Er alle bedste forældre sådan?

En frustreret mor - Råd tages imod med kyshånd. 

Er der andre der oplever, at bedsteforældre ikke vil lytte til det man siger til dem når de skal have/passe ens barn? 

Vi har valgt at undgå at give vores store pige på snart 2 år slik og søde sager, hvilket min mor har har rigtig svært ved at acceptere, så det gør hun bare alligevel. 

Et andet stort problem er at når vores datter er på ferie eller skal passe af dem, så sender jeg selvfølgelig tøj og lidt legetøj med hende, men min mor pakker det ikke ud, da hun har et behov for at min datter skal have mit gamle børnetøj på som er gammelt og nedslidt og noget af det med huller i (+ 30 år) eller så giver hun hendes tøj eller sko på der er for småt eller 2-3 nummer for store, da det lige er det hun har til at ligge som hun selv har købt. 

Min mor har det generelt varmt, så hun mener også at min datter ikke behøver at have så meget tøj på, samtidig med at vinduerne også står åbne selvom det er piv koldt udenfor, dette har resulteret i at vi har fået et sygt barn hjem de få gange hun har været deroppe.

Jeg har prøvet at sige til hende at jeg har givet mit datter det og det med, men det vil hun ikke lytte til og svare bare noget i stil med.. JAJA det ved hun godt eller de skal hun nok skal finde ud af. 
Min mor er meget nærtagende og vil ikke lytte til det jeg siger og min far bliver VIRKELIG sur på mig og tager hende i forsvar, hvis jeg prøver at sige fra. Min kæreste bliver nødt til at gå fra episoderne, da han bliver virkelig frustreret over deres måde at håndtere og snakke til mig på. 

Jeg ved at de synes, at jeg er mega utaknemmelig, da de gør tingene på deres måde og det skal jeg bare accepter, hvis jrg vil have deres hjælp. De har kun passet hende få gange, da jeg har svært ved at de ikke kan accepter min måde at være mor på, og griner af nogle af de ting jeg siger jeg ikke er så meget for at de gør. 

Bliver det nogensinde bedre eller skal man bare acceptere måden de er bedste forældre på?

Nej, det lyder i mine øre ikke normalt eller som en sund relation. Forstå mig ret, jeg synes måske nok også at dine regler er lidt “fjollede” og at hverken slik eller hullet tøj gør spor ved din datters trivsel… men det er jo dit bord og jeg synes generelt ikke at relationer er sunde hvis man tramper på og nedgør andres ønsker - slet ikke når det gælder deres børn. Du er ikke tryg, din kæreste ej heller - og derfor ville jeg nok undgå pasning hos dine forældre fremad. Så må de opbygge en god relation til dit barn på en anden måde, fx ved hyppige besøg hvor I er med…

Men det er da røv træls (også for jeres datter), at de ikke kan have noget sammen alene… Kunne I tage en grundig snak og mødes et sted? Måske “slappede du lidt af” og de “strammede lidt op”? Og så markerer du selvfølgelig tydeligt en gang for alle,  at du ikke finder dig i at blive nedgjort og grinet af…

Anonym skriver:

En frustreret mor - Råd tages imod med kyshånd. 

Er der andre der oplever, at bedsteforældre ikke vil lytte til det man siger til dem når de skal have/passe ens barn? 

Vi har valgt at undgå at give vores store pige på snart 2 år slik og søde sager, hvilket min mor har har rigtig svært ved at acceptere, så det gør hun bare alligevel. 

Et andet stort problem er at når vores datter er på ferie eller skal passe af dem, så sender jeg selvfølgelig tøj og lidt legetøj med hende, men min mor pakker det ikke ud, da hun har et behov for at min datter skal have mit gamle børnetøj på som er gammelt og nedslidt og noget af det med huller i (+ 30 år) eller så giver hun hendes tøj eller sko på der er for småt eller 2-3 nummer for store, da det lige er det hun har til at ligge som hun selv har købt. 

Min mor har det generelt varmt, så hun mener også at min datter ikke behøver at have så meget tøj på, samtidig med at vinduerne også står åbne selvom det er piv koldt udenfor, dette har resulteret i at vi har fået et sygt barn hjem de få gange hun har været deroppe.

Jeg har prøvet at sige til hende at jeg har givet mit datter det og det med, men det vil hun ikke lytte til og svare bare noget i stil med.. JAJA det ved hun godt eller de skal hun nok skal finde ud af. 
Min mor er meget nærtagende og vil ikke lytte til det jeg siger og min far bliver VIRKELIG sur på mig og tager hende i forsvar, hvis jeg prøver at sige fra. Min kæreste bliver nødt til at gå fra episoderne, da han bliver virkelig frustreret over deres måde at håndtere og snakke til mig på. 

