God relation i en 12/2 + hverdagssamvær?

Hej.

Vi blev skilt for nogen måneder siden og børnene (4 og 5 år) blev boende i huset med deres mor, jeg købte et hus 3 km der fra.

Vi lavede en samværsaftale i første omgang, hvor jeg har dem hver anden weekend + hverdagssamvær én dag i ugen i begge uger, hvor jeg henter dem fra børnehave og de så bliver hentet efter aftensmad igen. Tanken bag aftalen var med henblik på deres alder og på den måde at de beholdte deres faste baser og rutiner, men der gik heller ikke for lang tid i mellem de så mig. (de ser mig 5 ud af 14 dage i alt) Ferier har vi delt 50/50

Jeg tror meget på det vigtige i en fast base, især med deres nuværende alder så jeg kommer aldrig til at råbe op om en 7/7 med mindre de når de bliver ældre selv kommer til at give udtryk for det. Så hellere senere en aftale med hverdagssamvær i den ene uge med overnatning og fx. en udvidet weekend i den anden uge.

Men hvor kan jeg mærke at savnet til dem er helt ulideligt. Det er virkelig hårdt at gå fra at være sammen med dem hver dag, hente dem hver dag og generelt være en nærværende og tilstedeværende far der tog del i alt på lige fod med moren. Min allerstørste frygt er hvor vidt jeg kan beholde en god og tæt relation til mine børn med det her samvær? Når mine børn bliver voksne, ønsker jeg at de så tilbage på deres far som en der fyldte noget i deres liv, en vigtig person de havde (og har) et tæt og godt forhold til og ikke bare "hyggeonkel" rollen.

Hvad er andres erfaringer der måske forhåbentlig kan berolige mig lidt i det her? Har samværsforældren med min ca. mængde samvær kunne bevare en tæt relation? Har nogen evt. selv haft en far/mor de så på det niveau og har et godt og tæt forhold med?

Jeg har så mange tanker om det her emne, så beklager hvis det bliver lidt rodet. 

Min eks og jeg flyttede fra hinanden for 1 år siden og har 12/2 ordning, og faktisk kun hver 3. weekend i starten, da han prioriterede anderledes. Desuden er der flere arrangementer han ikke har deltaget i.  Derfor gør det mig så glad på dine børns vegne at du savner dem, og ønsker mere samvær. 

Jeg tror på, når i har delt 50/50 omkring opgaverne omkring børnene tidligere, så kan i også godt dele tiden med dem op mere 50/50. Synes helt sikkert de godt kan sove hos dig allerede nu i en hverdag, eller forlænge weekenden hos dig fra fx torsdag til søndag. Jeg synes det er vigtigt at være en del af børnenes hverdag, dvs møde deres pædagoger, komme i institutionen og møde deres venner. 

Men i kender jeres børn bedst og i sidste ende er det klart deres behov i skal tænke på. Men deres behov er også en tæt relation med begge forældre. 

Men vigtigt at børnene ikke skal bo i en taske! Det skal være HJEM begge steder. 

Ved ikke om du kunne bruge det her til noget. Men vær interesseret og involveret, det vil de huske. 

Haooy_3 skriver:

Jeg har så mange tanker om det her emne, så beklager hvis det bliver lidt rodet. 

Min eks og jeg flyttede fra hinanden for 1 år siden og har 12/2 ordning, og faktisk kun hver 3. weekend i starten, da han prioriterede anderledes. Desuden er der flere arrangementer han ikke har deltaget i.  Derfor gør det mig så glad på dine børns vegne at du savner dem, og ønsker mere samvær. 

Jeg tror på, når i har delt 50/50 omkring opgaverne omkring børnene tidligere, så kan i også godt dele tiden med dem op mere 50/50. Synes helt sikkert de godt kan sove hos dig allerede nu i en hverdag, eller forlænge weekenden hos dig fra fx torsdag til søndag. Jeg synes det er vigtigt at være en del af børnenes hverdag, dvs møde deres pædagoger, komme i institutionen og møde deres venner. 

