Jeg bliver så sur!

Det lyder godt nok voldsomt! Det er bestemt skolen der skal tage affære, og dem der skal tage kontakt til de andre forældre, det er IKKE din opgave. De skal få det til at fungere!

Min datter har oplevet det - i mindre grad dog, men der blev heller ikke gjort nok og vi flyttede hende til friskole i stedet. Bedste beslutning nogensinde og hun er glad når hun skal i skole

Anonym skriver:

Jeg skal lige have luft og jeg synes jeg får så god feedback herinde.

Jeg har kæmpet med mine børns skole angående mobning siden januar. Mobningen er af fysisk karakter og primært rettet mod min søn og udført af de samme 2-4 drenge. Da jeg henvendte mig til ledelsen i januar og februar fik jeg besked på at det var noget man skulle tale med klasselæreren og de andre forældre om. Det har jeg derfor gjort jævnligt lige siden, faktisk fast hver eneste uge, ligesom de jævnligt har haft henvendt sig til mig ved forskellige episoder. Det drejer sig blandt andet om at min søn bliver slået, skubbet til, får hældt vand ud over sine ting, talt grimt til, jagtet med koste og holdt udenfor. Det er periodevis værre end andre gange, men alligevel rimelig konstant. Det skal lige siges at lærerne bakker op om hans version af tingene, det er ikke ham der starter, han forsvarer sig ikke og han overdriver ikke. Han har fx lige nu 2 blå mærker på sin arm efter at være blevet nevet. Jeg har efterspurgt mere opsyn med de pågældende drenge i frikvartererne. 

Så får jeg en besked på Aula om, at min datter nu også er blevet sparket, slået, låst inde i et skur, og så i øvrigt kaldt en sur kælling da hun bad dem stoppe. Hun er desuden i et par dage blevet mobbet af flere drenge helt op til 6. klasse, fordi hun i en musiktime havde bøjet sig forover, og man derfor kunne se kanten på hendes trusser (begge mine går i 1. klasse). De råber af hende, at hun går og viser sin bare r** til alle. 

Jeg bliver temmelig vred! Jeg er i forvejen afkræftet, fordi der ingenting sker, uanset hvor ofte jeg henvender mig. Det kan jo selvfølgelig ikke afhjælpes uden en indsats der ligger ud over at skrive til de pågældende forældre på aula, men det er i følge skolen alt hvad de kan tilbyde. Jeg er frustreret fordi det tydeligvis eskalerer, og min datter er nu også er ked af det og utryg. Da jeg så igen henvender mig til ledelsen efter denne episode, lyder det grangiveligt som om det er min skyld, for de synes da slet ikke de er informeret om problematikken (hvilket selvfølgelig er løgn, det er almindelig kendt med de drenge og jeg ved at klasselæreren har været dernede og berette om de fysiske episoder. Klassen kan ikke engang have en vikar), jeg har jo kun været der én gang, og i øvrigt kunne mine børn på 8 år da bare selv være kommet ned på kontoret og fortalt dem om det. Så de synes de har tacklet det helt fint. Jeg mener jo så til gengæld, at jeg har gjort rigeligt opmærksom på det, igen nærmest flere gange om ugen! Men nej, de står fast, de har jo  ingenting vidst, så de synes det er super underligt at jeg er så vred over det, og i øvrigt synes de andre forældre i klassen ikke der er et problem. Jeg er fuldstændig paf og målløs. Mine børn har for øvrigt også talt med lærerne efter hver episode, så de har gjort hvad de skulle. Mine børn er startet senere, og det er uden tvivl dem det går hårdest ud over! Jeg har tingene sort på hvidt fra dem selv, beskrivelser af de her episoder, og min søn har jo tydelige blå mærker efter små fingre, så jeg har svært ved at se hvor jeg overdriver.

Øv!!! Jeg er så vred og frustreret, og jeg har så ondt af mine børn! Kan de virkelig være rigtigt at det er dem, der skal flyttes når det er andre der laver balladen? ledelsen holder stadig fast i, at de kun kan tilbyde dialog med forældrene, ikke mere opsyn. Er jeg helt galt på den her?

Har du skrevet på aula kan du jo samle alle beskeder og sende til ledelse og lærere som “bevis”. 
det lyder umiddelbart som en presset skole og en presset ledelse.
hvis du har mødt dem meget vredt, kan de være gået i forsvar. Forsøg at holde en rolig tone, vær saglig og søg dialogen. Jeg ville personligt give det en sidste indsats og lykkes det ikke, ville jeg flytte børnene. 
Hvordan er dialogen med forældre og lærere ellers, har i ikke haft et forældremøde og skole/hjem-samtale hvor i kunne tale om tingene? Har dine børn legeaftaler og været til fødselsdage mv. hvor du og de kan komme lidt tættere på de andre?
Ofte er dialogen bedre face to face end via skriv.

