Jeg bliver så sur!

Jeg skal lige have luft og jeg synes jeg får så god feedback herinde.

Jeg har kæmpet med mine børns skole angående mobning siden januar. Mobningen er af fysisk karakter og primært rettet mod min søn og udført af de samme 2-4 drenge. Da jeg henvendte mig til ledelsen i januar og februar fik jeg besked på at det var noget man skulle tale med klasselæreren og de andre forældre om. Det har jeg derfor gjort jævnligt lige siden, faktisk fast hver eneste uge, ligesom de jævnligt har haft henvendt sig til mig ved forskellige episoder. Det drejer sig blandt andet om at min søn bliver slået, skubbet til, får hældt vand ud over sine ting, talt grimt til, jagtet med koste og holdt udenfor. Det er periodevis værre end andre gange, men alligevel rimelig konstant. Det skal lige siges at lærerne bakker op om hans version af tingene, det er ikke ham der starter, han forsvarer sig ikke og han overdriver ikke. Han har fx lige nu 2 blå mærker på sin arm efter at være blevet nevet. Jeg har efterspurgt mere opsyn med de pågældende drenge i frikvartererne. 

Så får jeg en besked på Aula om, at min datter nu også er blevet sparket, slået, låst inde i et skur, og så i øvrigt kaldt en sur kælling da hun bad dem stoppe. Hun er desuden i et par dage blevet mobbet af flere drenge helt op til 6. klasse, fordi hun i en musiktime havde bøjet sig forover, og man derfor kunne se kanten på hendes trusser (begge mine går i 1. klasse). De råber af hende, at hun går og viser sin bare r** til alle. 

Jeg bliver temmelig vred! Jeg er i forvejen afkræftet, fordi der ingenting sker, uanset hvor ofte jeg henvender mig. Det kan jo selvfølgelig ikke afhjælpes uden en indsats der ligger ud over at skrive til de pågældende forældre på aula, men det er i følge skolen alt hvad de kan tilbyde. Jeg er frustreret fordi det tydeligvis eskalerer, og min datter er nu også er ked af det og utryg. Da jeg så igen henvender mig til ledelsen efter denne episode, lyder det grangiveligt som om det er min skyld, for de synes da slet ikke de er informeret om problematikken (hvilket selvfølgelig er løgn, det er almindelig kendt med de drenge og jeg ved at klasselæreren har været dernede og berette om de fysiske episoder. Klassen kan ikke engang have en vikar), jeg har jo kun været der én gang, og i øvrigt kunne mine børn på 8 år da bare selv være kommet ned på kontoret og fortalt dem om det. Så de synes de har tacklet det helt fint. Jeg mener jo så til gengæld, at jeg har gjort rigeligt opmærksom på det, igen nærmest flere gange om ugen! Men nej, de står fast, de har jo  ingenting vidst, så de synes det er super underligt at jeg er så vred over det, og i øvrigt synes de andre forældre i klassen ikke der er et problem. Jeg er fuldstændig paf og målløs. Mine børn har for øvrigt også talt med lærerne efter hver episode, så de har gjort hvad de skulle. Mine børn er startet senere, og det er uden tvivl dem det går hårdest ud over! Jeg har tingene sort på hvidt fra dem selv, beskrivelser af de her episoder, og min søn har jo tydelige blå mærker efter små fingre, så jeg har svært ved at se hvor jeg overdriver.

Øv!!! Jeg er så vred og frustreret, og jeg har så ondt af mine børn! Kan de virkelig være rigtigt at det er dem, der skal flyttes når det er andre der laver balladen? ledelsen holder stadig fast i, at de kun kan tilbyde dialog med forældrene, ikke mere opsyn. Er jeg helt galt på den her?

Anonym skriver:

Jeg skal lige have luft og jeg synes jeg får så god feedback herinde.

