Jeg stoppede amning med min datter om natten, da hun var ca samme alder. Det virkede for os at fortælle at mælken sov nu og holde fast i den fortælling gennem vrede og frustration. Vi gav også vand og rugbrød med smør, og jeg var hende nogle gange ud af soveværelset og forsøgte at aflede med at kigge ud på natten og tale om at alting sov nu.
Der er også nogle der bruger plaster på brysterne for at vise at de er gået i stykker og derfor er blevet 'tomme' for mælk.
Men uanset hvilken fortælling man vælger, skal hovedbudskabet være, at der ikke er mere mælk, men masser af kærlighed.
For os var amningen et forhold mellem mor og barn - og derfor også et forhold som jeg skulle afslutte og være i, selvom det var sindsygt hårdt. Så det havde ingen effekt hvis jeg havde overladt den svære overgang til faren, selvom det helt sikkert virker for andre.
Det er nogle år siden, men kan stadig huske at det var mega hårdt nogle dage - men det er al forandring jo i starten ❤️. Til gengæld var det fantastisk bagefter for hele familien, så det var det værd.
Men jeg tror det vigtigste er at vende tankegangen lidt det om. Selvom dit barn bliver ked af det, ulykkelig eller vred på dig, så er det ikke synd for barnet. Tværtimod har du givet dit barn den fantastiske gave at blive ammet i 14 måneder - og lige nu er du igang med at give gaven at blive mere selvstændig og klar til at stå på egne ben. Det her er bare et lille skridt mod at dit barn bliver stor og sej og det er det bedste vi kan give dem - og dit barn er mega sej allerede - hun kan sagtens klare det, selvom det bliver svært i en periode ❤️
Anmeld
Citér