femte graviditet holdt hun hemmelig til efter nakkefoldsscanning. Det gav hende meget mere ro

Vi er jo forskellige og kan fortælle om graviditet, når det passer os. Og heldigvis for det

Jeg har været gravid 7 gange, men har kun 1 barn

Vi har fortalt det med det samme til de nærmeste. Jeg vil ikke gå alene med alle mine følelser

Tillykke

Alha skriver:

Første fortalte vi i uge 11. Mest fordi vi skulle i sommerhus med svigerfamilien, og jeg har aldrig takket nej til en enkelt øl. Så vi kunne ligeså godt sige det dér. Anden gang i uge 16. Det var under corona, så vi sås sjældent, og jeg ville ikke ringe om sådan en nyhed. 

Personligt ville jeg helst vente til misdannelsesscanningen, så man var sikker på et raskt barn, men det er utopi at tro, at jeg ville kunne skjule det så længe. 

Man er jo ikke alene om en graviditet, der ikke bliver til noget. De fleste har støtte og trøst i sin mand og omvendt.

Jeg kender en, der var igennem fire aborter. Hun fik følelsen af at skulle trøste hele sin familie, når hun gang på gang skulle fortælle, at graviditeten gik til. Så den femte graviditet holdt hun hemmelig til efter nakkefoldsscanning. Det gav hende meget mere ro

Vi er jo forskellige og kan fortælle om graviditet, når det passer os. Og heldigvis for det

Efter tre spontane aborter har jeg heller intet behov for at fortælle familie det endnu. Det er nemlig hårdt at føre dem igennem en rutsjebanetur og trøste dem, hvis det går galt. Jeg har så heller ikke følt mig støttet og trøstet på den måde, jeg havde behov for ved nogen af mine aborter. Så denne gang venter jeg til efter nakkefoldsscanning.
Jeg har så til gengæld fortalt det til et par tætte veninder, hvor to af dem selv har mistet før (men har børn nu) og kan relatere. For det er da dejligt at kunne dele en god nyhed

Så det skal I gøre lige som I har lyst og behov for Og stort tillykke

Vi fortæller først når vi har kønnet. Jeg syntes bare det føles bedst at sige det der  

Så sent så muligt - efter gentagende tab har det givet en enorm ro ikke at skulle forholde sig til andres hverken glæde eller sorg undervejs i forløbende. Jeg synes fx det var rædsomt at blive ønsket tillykke og svare på smalltalk-spørgsmål om termin og morgenkvalme, når jeg ikke anede om der kom en levende baby ud af det.

Ved første graviditet fortalte jeg det først på arbejdet i uge 18-20 stykker (helt tæt familie havde vidst det dog et par uger inden), ved anden graviditet kunne jeg kun skjule det til uge 13-14 stykker. Der havde vi trukket den længst muligt af hensyn til storesøster som dengang var knapt 3 år…

Tip! skriver:

Det kan gå galt dagen efter scanningen (nf), uge 16, uge 20 og helt frem til fødslen. Blot fordi man er efter uge 12, betyder det ikke der man er mere sikker end før uge 12. 
Med min lille søn der nu er knap 6 mdr, der delte vi det tidligt - for jeg var bare hamrende træt. 
Jeg har mistet min nevø, der aldrig kom levende til verden, og min søster var i uge 38. 
Del det når I har lyst - og ikke hvad andre gør.

Jo… altså statistisk set er man jo faktisk lige præcis langt mere sikker efter NF (omkring uge 12), da mange missed abortions og kromosomfejl/misdannelser “frasorteres” (undskyld det statistiske udtryk) i data.

Derved er risikoen i resten af graviditeten markant og tydeligt lavere, selvom det selvfølgelig ikke betyder at der absolut inden risiko er (som dit eksempel også beskriver).