Men i kender jeres børn bedst og i sidste ende er det klart deres behov i skal tænke på. Men deres behov er også en tæt relation med begge forældre. 

Men vigtigt at børnene ikke skal bo i en taske! Det skal være HJEM begge steder. 

Ved ikke om du kunne bruge det her til noget. Men vær interesseret og involveret, det vil de huske. 

Helt enig i det med hverdagen. Det gør en kæmpe forskel for relationen at man som forældre har indblik i, og engagerer sig i skole/børnehave. Venner, pædagoger, lærere, forældremøder mm.  

jeg havde nok kørt fx torsdag-mandag. Hvis du har været ligeså meget på indtil nu, så tænker jeg ikke det vil være et problem. Men det kan i jo se hen ad vejen  

jeg kører selv 7/7 med mine børns far. Det har fungeret super lige fra dag 1, selvom børnene faktisk var ret små. Netop fordi vi altid har været lige meget på, så endte vi på 7/7 helt til at starte med - med den aftale at vi måtte revurdere hvis det ikke fungerede for ungerne. Men det har ikke været nødvendigt. Vi har hvert vores fuldt udstyrede hjem. Ingen tasker med frem og tilbage. Kun skoletasken  

Jeg har ingen erfaring selv med delebørn. 

Men stor erfaring på sidelinjen.

Positivt når far el. Mor har en fast sport der er deres. trods det ikke er deres dag men at køre ud og hjem skaber et skønt rum ogsp ved kamp kørsel og ligende. I deltager sammen til alt i skole Osv. 

At du som forældre er frivillig i noget ungerne deltager i. Om det er spejder boldspil el. Ligende. 

At dit hjem er åbent når de får fri fra skole trods de skal hjem til mor (en base at flade ud hvis mor har lidt møder eller ærner) 

Spil rutiner, traditioner der er nogle ved dig. Mærkedage i finder på. 

Disse er for mig ikke en lege onkel. Men rutiner der er genkendelige og trygge. 

Husk altid aula ��

Negativt :børn kun deltager i sport når de er ved den ene eller anden forældre.At det altid er booket op i weekender sosiale med andre og ikke bare jeres lille enhed. Ved ikke om det giver mening. 

Jeg har desværre ikke den store erfaring med hvad der fungere men vil stemme i koret og sige at det er en god idé at involvere dig i børnenes skole, fritidsinteresser, venner osv. Og som en skriver kunne i jo godt køre torsdag-mandag den uge hvor du har weekend sammenværd  

Og hvor er det dejligt at læse at du så gerne vil være en stor del af deres liv, Jeg har stor respekt for det og kan fortælle at det vil belønne sig i sidste ende

Jeg kan af egen erfaring fortælle at min store søns far aldrig var der, han havde ham hver anden weekend og en uge i sommerferien. Ofte aflyste han og jeg måtte stå med en ked og skuffet dreng faren anede intet om hvad der forgik i vores søns liv, han var aldrig med til noget i skolen, kampe eller andet. Værst for min søn var nok at han aldrig har mødt hans venner ( som han stadigvæk har i dag ). Det er desværre resulteret i at i dag har de intet til fælles de er som ild og vand og min søn ser ham måske 3-4 gange om året ( han er 20 år nu ).

Jeg håber i finder en god løsning for alle parter

Jeg synes det lyder som meget lidt samvær, når nu du stadig bor i deres nærmiljø og har været så aktiv en del af deres liv. Jeg vil gerne være ærlig. Min mand har haft samvær hver anden weekend siden hans søn var 6, han er 14 nu. Det har betydet meget for deres forhold, som ikke er ret tæt. Min bonusdrengs mor valgte at flytte flere timer væk, hvilket er årsag til mængden af samvær. Hvis han havde boet tættere på, havde ønsket været mere samvær.

