Seldomseen skriver:
Måske det går ud over tråden og i så fald må TS stoppe mig (så kan jeg oprette en ny tråd for synes, det er interessant). Men der er så mange nye udtryk om børn: Signal stærke børn, særligt sensitive børn, viljestærke børn - og hvordan man skal håndtere dem. Synes det er forvirrende. Hjælper de betegnelser? Kan man dele børn op på den måde? Og blot for at understrege - jeg spørger kun fordi jeg er oprigtigt nysgerrig.
Godt spørgsmål. Tror ikke det er ved siden af at kunne dele børn op i 'typer' (ikke diagnoser), for at kunne hjælpe sine børn bedst muligt.
Mit barn er fx motorisk urolig. Ikke adhd eller lign. Han kan være meget urolig og fysisk have brug for stimulering på hud og muskler. Han er og har altid været en stærk fyr.
Med den viden, kan jeg hjælpe ham med tryg-massage, måder at tilrettelægge dagen på etc. så han bedre selv kan lære at justere high- og low arrowsal. For det kan han ikke lige så godt som sine venner pga den urolighed.
Starter han fx dagen i gear 100, kan han have svært ved at finde ro i kroppen resten af dagen. Er der sket meget en dag, så skal han have lidt massage når vi kommer hjem ellers bliver han ked af det og forvirret fordi han mærker sin krop mere end de fleste. Fx. hvis han er overstimuleret løber han uhensigtsmæssigt på væggene banker ind i ting for at mærke sig selv eller tager alt tøjet af for at mærke sin krop..
Han kan også have brug for at løfte tunge ting, eller lege hoppelege for at få stimuleret sine muskler. Altsammen værktøjer vi har fået af en fys.
Det er ikke noget han fejler og han har ingen tegn på adhd eller andre diagnoser, men ved at kende til hans behov, kan vi hjælpe ham med for at gøre hverdagen lettere for ham, for institution og for os selv så det hele ikke ender i ragnarock fordi at han bliver let overstimuleret fysisk og har svært ved at finde ro..
Og det er guld værd med den viden til hvordan vi kan hjælpe ham fordi vi kan se det virker. Vi beskytter ham ikke, og sygeliggør ham ikke, men hjælper ham på vej til at han en dag han er stor nok og formentlig 'vokset' fra det med selvtilliden i orden fordi han ikke får skældud hele tiden fordi han kan køre op..
Små børn får mange indtryk i en travl hverdag, og mærker man sin krop, er motorisk urolig, sensitiv for stimuli, lyde eller lign., og kan man hjælpe dem imens de er små, kan man styrke dem frem for at være dem der bliver skældt ud over at løbe på væggene, få raserianfald der er større end de fleste eller bare virker 'vanskelige' fordi de mærker sig selv og omgivelserne anderledes end det forventes.
Alle skal ikke passes ind i en boks og ligne hinanden, men man kan jo ligeså godt hjælpe dem. Ligesom når vi voksne går en tur for at koble af eller dyrker sport for at få aflad etc. Det kan børn ikke selv regne ud, og derfor skal nogen hjælpes lidt mere på vej end andre.
Håber det gav mening. Synes ikke vi skal sygeliggøre og diagnosticere børn bare fordi de skiller sig ud, ofte er det småting og småændringer i hverdagen der skal til, for at man får et bedre samspil med sin barn og bedre vaner.
