Hej allesammen,
Jeg søger lidt råd og erfaringer.. men først lidt baggrundsinfo.
Min kæreste (ja faktisk forlovede) og jeg har været sammen i ca. 3 år. Vi blev forlovet i december og samme måned kunne vi fortælle vores to store sammenbragte unger at de skulle være storesøskende. Vi har en hver fra tidligere forhold, og venter nu vores første sammen.
Vores familieliv mellem os 4 er super godt, og ungerne kommer godt overens, selvom de da nogle gange godt kan skændes lidt. De glæder sig begge to til den nye kommer. Vi har også begge et godt forhold til den andens barn.
Vi har et rigtig godt samarbejde med min søns far og kone, så vi holder altid hans fødselsdage sammen, på nær for hver vores familie. Det vil sige at vi tager ud og spiser på dagen med hans far, bonusmor og søskende derhjemmefra, det har vi gjort stort set altid. Vi kan desværre sjældent få lov at låne min kærestes datter pga bio-mor. Vi samarbejder også om fødselsdag for klassen.
Min bonus datters mor hader mig. Hun gør samarbejdet svært pga. det, hun hilser aldrig, og da hun fik at vide at hendes datter skulle være storesøster, fik hun bare svaret ‘nå’.
Vi har begge efterhånden været til en del arrangementer i forbindelse med sport, og som regel undgår hun overhovedet at se på mig. Det gør hun også hvis hun henter herhjemme. Det er kun hvis jeg decideret henvender mig til hende at hun anerkender jeg er tilstede. Jeg prøver at være imødekommende og har tit taget det første skridt, for min bonusdatters skyld. Men det lyser ud af bio-mor at hun ikke gider have nogen form for kontakt med mig. Jeg har heldigvis stadig et rigtig godt forhold til min bonusdatter, og hun glæder sig SÅ meget til at blive storesøster for første gang. Hun kysser og krammer maven hele tiden.
Men det anstrengte forhold betyder jo desværre også at hendes fødselsdage er opdelt. Jeg ville ikke have noget imod at spænde ballerne sammen den ene dag for hendes skyld, men det vil hendes mor aldrig gå med til. Så vi har delt det sådan at vi enten har hende om morgenen eller om aftenen hver især.
I år er vi så løbet ind i en anden problemstilling. Børnefødselsdag for klassen.. det er ikke noget hun har holdt før - men vi tænkte at det skulle hun altså have i år, så vi har inviteret pigerne fra klassen hjem til os. Vi valgte ikke at involvere bio-mor, da forholdet mellem os som sagt er ret anstrengt og vi ved hun ikke har interesse i at se på os. Hun har heller aldrig holdt sådan en fødselsdag hos bio-mor, hverken i skole eller før det.
Min bonusdatter delte invitationer ud i klassen, og tænker hun nok har nævnt det for hendes mor. For der går ikke mere end et par dage før vi får at vide at hun også inviterer pigerne til fødselsdag hos mor, at de vil sende invitationer ud snart og at de skal i legeland.
Vi reagerer ikke rigtig på det overfor min bonusdatter, andet end at vi spørger lidt ind for at vise interesse. Men vi er jo udemærket klar over at bio-mor kun har gjort det fordi hun har hørt at vi har inviteret (hun har en tendens til altid at prøve at overgå os. Vi har sagt at min bonusdatter kan få lov at invitere pigerne i legeland eller hvad hun nu har lyst til, når hun fylder rundt næste år.) Men jeg synes virkelig ikke man kan tillade sig at invitere pigerne på to fødselsdage.. tænk hvis alle skilte børnefamilie skulle holde to hver
min tanke går også på om hun så skal have gaver to gange fra alle pigerne.
Jeg ved ærligt ikke helt hvordan vi skal håndtere det. Skal vi bare skal lade være med at kommentere på det, eller skal min kæreste skrive til hendes mor og prøve at finde en løsning sammen. Jeg synes jo det er synd for min bonusdatter at vi ikke kan samarbejde om det, men vi ved bare at det bliver gjort til et problem af bio-mor.
Jeg ville virkelig ønske at vi havde et bedre samarbejde, jeg nyder selv at have et godt forhold til min søns far og hans kone. Det ville jeg så gerne også give min bonusdatter, men vi har prøvet i lang tid, og til sidst måtte jeg acceptere at bio-mor ikke er interesseret i det.
Hvad havde i gjort?