Er helt enig med dig i, at det er bedst med en fast base og ikke gå efter 7/7. Og det siger jeg som mor til to børn der i en årrække faktisk havde en 7/7 ordning, og selvom deres far og jeg boede tæt på hinanden var det for svært for børnene i længden ikke at have fast base.

Jeg synes i skal overveje, at du skal have mere samvær... Og hvor er du en god far, at du tænker på deres behov før dine egne. Det er der mange, der ikke kan i skilsmisse! 

Jeg er ikke selv skilt, MEN jeg er skilsmissebarn. Jeg er fra en generation, hvor det normale var hver anden weekend ved far og en hverdagssamvær i modsat uge. Og hvor er jeg taknemlig for det!!!

Jeg havde et hjem, og var ikke altid på vej.

Mine forældre boede som jer ret tæt på hinanden, så da jeg blev ældre kunne jeg cykle frem og tilbage. Nogle gang tog jeg bare over og spiste hos min far (startede nok da jeg ca. gik i 1.klasse) og blev så hentet eller cyklede selv hjem. 
Jeg opleve aldrig min far som fraværende, men mine forældre kunne (og kan) også rigtig fint sammen, -ihvertfald foran os børn. Så de fik tit en kop et eller andet ved aflevering. Skulle min mor noget, så var det selvfølgelig min far som kiggede efter os. En overgang gik min mor til noget sport hver torsdag, og så kom min far bare og spiste sammen med os alle og når min mor så tog afsted jamen så stod han for putning osv. 

Min far har også altid engageret sig i det jeg gik op i, faktisk mere end min mor. Om det var af lyst eller fordi han gerne ville sikre at vi havde det sammen ved jeg ikke. Måske dine børn ikke går til noget endnu, men når de begynder kunne det jo fint være “dit område”. Sådan at forstå at i starten skal de jo køres til alting, og man bliver jo gerne under aktiviteten. Mor vil sikkert nyde ikke at skulle stå for det, det andet barn får kvalitetstid med mor imens og du får set dit barn mere (hvis det ikke ligger på en samværsdag) og den faste base ændres ikke, for du aflevere barnet hjem til mor bagefter.

I dag er jeg tættere med min mor end min far, MEN jeg er tættere med min far end mine veninder er med deres fædre. At jeg har en tættere relation med min mor handler mere om køn, det selv at blive mor og fælles interesser. 

Mit bedste råd er: vis dine børn at du interessere dig for dem! Husk hvad er fortæller om (fjernsyn de godt kan lide, lege de leger i børnehaven, vennernes navn osv) og spørg ind til det I snakkede om sidst næste gang i ses. Det gjorde min far altid, og det var bare så rart for på den måde blev mit samvær med ham bundet sammen hen over tiden hos min mor.

Morfire skriver:

Jeg er ikke selv skilt, MEN jeg er skilsmissebarn. Jeg er fra en generation, hvor det normale var hver anden weekend ved far og en hverdagssamvær i modsat uge. Og hvor er jeg taknemlig for det!!!

Jeg havde et hjem, og var ikke altid på vej.

Mine forældre boede som jer ret tæt på hinanden, så da jeg blev ældre kunne jeg cykle frem og tilbage. Nogle gang tog jeg bare over og spiste hos min far (startede nok da jeg ca. gik i 1.klasse) og blev så hentet eller cyklede selv hjem. 
Jeg opleve aldrig min far som fraværende, men mine forældre kunne (og kan) også rigtig fint sammen, -ihvertfald foran os børn. Så de fik tit en kop et eller andet ved aflevering. Skulle min mor noget, så var det selvfølgelig min far som kiggede efter os. En overgang gik min mor til noget sport hver torsdag, og så kom min far bare og spiste sammen med os alle og når min mor så tog afsted jamen så stod han for putning osv. 