Anonym skriver:

Tak for svar allesammen, det er så rart at vide at jeg ikke er den eneste, der synes det er over grænsen. 

Jeg har været i kontakt med børnenes forældre selv, men det hjælper ikke noget. Der er ikke nok opsyn, og de hører ikke efter alligevel. Når de voksne beder dem stoppe, får de svar som "hvorfor, hvad vil du gøre?", "f*** dig", "jeg sparker dig i pi****", "få dig et f****** liv" osv.

Men vi bliver aldrig enige uanset hvad, de vil til hver en tid påstå det er mig, der er galt på den og de har handlet helt korrekt, på trods af at det åbenlyst eskalerer. Jeg synes ikke man kan putte sådan en opførelse ind under drengestreger. Jeg ved godt mange 8-årige har et farverigt sprog, men de har ingen respekt overfor børn eller voksne. De slås også indbyrdes med knytnæver, spark i skridtet osv. Det er en daglig begivenhed, og alle ser det. Det må de så selvom, men det skal ikke gå udover mine børn. Jeg tror ikke på man kan ændre deres adfærd ved at sige "fy det må du ikke", men det er alt hvad de kan tilbyde tilsyneladende. 

Men hvis det er et generelt billede på skolen. Så ville jeg kontakte kommunen/SSP og fortælle dem hvad der sker på den skole. For der er da noget galt hvis det er sådan på skolen. du må jo kunne lave en indberetning af skolen til kommunen. For der trænger da godt nok til noget mere fokus på problemerne på den skole.

Forstår slet ikke du ikke har flyttet børnene! Ville være ret ligeglad med principper om hvem der burde flytte  i forhold til mine børns trivsel 

Jeg skal lige have luft og jeg synes jeg får så god feedback herinde.

Jeg har kæmpet med mine børns skole angående mobning siden januar. Mobningen er af fysisk karakter og primært rettet mod min søn og udført af de samme 2-4 drenge. Da jeg henvendte mig til ledelsen i januar og februar fik jeg besked på at det var noget man skulle tale med klasselæreren og de andre forældre om. Det har jeg derfor gjort jævnligt lige siden, faktisk fast hver eneste uge, ligesom de jævnligt har haft henvendt sig til mig ved forskellige episoder. Det drejer sig blandt andet om at min søn bliver slået, skubbet til, får hældt vand ud over sine ting, talt grimt til, jagtet med koste og holdt udenfor. Det er periodevis værre end andre gange, men alligevel rimelig konstant. Det skal lige siges at lærerne bakker op om hans version af tingene, det er ikke ham der starter, han forsvarer sig ikke og han overdriver ikke. Han har fx lige nu 2 blå mærker på sin arm efter at være blevet nevet. Jeg har efterspurgt mere opsyn med de pågældende drenge i frikvartererne. 

Så får jeg en besked på Aula om, at min datter nu også er blevet sparket, slået, låst inde i et skur, og så i øvrigt kaldt en sur kælling da hun bad dem stoppe. Hun er desuden i et par dage blevet mobbet af flere drenge helt op til 6. klasse, fordi hun i en musiktime havde bøjet sig forover, og man derfor kunne se kanten på hendes trusser (begge mine går i 1. klasse). De råber af hende, at hun går og viser sin bare r** til alle. 

Jeg bliver temmelig vred! Jeg er i forvejen afkræftet, fordi der ingenting sker, uanset hvor ofte jeg henvender mig. Det kan jo selvfølgelig ikke afhjælpes uden en indsats der ligger ud over at skrive til de pågældende forældre på aula, men det er i følge skolen alt hvad de kan tilbyde. Jeg er frustreret fordi det tydeligvis eskalerer, og min datter er nu også er ked af det og utryg. Da jeg så igen henvender mig til ledelsen efter denne episode, lyder det grangiveligt som om det er min skyld, for de synes da slet ikke de er informeret om problematikken (hvilket selvfølgelig er løgn, det er almindelig kendt med de drenge og jeg ved at klasselæreren har været dernede og berette om de fysiske episoder. Klassen kan ikke engang have en vikar), jeg har jo kun været der én gang, og i øvrigt kunne mine børn på 8 år da bare selv være kommet ned på kontoret og fortalt dem om det. Så de synes de har tacklet det helt fint. Jeg mener jo så til gengæld, at jeg har gjort rigeligt opmærksom på det, igen nærmest flere gange om ugen! Men nej, de står fast, de har jo  ingenting vidst, så de synes det er super underligt at jeg er så vred over det, og i øvrigt synes de andre forældre i klassen ikke der er et problem. Jeg er fuldstændig paf og målløs. Mine børn har for øvrigt også talt med lærerne efter hver episode, så de har gjort hvad de skulle. Mine børn er startet senere, og det er uden tvivl dem det går hårdest ud over! Jeg har tingene sort på hvidt fra dem selv, beskrivelser af de her episoder, og min søn har jo tydelige blå mærker efter små fingre, så jeg har svært ved at se hvor jeg overdriver.