Jeg ved at de synes, at jeg er mega utaknemmelig, da de gør tingene på deres måde og det skal jeg bare accepter, hvis jrg vil have deres hjælp. De har kun passet hende få gange, da jeg har svært ved at de ikke kan accepter min måde at være mor på, og griner af nogle af de ting jeg siger jeg ikke er så meget for at de gør. 

Bliver det nogensinde bedre eller skal man bare acceptere måden de er bedste forældre på?

Lige med gensyn til slik og søge sager synes jeg i skal hoppe op og falde med på med mindre det er fordi hun har noget helbredsmæssigt der gør at hun ikke må få det. Det er jo så få gange om året (som jeg forstår det ihverfald) at hun vil få det indenbords. Og det gør bare pasningen ekstra hyggelig for hende. 

men det med tøj og sko forstår jeg udemærket at i er frustreret over. Hun skal da selvfølgelig hverken have for stort eller småt på. Hvis det i har givet hende med bliver helt tilsnavset på en måde så fair nok. Så er det en nødsituation. Men de skal da ikke bruge det når hun har noget der passer med. Og så skal hun da selceølgelig ikke rende og fryse så hun bliver syg. Lige på det punkt ville jeg skide hul i hvor nærtagende min mor er eller hvor sur min far ville blive. Der ville jeg sige direkte til dem at hvis de ikke kunne klæde mit barn ordenligt på så det ikke bliver syg så skal de bare ikke have lov at passe hende. Færdig slut også kunne de blive ligeså sure og tvære de ville. 

StortOgSmåt skriver:

Nej, det lyder i mine øre ikke normalt eller som en sund relation. Forstå mig ret, jeg synes måske nok også at dine regler er lidt “fjollede” og at hverken slik eller hullet tøj gør spor ved din datters trivsel… men det er jo dit bord og jeg synes generelt ikke at relationer er sunde hvis man tramper på og nedgør andres ønsker - slet ikke når det gælder deres børn. Du er ikke tryg, din kæreste ej heller - og derfor ville jeg nok undgå pasning hos dine forældre fremad. Så må de opbygge en god relation til dit barn på en anden måde, fx ved hyppige besøg hvor I er med…

Men det er da røv træls (også for jeres datter), at de ikke kan have noget sammen alene… Kunne I tage en grundig snak og mødes et sted? Måske “slappede du lidt af” og de “strammede lidt op”? Og så markerer du selvfølgelig tydeligt en gang for alle,  at du ikke finder dig i at blive nedgjort og grinet af…

Tak, det vil jeg helt sikker tage med at jeg skal løsne lidt op og de skal stramme lidt op. Dog synes jeg det er lidt komisk at grunden til at det er vigtigt for mig, at hun ikke får hullet og slidt tøj på og ikke skal have slik og sødt indtil hun er 2 år (derefter må hun godt begynde at få) er jo det de har opdraget mig med. De var virkelig strenge hvad angår slik og søde sager og tøjet skulle være ordentlig. Det er egentlig også derfor jeg har svært ved at forstå at de ikke har det sådan længere og ikke kan accepter at jeg har det sådan men tænker at det med tøjet handler om minderne. Måske det bare er en bedste forældre ting at man er meget mere loose når det er børnebørnene.

AnoMor skriver:

Lige med gensyn til slik og søge sager synes jeg i skal hoppe op og falde med på med mindre det er fordi hun har noget helbredsmæssigt der gør at hun ikke må få det. Det er jo så få gange om året (som jeg forstår det ihverfald) at hun vil få det indenbords. Og det gør bare pasningen ekstra hyggelig for hende. 

men det med tøj og sko forstår jeg udemærket at i er frustreret over. Hun skal da selvfølgelig hverken have for stort eller småt på. Hvis det i har givet hende med bliver helt tilsnavset på en måde så fair nok. Så er det en nødsituation. Men de skal da ikke bruge det når hun har noget der passer med. Og så skal hun da selceølgelig ikke rende og fryse så hun bliver syg. Lige på det punkt ville jeg skide hul i hvor nærtagende min mor er eller hvor sur min far ville blive. Der ville jeg sige direkte til dem at hvis de ikke kunne klæde mit barn ordenligt på så det ikke bliver syg så skal de bare ikke have lov at passe hende. Færdig slut også kunne de blive ligeså sure og tvære de ville. 

Med hensyn til slik kommer jeg også at tilbyde hende det når hun er blevet 2 år og blive mindre streng omkring det. 
Det sjove er jo egentlig bare at jeg har det fra dem, det med tøjet og slikket. Så det er bare så skørt at de ikke kan udvise mere forståelse. Men måske det er alderen der er begyndt at trykke lidt så de simpelthen ikke kan huske det. 