Min far har også altid engageret sig i det jeg gik op i, faktisk mere end min mor. Om det var af lyst eller fordi han gerne ville sikre at vi havde det sammen ved jeg ikke. Måske dine børn ikke går til noget endnu, men når de begynder kunne det jo fint være “dit område”. Sådan at forstå at i starten skal de jo køres til alting, og man bliver jo gerne under aktiviteten. Mor vil sikkert nyde ikke at skulle stå for det, det andet barn får kvalitetstid med mor imens og du får set dit barn mere (hvis det ikke ligger på en samværsdag) og den faste base ændres ikke, for du aflevere barnet hjem til mor bagefter.

I dag er jeg tættere med min mor end min far, MEN jeg er tættere med min far end mine veninder er med deres fædre. At jeg har en tættere relation med min mor handler mere om køn, det selv at blive mor og fælles interesser. 

Mit bedste råd er: vis dine børn at du interessere dig for dem! Husk hvad er fortæller om (fjernsyn de godt kan lide, lege de leger i børnehaven, vennernes navn osv) og spørg ind til det I snakkede om sidst næste gang i ses. Det gjorde min far altid, og det var bare så rart for på den måde blev mit samvær med ham bundet sammen hen over tiden hos min mor.

 

 

Tak for de gode indspark indtil videre alle sammen :-) Det kan rigtig hurtigt komme til at handle om samværsordninger og hvor kan man mærke både i tråden og når jeg snakker med folk i alt almindelighed at der er vildt mange forskellige holdninger til dette. 

Min egen holdning er som nævnt en fast base for børnenes skyld, så de kan få lov at være børn og passe deres liv uden for meget forvirring, og mit indlæg ville ud fra dette mere handle om min frygt for min tilstedeværelse, rolle og relation som en god far i mine børns opvækst, når jeg nu ikke er ham de har den faste base ved. For mit livsmål nr. 1 er at være en god far for mine børn, være med til at give dem en god barndom og have en god og stærk relation til dem både nu og når de engang bliver voksne. Og der har min frygt bundet i om det overhovedet kan lade sig gøre.

Morfire - mange tak for dit indlæg. Det er rigtig godt at høre fra en der selv har været skilsmissebarn og (lader til) at have haft en god barndom med optimale forhold som det nu kan være når ens forældre er skilt. Når du skriver at du har en tættere relation til din far end mange af dine veninder, af nysgerrighed er det veninder i samme situation eller veninder generelt? Dvs. veninder der også er opvokset med far i kernefamilien? 

Mor11 skriver:

Helt enig i det med hverdagen. Det gør en kæmpe forskel for relationen at man som forældre har indblik i, og engagerer sig i skole/børnehave. Venner, pædagoger, lærere, forældremøder mm.  

jeg havde nok kørt fx torsdag-mandag. Hvis du har været ligeså meget på indtil nu, så tænker jeg ikke det vil være et problem. Men det kan i jo se hen ad vejen  

jeg kører selv 7/7 med mine børns far. Det har fungeret super lige fra dag 1, selvom børnene faktisk var ret små. Netop fordi vi altid har været lige meget på, så endte vi på 7/7 helt til at starte med - med den aftale at vi måtte revurdere hvis det ikke fungerede for ungerne. Men det har ikke været nødvendigt. Vi har hvert vores fuldt udstyrede hjem. Ingen tasker med frem og tilbage. Kun skoletasken  

Jamen det er ikke mit valg, men farens at vi kører 12/2. Jeg forslog selv torsdag til mandag. 

Desuden bor han 45 min fra skole og børnehave og mig/børnene, så det besværliggør også nogle ting i hverdagen. 

Derfor jeg bliver glad på andre børns vegne når deres fædre gerne vil have mere tid med dem

Min personlig erfaring er at det spænder ben for den tætte relation når man køre 12/2 ordning . 

Og jeg ville personligt aldrig acceptere en 12/2 med mindre der var helt specielle grundlag for andet ikke kan praktiseres 

Jeg vil som minimum kræve en 5/9 ordning hvis det var mig