Anonym skriver:
Hej alle
Jeg savner input på en problemstilling herhjemme. Mest fordi, min kæreste slet ikke oplever det som et problem, og jeg er i tvivl om, hvad dælen, man så gør …
Min kæreste og jeg har været sammen i mange år. Sidste vinter fik vi en skøn pige, som nu nærmer sig 1.5 år.
Som det nok sker i mange familier, er det mest mig, der er “på” hende herhjemme i løbet af dagen. Mig der er gået ned i tid for at hente tidligt, tager morgenerne i weekender og alt det der.
Det har jeg langt hen af vejen ikke et problem med, for jeg vælger det selv. Men problemet opstår, når jeg får brug for en pause, og min kæreste så tager over.
For så tænder han ofte tv’et med børnefjernsyn. Eller sætter sig i lænestolen med sin telefon og lader vores lille pige dimse.
Jeg synes, det er et problem. Dels fordi, jeg ikke er kæmpe fan af TV-tid (det er ikke djævlen, men det bør jo ikke være mere end 15-20 minutter når man feks laver mad el. lign), og dels fordi jeg synes, det er synd for ham og hende, de ikke “bruger” hinanden nok.
Min kæreste siger, det er hyggeligt at se TV med hende og forstår ikke problemet.
Omvendt kan jeg mærke, jeg ikke beder om pauser/om at lade ham tage over, fordi jeg ikke orker, hun skal have så meget TV-tid.
Hvad tænker I? Er det mig, der er småskør? Og hvordan dælen åbner jeg op for snakken, når vi jo tydeligvis har så forskellige ideologier lige på det her punkt?
Klem en forvirret førstegangsmor.
Her hjemmepasser jeg og tænder aldrig fjernsynet, for jeg mener ikke børn har godt af at sidde og glo der hele tiden. Men jeg må dog erkende at jeg har givet op med kampen om tv'et og lader dem sidde der.
Til gengæld er der så andre ting hvor han har givet sig f.eks. med sukkerindhold mv.