Jeg har ikke selv stået i din situation, men har en tæt veninde, som har stået i noget lignende. Arbejder derudover med børn, så har oplevet forældre i din situation nogle gange
Ud fra min andenhåndserfaring vil jeg bare sende dig en masse kærlig omsorg. Det er en megahård situation, du står i, og dine følelser er helt naturlige og helt normale. Det er en sorg at skulle erkende, at de tanker og drømme man havde for sit barn, måske ikke går i opfyldelse. Det er helt ok at du er ked af det og græder. Giv følelserne lov til at være der.
Og så fortsæt med at opsøge ligestillede - som du jo også gør her. Måske er der en gruppe på Facebook eller noget gennem kommunen. I den nye børnehave vil du også møde forældre i samme situation. Det kan være svært for folk, der ikke har det tæt inde på livet, at forstå, hvilke følelser du står med. Min veninde er i hvert fald meget taknemmelig over at have mødt andre forældre i hendes barns specialklasse, som forstår på en helt anden måde.
Det er en proces - og selvom dit barn selvfølgelig er det samme som før og testen på den måde ikke gør nogen forskel - så er det alligevel nu, du ser sort på hvidt, at der er noget med din elskede lille dreng, som er svært. Det er klart, det rammer! Og selvom der også for nogle forældre kan være en lettelse i at vide, hvor problemerne er - så tror jeg ikke jeg har mødt ret mange forældre, der ikke også har haft brug for tid og tårer til at bearbejde beskeden. 
Der er skrevet sådan en fin lille beretning/digt om at få en anden slags barn end man troede, som hedder Rejsen til Holland. Du kan læse den på det her link: https://slyngebarn.dk/forum/showthread.php?t=203830
Håber du kan bruge mine tanker lidt. Du skal nok komme ud på den anden side - men lige nu er det altså helt ok at være ked af det
Anmeld
Citér