Jeg har kæmpet med mine børns skole angående mobning siden januar. Mobningen er af fysisk karakter og primært rettet mod min søn og udført af de samme 2-4 drenge. Da jeg henvendte mig til ledelsen i januar og februar fik jeg besked på at det var noget man skulle tale med klasselæreren og de andre forældre om. Det har jeg derfor gjort jævnligt lige siden, faktisk fast hver eneste uge, ligesom de jævnligt har haft henvendt sig til mig ved forskellige episoder. Det drejer sig blandt andet om at min søn bliver slået, skubbet til, får hældt vand ud over sine ting, talt grimt til, jagtet med koste og holdt udenfor. Det er periodevis værre end andre gange, men alligevel rimelig konstant. Det skal lige siges at lærerne bakker op om hans version af tingene, det er ikke ham der starter, han forsvarer sig ikke og han overdriver ikke. Han har fx lige nu 2 blå mærker på sin arm efter at være blevet nevet. Jeg har efterspurgt mere opsyn med de pågældende drenge i frikvartererne. 

Så får jeg en besked på Aula om, at min datter nu også er blevet sparket, slået, låst inde i et skur, og så i øvrigt kaldt en sur kælling da hun bad dem stoppe. Hun er desuden i et par dage blevet mobbet af flere drenge helt op til 6. klasse, fordi hun i en musiktime havde bøjet sig forover, og man derfor kunne se kanten på hendes trusser (begge mine går i 1. klasse). De råber af hende, at hun går og viser sin bare r** til alle. 

Jeg bliver temmelig vred! Jeg er i forvejen afkræftet, fordi der ingenting sker, uanset hvor ofte jeg henvender mig. Det kan jo selvfølgelig ikke afhjælpes uden en indsats der ligger ud over at skrive til de pågældende forældre på aula, men det er i følge skolen alt hvad de kan tilbyde. Jeg er frustreret fordi det tydeligvis eskalerer, og min datter er nu også er ked af det og utryg. Da jeg så igen henvender mig til ledelsen efter denne episode, lyder det grangiveligt som om det er min skyld, for de synes da slet ikke de er informeret om problematikken (hvilket selvfølgelig er løgn, det er almindelig kendt med de drenge og jeg ved at klasselæreren har været dernede og berette om de fysiske episoder. Klassen kan ikke engang have en vikar), jeg har jo kun været der én gang, og i øvrigt kunne mine børn på 8 år da bare selv være kommet ned på kontoret og fortalt dem om det. Så de synes de har tacklet det helt fint. Jeg mener jo så til gengæld, at jeg har gjort rigeligt opmærksom på det, igen nærmest flere gange om ugen! Men nej, de står fast, de har jo  ingenting vidst, så de synes det er super underligt at jeg er så vred over det, og i øvrigt synes de andre forældre i klassen ikke der er et problem. Jeg er fuldstændig paf og målløs. Mine børn har for øvrigt også talt med lærerne efter hver episode, så de har gjort hvad de skulle. Mine børn er startet senere, og det er uden tvivl dem det går hårdest ud over! Jeg har tingene sort på hvidt fra dem selv, beskrivelser af de her episoder, og min søn har jo tydelige blå mærker efter små fingre, så jeg har svært ved at se hvor jeg overdriver.

Øv!!! Jeg er så vred og frustreret, og jeg har så ondt af mine børn! Kan de virkelig være rigtigt at det er dem, der skal flyttes når det er andre der laver balladen? ledelsen holder stadig fast i, at de kun kan tilbyde dialog med forældrene, ikke mere opsyn. Er jeg helt galt på den her?

Det lyder fuldstændig sindssygt! Jeg er så ked af det på dine og dine børns vegne. 
kan man kontakte kommunen? Har du mulighed for at tage dine børn ud af skolen?

Jeg er ikke ekspert på området, men jeg ville mest af alt bare skrive, at det der slet ikke er okay!