Jeg tror, der er kæmpe forskel på at have børn og børnebørn. Så selvom du er opdraget strengt, så slapper de netop mere af og nyder at forkæle deres barnebarn.

Hvis du forkæler dine børn, må du opdrage sine børnebørn. 

Hvis du opdrager dine børn, kan du forkæle dine børnebørn

Men! Det ændrer ikke på, at der skal være langt mere respekt for, når du siger fra. Jeg har også opgivet kampen om søde sager, fordi det er til fødselsdage eller andet få gange om året indtil videre. Så der bruger jeg pyt-knappen, selvom jeg kigger og tænker "Okay, farfar. Skal han virkelig have al den lagkage.." indeni. For ja, det er deres relation.

Måske kan det også hjælpe dig at tænke på, at de netop har opfostret dig - og du er kommet helskindet igennem? 

Ellers skal dit barn nok sige fra overfor hullet tøj og gammelt legetøj lige om lidt.

Anonym skriver:

En frustreret mor - Råd tages imod med kyshånd. 

Er der andre der oplever, at bedsteforældre ikke vil lytte til det man siger til dem når de skal have/passe ens barn? 

Vi har valgt at undgå at give vores store pige på snart 2 år slik og søde sager, hvilket min mor har har rigtig svært ved at acceptere, så det gør hun bare alligevel. 

Et andet stort problem er at når vores datter er på ferie eller skal passe af dem, så sender jeg selvfølgelig tøj og lidt legetøj med hende, men min mor pakker det ikke ud, da hun har et behov for at min datter skal have mit gamle børnetøj på som er gammelt og nedslidt og noget af det med huller i (+ 30 år) eller så giver hun hendes tøj eller sko på der er for småt eller 2-3 nummer for store, da det lige er det hun har til at ligge som hun selv har købt. 

Min mor har det generelt varmt, så hun mener også at min datter ikke behøver at have så meget tøj på, samtidig med at vinduerne også står åbne selvom det er piv koldt udenfor, dette har resulteret i at vi har fået et sygt barn hjem de få gange hun har været deroppe.

Jeg har prøvet at sige til hende at jeg har givet mit datter det og det med, men det vil hun ikke lytte til og svare bare noget i stil med.. JAJA det ved hun godt eller de skal hun nok skal finde ud af. 
Min mor er meget nærtagende og vil ikke lytte til det jeg siger og min far bliver VIRKELIG sur på mig og tager hende i forsvar, hvis jeg prøver at sige fra. Min kæreste bliver nødt til at gå fra episoderne, da han bliver virkelig frustreret over deres måde at håndtere og snakke til mig på. 

Jeg ved at de synes, at jeg er mega utaknemmelig, da de gør tingene på deres måde og det skal jeg bare accepter, hvis jrg vil have deres hjælp. De har kun passet hende få gange, da jeg har svært ved at de ikke kan accepter min måde at være mor på, og griner af nogle af de ting jeg siger jeg ikke er så meget for at de gør. 

Bliver det nogensinde bedre eller skal man bare acceptere måden de er bedste forældre på?

Det lyder præcis som mine forældre, og jeg er ret sikker på, at min mor er narcissist.. I sådan et forhold beskytter partneren (her din far) sin partner og kan uden problemer godt gå imod sine børn.. Dette oplever jeg også hos mine forældre.. Og det er bestemt ikke sjovt.. 

Desværre er der ikke noget at gøre ved det, da man ikke kan ændre på sådanne personer.. Du kan selvfølgelig snakke med din mor, men det lyder det også til, at du har prøvet, hvor hun bare griner eller bliver nærtagende, og så er der intet at gøre.. 

Jeg og kæresten har valgt den løsning, at mine forældre ikke kommer til at passe vores børn andet end maks et par timer, før børnene er store nok til at tage vare på sig selv.. Dette har jeg også sagt til mine forældre, men de presser stadig på for at passe vores datter (den store på 4 år).. Her holder vi så bare fast i vores beslutning.. Vores børns helbred, sikkerhed og ve og vel kommer i første række 

Jeg er meget enig i de øvrige svar. Jeg vil blot tilføje at jeg fuldstændig kender det med den store forskel på bedsteforældres opførsel da man selv var barn og nu med barnebarnet. Mine forældre var også ganske strenge med en del ting, men jeg skal love for at der er andre boller på suppen nu.

Men jeg synes også det lyder rigtig ubehageligt at blive grinet af eller hånet når du forsøger at snakke om tingene. Der er selvfølgelig et element af at de bestemmer i eget hjem, men derfor synes jeg ikke de kan tillade sig bare at affeje dig fuldstændig hvis du ellers rejser problematikken på en pæn måde. Og konsekvensen for dem bliver jo desværre bare at de ser deres barnebarn mindre.

