Ja det er det da, spørgsmålet er om det opleves som et problem?
Tænker ikke det er gaven i sig selv der er problematisk, men følelsen der evt ligger bag.
Jeg antager har at mor før baby har fået på lige fod med andre søskende. Der kan ligge en utilsigtet signalværdi i at man pludselig "er mindre værd" fordi man har fået en baby. Og det er 100% ikke givers intention!
Men det er sårbart at blive mor. Mange oplever at de i sig selv bliver usynlige fordi alt omhandler babyen i maven og at man som (kommende) mor kun er et middel til at andre kan "få" babyen/nevø/niece/barnebarn osv. Den følelse kan blive forstærket ved sådan en handling der
Jeg går ikke op i gaver generelt, men jeg blev helt enormt såret over at jeg fra det ene øjeblik til det næste blev "ligegyldig" for mine forældre. Her var det f.eks mine forældre har altid givet adventsgaver, også til de voksne børn og voksne børns partner. Så da jeg lige havde født og det var december efter få mdr blev jeg helt enormt ked af at min mor blev ved med at plapre om at når nu man havde fået børn, kunne man ikke selv få kalendergaver -det var kun for "rigtige børn" (dem som ikke selv havde børn) hun blev ved med at tale om det i mange forskellige henseende, og det føltes som om man nu ikke var lige så betydningsfuld fordi der var en baby. Og så kom hun med pakkekalender til baby i stedet. En baby som ikke havde brug for noget. Det gjorde så ondt at blive tilsidesat på den måde, og at hun pludselig skulle definere at mit barn var vigtigere end mig. Noget jeg slet ikke kunne genkende. Jeg blev som person udvisket og var kun midlet til at være sammen med baby, følte jeg.
Der er flere lag i det her, og kalendergaven endte med at være "udløseren" for alle de her følelser.
Det er helt fair at folk har et budget, men man det kan være en god idé at snakke om, så man undgår misforståede situationer
Anmeld
Citér
