Hej
Da jeg var barn læste jeg min egen digtede godnathistorie for min 4 år yngre lillesøster som hun elskede. (jeg kan ikke huske hvor gamle vi var der) Men det var en fortælling omkring grankogler som havde deres egen hemmelige by og liv ude i skoven. Jeg kan huske at jeg fik inspirationen fra smølferne som jeg selv så på det tidspunkt.
Jeg gav det et skud med at fortælle mine to piger på 4 og 5 år historien til putning og de var ellevilde. Så nu vil jeg forberede mig og bygge videre på historien og i den forbindelse var jeg gået i gang med at lave tegninger af grankogler, så de kunne se figurerne i min fortælling.
Men så kom jeg til at tænke på om jeg burde lade være med at sætte ansigter eller noget visuelt på min fortælling. Om det der også gør at de så godt kan lide det, er at de selv skal bruge deres fantasi til at visualisere min fortælling? Eller vil det mon gør fortællingen bedre at jeg laver figurerne?
Vil gerne høre jeres indspark
Anmeld
Citér