Ja bedsteforældre er lidt skøre Overvej dine grænser nøje og tag kun de vigtige kampe. Men tag dem fuldt ud selv hvis der kommer dårlig stemning

Egen erfaring: de gør lidt det samme som de selv blev "udsat for" i sin tid. Og det kan tage noget tid at acceptere at tingene er på en anden måde nu (lidt ligesom når 3'gere bliver sure over ikke at må give 1'gere vand fordi det fik de da og de har jo "ikke taget skade" og "sådan er det jo" fordi "der er jo nogle privilegier") 

Jeg satte meget hårdt foden i jorden over for to ting: det med at eeeej giv nu x et kys ellers bliver x ked af det. Det er sket præcis to gange og jeg talte med meget store bogstaver. Mine forældre syntes jeg var hysterisk (de har selv lagt børn til den adfærd og jeg var sådan et barn der fik rigtig ondt i maven over kysse/kramme når jeg ikke havde lyst)

Det andet var fortællingen om at mor og far er de kedelige med dumme regler og bedsteforældrene var de sjove hvor man må alt det forbudte og man må lære unoder. De må gerne være sjove, men jeg gjorde det klart at det skal ikke være på bekostning af os. Jeg vil ikke have den der "kamp" og hvor der er hemmeligheder og alt muligt. Og at de lærer at når bedsteforældre passer, så må man hoppe i sofaen, når man ikke normalt må i vores hjem. Hvis de må hoppe i sofaen hos bedsteforældre så fint (det må de sjovt nok ikke ) de må gerne få slik og selvom det er uhensigtmæssigt at spise 5 is på en dag, så er det fint når det ikke sker til hverdag, men jeg vil ikke finde mig i at det bliver italesat som forbudt og hemmeligt som jeg ikke må vide. Og jeg har også sagt at jeg ikke vil finde mig i at mine børn udsættes for "hvis ikke du spiser op, får du ikke xxx" jeg vil ikke have mad bliver et afpresningsmiddel.

Min erfaring er også at uenigheder på tværs af generationer nemt kommer til at handle om alt andet end det, som der egentlig tales om. F.eks. det du siger med tøjet -jeg gætter på du føler disrepekt. Du har lagt overvejelser i hvilke behov dit barn har, både funktionelt og æstetisk og din mor vil ikke engang pakke det ud og se på det, men gør bare hvad hun selv vil uden respekt for dig (er det i øvrig et mønster fra din barndom at der ikke blev lyttet til børn?)

På den anden side står hun sikkert og tænker at hun har alt til et barn og han da har opdraget dig og det gik jo godt og havde hun virkelig en grim tøjsmag og var hun en dårlig forældre siden hun ikke bare kan få lov? 

Som sagt selv uden at det overhovedet er det det reelt handler om. Men de der små konflikter udspringer af noget andet. Og hvis man kan finde "det andet" og arbejde med det, bliver det nogle gange lettere at vælge kampe og få italesat hvad der er vigtigt. 

Og så tager det bare noget tid (år) før man lige dels er faldet til i rollen som forældre men også for bedsteforældrene at faldet til i deres nye roller

Personligt ville jeg intet problem have med at min datter kom i mit gamle tøj og spiste slik når hun var ved mormor og morfar. Så længe mit barn har hygget sig, så er det jo en succes. Det skulle jo også gerne være lidt anderledes end at være hjemme ved far og mor Hun skal selvfølgelig have nok tøj på. Det er da klart.. Måske bliver dine forældre frustreret fordi det lyder hos dem som om de gør alt galt når de bare gerne vil have lov at forkæle deres barnebarn og have en hyggelig stund? Det kan jo godt føles som et angreb hvis du kommer med flere problemer på en gang. Jeg ville tage den stille og roligt, og nævne hvor taknemmelig jeg er, og fortælle at datteren havde været så glad efter at blive passet. Dog nævne at i har et koldt barn der nemt bliver syg, så om de ikke vil være søde at huske på lige at give en ekstra trøje på? Jeg tænker at i har nogen regler hjemme ved jer og bedsteforældrene har nogle regler ved dem. Jeg tænker det går begge veje. F.eks. har vi noget børnene ikke må hjemme, men som de gerne må ved mormor/morfar og farmor/farfar. Det acceptere jeg fordi de selvfølgelig ikke skal tage hele opdragelsen med til dem. Det er vores opgave. De skal have lov at have hyggestunder med deres børnebørn. De basale ting skal selvfølgelig være i orden som varmt nok tøj. Håber du kunne bruge mit svar til noget