Det er desværre en historie man hører jævnligt. Det er ofrene som ender med at flytte skole fordi ledelsen åbenbart ikke evner at gøre en nævneværdig forskel. Men jeg synes det er en kæmpe falliterklæring at de fralægger sig viden og ansvar på den måde og nærmest får det til at lyde som om du er problemet fordi de andre forældre ikke siger noget. Eller også siger de andre forældre noget, men det vil de bare ikke ud med.

Jeg ved ikke hvad man kan gøre. Rette henvendelse over skoleledelsen? dvs kommunen, borgmesteren eller hvad faen.

Øv hvor er jeg ked af det på dine børns vegne. Det er bare slet ikke i orden. 
jeg afskyr alle former for mobning! Og med det du fortæller så tror jeg virkelig jeg havde taget mere drastiske midler i brug og selv gået direkte til pågældende børns forældre og snakket med dem. Hvis de så ikke ville lytte til mig så ville jeg simpelthen tage fat i børnene selv og give dem en verbal opsang (dog selvfølgelig på en voksen måde). 

Jeg ville flytte dem selvom det ikke virker rimeligt. Jeg blev mobbet og fik ikke lov at skifte skole for min mor fordi (som jo er rigtigt) mente at skolen skulle gøre noget og hvis nogen skulle skifte skole var det mobberne der skulle smides ud. Men det skete jo ikke så det fik lov at fortsætte så mange år og har haft en kæmpe negativ påvirkning på mit liv og psyke. Min mor ville idag ønske at hun havde fundet en ny skole til mig men det er jo for sent.  Jeg ville spørge børnene hvad de tænker og hvis de selv også gerne vil skifte ville jeg gøre det. Man kan jo sagtens holde kontakten til de gode venner de har i nuværende klasse med legeaftaler. Det er bare så vigtigt at de har en tryg hverdag. 

Anonym skriver:

Jeg skal lige have luft og jeg synes jeg får så god feedback herinde.

Jeg har kæmpet med mine børns skole angående mobning siden januar. Mobningen er af fysisk karakter og primært rettet mod min søn og udført af de samme 2-4 drenge. Da jeg henvendte mig til ledelsen i januar og februar fik jeg besked på at det var noget man skulle tale med klasselæreren og de andre forældre om. Det har jeg derfor gjort jævnligt lige siden, faktisk fast hver eneste uge, ligesom de jævnligt har haft henvendt sig til mig ved forskellige episoder. Det drejer sig blandt andet om at min søn bliver slået, skubbet til, får hældt vand ud over sine ting, talt grimt til, jagtet med koste og holdt udenfor. Det er periodevis værre end andre gange, men alligevel rimelig konstant. Det skal lige siges at lærerne bakker op om hans version af tingene, det er ikke ham der starter, han forsvarer sig ikke og han overdriver ikke. Han har fx lige nu 2 blå mærker på sin arm efter at være blevet nevet. Jeg har efterspurgt mere opsyn med de pågældende drenge i frikvartererne. 

Så får jeg en besked på Aula om, at min datter nu også er blevet sparket, slået, låst inde i et skur, og så i øvrigt kaldt en sur kælling da hun bad dem stoppe. Hun er desuden i et par dage blevet mobbet af flere drenge helt op til 6. klasse, fordi hun i en musiktime havde bøjet sig forover, og man derfor kunne se kanten på hendes trusser (begge mine går i 1. klasse). De råber af hende, at hun går og viser sin bare r** til alle. 