Øv!!! Jeg er så vred og frustreret, og jeg har så ondt af mine børn! Kan de virkelig være rigtigt at det er dem, der skal flyttes når det er andre der laver balladen? ledelsen holder stadig fast i, at de kun kan tilbyde dialog med forældrene, ikke mere opsyn. Er jeg helt galt på den her?

Du har børn som mistrives og forældre i klassen og lærere, der synes du overdriver…. Regner du med,  at det skal blive mirakuløst bedre for dine børn de næste 8 år….

Undskyld men jeg forstår simpelthen heller ikke hvorfor du lader dine børn gå gennem dette og ikke har tage dem ud for lang tid siden. Du kan I hvert fald nu sige at du har forsøgt. Fuck princippet om hvem der bør flytte eller ej. Du er dine børns ambassadør, og det betyder flyt dem til et trygt sted…  jo før jo bedre. 
Man bliver altså heller ikke på en arbejdsplads hvis ens chef ikke kan lide en og kollegaerne er lede. 

Gå til en lokalavis og få en lokal journalist til at skrive din historie og inden da, informere skolen om at du er gået til en avis. Så kan det være de får fingeren ud og ellers skal de nok få det efterfølgende.

Enig med de andre, kan fandme ikke passe mobbe ofrene skal være dem som skifter skole... og dine stakkels børn bliver præget af det her resten af deres liv hvis det ikke stopper øjeblikkeligt.

Håber virkelig du kan få sat en stopper for det. 

Tusind tanker og kram til dig, det må virkelig ikke være nemt

Hjemmegaaende skriver:

Forstår slet ikke du ikke har flyttet børnene! Ville være ret ligeglad med principper om hvem der burde flytte  i forhold til mine børns trivsel 

Nu ved du jo ikke om der ligger en skole i nærheden eller om det er eneste skole indenfor mange km omkreds. Lad være med at bebrejde moderen, hun gør præcis hvad hun skal - det er sgu da skolen som er helt forkert på den her og det er jo netop derfor hun søger hjælp. 

Der findes en national klageinstans mod mobning. https://dcum.dk/forside/nkmm 

Altså det lyder fuldkommen vanvittigt, det du fortæller. Hvis du har muligheden, synes jeg også du skal flytte dine børn. Hvis ikke, så må du tage det videre op i systemet og også kontakte klageinstansen for mobning.

Det er jo ikke kun dine børn, der lider, det er også alle de andre børn, dem der slår og sparker osv. Ingen af børnene er tjent med at færdes i det miljø. Så selv hvis du flytter dine børn, ville jeg overveje at kontakte diverse instanser, så andre børn kan få bedre mulighed for at trives i den skole. 

I vores ældste datters gamle klasse, var vold en helt "normal" del af hverdagen, flere år.

Det startede allerede i 0 klasse, hvor deres klasselærer brækkede armen, skulderen og håndledet. Herefter fik de en ny lære, hvis man desværre blev terminal syg, også stod den ellers på massevis af vikar, som mistede kontrollen med klassen.

Klasse pædagogen bad mig om hjælp, de dage jeg havde fri, fra mit eget arbejde som pædagog.

Det betød at når jeg 1-2 dage om ugen deltog i undervisningen, så var der ro på klassen. Mega uholdbar løsning, men sådan blev det.

I første klasse fik de ny klasselærer, som efter 14 dage fik konstateret kraft, og derfor blev sygemeldt i ca 6 mdr. Igen fik de en ny lære tilknyttet, og i hendes timer, var der styr på klassen, men alle de andre ku ik styre dem. Frikvarterne gik med at drengene slåsede, smadret ting, og klasselokaler. Her valgte vi i forældregruppen at indkalde til møde. Der blev ik lagt finger imellem noget som helst, og der blev lavet nogen klare aftaler omkring hvad vi forventede af skolen, af hinanden og af ungerne. Det virkede ok i ca 1 mdr, hvorefter deres klasselærer endelig kom tilbage på deltid, hvorefter det igen gik galt.

Jeg kom om på skolen, fordi min datter havde glemt sin idrætstaske. Da jeg kom blev jeg mødt af hendes lære, der meget undrende spurte hvordan jeg allerede vidste hva der var sket? Jeg ku fortælle at jeg ik anede hva hun snakkede om, hvorefter hun skyndte sig at forsikre mig at det nu heller ik var noget alvorligt. Mens vi snakker kommer min datter ud fra klassen, bryder fuldstændig sammen da hun ser mig, og kommer hen og fortæller at Oskar havde sparket hende i hovedet, fordi hun havde sagt, at han ik sku tage hende hue. Hun havde et kæmpe rødt mærke/hudafskrabning lige under øjet, som også var begyndt at blive blåt.

Jeg blev så stjerne tosset, at jeg herefter sagde til hende, at hvis de idioter gjorde sådan noget igen, måtte hun give dem et KÆMPE LOS I LØGRNE. Det mente hendes lære, var lige lidt for meget....

Der var flere tilfælde af kvælertag, med blå mærker på halsen og blodsprængte øjnene, som han også havde udsat nogen af de andre piger for. Jeg tænker ik jeg overreagere. De var en gruppe på 4-5 drenge som styrede klassen, med ren vold.

Vi indkaldte igen til klassemøde, og denne gang bad jeg om at de fik PPR og deres AKT lære indover klassen. Vi blev enige om, at de børn der lavede ballade blev sendt på kontoret, så de ku lave deres opgaver dernede, istedet for at forstyrre undervisningen. Og hvis de gik helt amok, måtte deres forældre jo hente dem. 

Helt indtil omkring 3 klasse var det i perioder, så stort et problem, at der blev lavet en aftale om, at de altid havde uddannet lære/pædagoger I klassen. At de ALDRIG havde løse vikar, og at alt hva der feks blev ødelagt af skoletasker, jakker, penalhuse og hva de nu ellers ku finde på, det blev der sendt en regning til deres forældre på, også måtte de jo betale og erstatte. 

Jeg har flere gange når jeg har været med omme og aflevere, fysisk måtte stoppe slåskampe, hvor der er en som er gået amok. Der har været snak om politianmelde, underretninger osv.

En af de eneste grunde de ik ture gøre noget, ved min datter, kom efter at jeg havde sagt, at hun bare skulle slå/give dem et los i løgene, og at hun startede til karate, så hun kunne forsvare sig selv.

Vi valgte at tage alle problemer med klassen, med lærene, inspektøren, og forældrene. På den måde blev der skabt en åben, og fælles forståelse af problemerne. 

Vi overvejede kraftigt, at hun sku flytte skole, men hun var tilpas, fordi de ik ture gøre noget ved hende, og hele skolen skulle lukke, ved udgangen af 5 klasse, hvor den skole hun sku være flytte over på, alligevel blev slået sammen, med hendes gamle skole, til en stor ny skole.

På den nye skole er der 4 klasser, på hver overgang, og de drenge som skabte problemer i den gamle klasse, er blevet fordelt ud i hver deres klasser, hvilket har fungeret rigtig godt.

Det ska måske lige tilføjes, at hun fra 0 til 7 klasse, har haft omkring 15 forskellige KLASSELÆRE. Det har været en blanding af længerevarende sygdomsforløb, opsigelser og alt muligt andet. Det har været galt sindsygt.

Fra midten af 5 klasse, hvor skolerne blev lagt sammen, har klassen fungeret fantastisk. Men når man kigger tilbage, er der så mange ting, der sku og ku have været gjort bedre. Vh Stine 

Er da helt enig i, at det ikke kan være rigtigt at det er mobbeofrene, der skal flytte. Men det sætter så dybe ar  i sjælen på hjælpeløse børn der ikke bage selv kan “sige op” med hensyn til skolen. Vi andre kan skifte arbejde. man bliver heller ikke på en arbejdsplads med mobning og elendig chef og håber. det bliver bedre. Hvis Ulla kontakter HR og siger hun bliver mobbet - hvordan står hun så i medarbejdergruppen..? Elendigt

Det er 1. Klasse og begge børn bliver drillede. Lærerne/ ledelsen OG forældrene i klassen er imod TS. At kæmpe mod det er en kamp der kun har to tabere og set er de to børn! Det er ens pligt at sætte dem forrest og det her bliver aldrig godt…. Selv de voksne parter tager det ikke seriøst. Og at råbe op højere oppe .. tja.. det bliver børnene sikkert vildt populære af. Man skal råbe op. Men børnene bør skånes og vær flyttes.