Jeg bliver temmelig vred! Jeg er i forvejen afkræftet, fordi der ingenting sker, uanset hvor ofte jeg henvender mig. Det kan jo selvfølgelig ikke afhjælpes uden en indsats der ligger ud over at skrive til de pågældende forældre på aula, men det er i følge skolen alt hvad de kan tilbyde. Jeg er frustreret fordi det tydeligvis eskalerer, og min datter er nu også er ked af det og utryg. Da jeg så igen henvender mig til ledelsen efter denne episode, lyder det grangiveligt som om det er min skyld, for de synes da slet ikke de er informeret om problematikken (hvilket selvfølgelig er løgn, det er almindelig kendt med de drenge og jeg ved at klasselæreren har været dernede og berette om de fysiske episoder. Klassen kan ikke engang have en vikar), jeg har jo kun været der én gang, og i øvrigt kunne mine børn på 8 år da bare selv være kommet ned på kontoret og fortalt dem om det. Så de synes de har tacklet det helt fint. Jeg mener jo så til gengæld, at jeg har gjort rigeligt opmærksom på det, igen nærmest flere gange om ugen! Men nej, de står fast, de har jo  ingenting vidst, så de synes det er super underligt at jeg er så vred over det, og i øvrigt synes de andre forældre i klassen ikke der er et problem. Jeg er fuldstændig paf og målløs. Mine børn har for øvrigt også talt med lærerne efter hver episode, så de har gjort hvad de skulle. Mine børn er startet senere, og det er uden tvivl dem det går hårdest ud over! Jeg har tingene sort på hvidt fra dem selv, beskrivelser af de her episoder, og min søn har jo tydelige blå mærker efter små fingre, så jeg har svært ved at se hvor jeg overdriver.

Øv!!! Jeg er så vred og frustreret, og jeg har så ondt af mine børn! Kan de virkelig være rigtigt at det er dem, der skal flyttes når det er andre der laver balladen? ledelsen holder stadig fast i, at de kun kan tilbyde dialog med forældrene, ikke mere opsyn. Er jeg helt galt på den her?

den ene af vores var der også nogle fra klasse der var efter. Vi har kontaktet skolen. Men ledere og lærer/pædagoger i dag er så konfliktsky at det kan man nærmest ikke bruge til noget. Vi endte med at ringe til de trælse børns forældre og tale med store ord til dem også stoppede det heldigvis. Men ellers ville vi være gået til kommunen/SSP hvis det ikke stoppede. 

Jeg synes det lyder voldsomt og håber virkelig ikke at det er et generelt billede (mine børn er først lige startet i skole nu).

Jeg ville kontakte skolelederen og hvis han/hun ikke gør noget, så kommunen/ppr

Hvis ledelsen ikke handler på en skriftlig henvendelse , så vil jeg gå længere op i systemet. Skriv til skolechefen eller andre der står over ledelsen 

Tak for svar allesammen, det er så rart at vide at jeg ikke er den eneste, der synes det er over grænsen. 

Jeg har været i kontakt med børnenes forældre selv, men det hjælper ikke noget. Der er ikke nok opsyn, og de hører ikke efter alligevel. Når de voksne beder dem stoppe, får de svar som "hvorfor, hvad vil du gøre?", "f*** dig", "jeg sparker dig i pi****", "få dig et f****** liv" osv.

Men vi bliver aldrig enige uanset hvad, de vil til hver en tid påstå det er mig, der er galt på den og de har handlet helt korrekt, på trods af at det åbenlyst eskalerer. Jeg synes ikke man kan putte sådan en opførelse ind under drengestreger. Jeg ved godt mange 8-årige har et farverigt sprog, men de har ingen respekt overfor børn eller voksne. De slås også indbyrdes med knytnæver, spark i skridtet osv. Det er en daglig begivenhed, og alle ser det. Det må de så selvom, men det skal ikke gå udover mine børn. Jeg tror ikke på man kan ændre deres adfærd ved at sige "fy det må du ikke", men det er alt hvad de kan tilbyde tilsyneladende. 

Der er nogen fuldstændig galt med forældre og deres børn i dag. Ikke med dig. Men de forældre som ikke kan styre deres børn. Det er rystende! 

Det lyder ikke til at du kommer nogen  vegne med skolen så jeg havde taget børnene ud. De tager skade af at være i sådan et miljø. 

Ny skole. Måske en privat hvis det kan lade sig gøre.