Far tænder altid TV

Hej alle

Jeg savner input på en problemstilling herhjemme. Mest fordi, min kæreste slet ikke oplever det som et problem, og jeg er i tvivl om, hvad dælen, man så gør … 

Min kæreste og jeg har været sammen i mange år. Sidste vinter fik vi en skøn pige, som nu nærmer sig 1.5 år.

Som det nok sker i mange familier, er det mest mig, der er “på” hende herhjemme i løbet af dagen. Mig der er gået ned i tid for at hente tidligt, tager morgenerne i weekender og alt det der. 

Det har jeg langt hen af vejen ikke et problem med, for jeg vælger det selv. Men problemet opstår, når jeg får brug for en pause, og min kæreste så tager over.

For så tænder han ofte tv’et med børnefjernsyn. Eller sætter sig i lænestolen med sin telefon og lader vores lille pige dimse.

Jeg synes, det er et problem. Dels fordi, jeg ikke er kæmpe fan af TV-tid (det er ikke djævlen, men det bør jo ikke være mere end 15-20 minutter når man feks laver mad el. lign), og dels fordi jeg synes, det er synd for ham og hende, de ikke “bruger” hinanden nok.

Min kæreste siger, det er hyggeligt at se TV med hende og forstår ikke problemet.

Omvendt kan jeg mærke, jeg ikke beder om pauser/om at lade ham tage over, fordi jeg ikke orker, hun skal have så meget TV-tid. 

Hvad tænker I? Er det mig, der er småskør? Og hvordan dælen åbner jeg op for snakken, når vi jo tydeligvis har så forskellige ideologier lige på det her punkt?

Klem en forvirret førstegangsmor.

Min mand er vokset op i et hjem, hvor fjernsynet altid har været tændt. Også selvom ingen kigger på det. Og sådan er det stadig. Selv når der er gæster. 

Jeg er vokset op med sparsomt tv-forbrug. Det var tændt i weekenden i sparsomme mængder og ellers var det de voksne der kiggede fjernsyn om aftenen. 

Ergo har vi, ligesom dig, to MEGET forskellige perspektiver på tv. 

Jeg synes fjernsynet skal være slukket og min mand kan absolut ikke se problemet i at det er tændt. Han tænder det også om morgnen til børnene og han slukker det aldrig for dem. 

Jeg har valgt, efter rigtig mange snakke, at finde ro i det og tænke ok, det går nok. Det har også sin charme at der er forskel på mor og far. Men du kunne måske byde ind med at det er hyggeligt med fjernsynet, men at du gerne vil have han lægger sin telefon væk, så de rent faktisk er sammen. Så går i lidt på kompromis. 

Der sætter jeg i hvertfald grænsen herhjemme. Fint at far har behov for fjernsynet, men så skal han også se tv med sit barn imens og ikke se på mobil. 

Jeg synes ikke du er skør, og det er altid svært, når man det så forskelligt på tingene. Ved far noget om små børn og skærm… du kunne måske få ham til at interessere sig lidt for det qua jeres snakke?

Jeg synes af to årsager heller ikke, at så små børn behøver at se fjernsyn. Og at større børn også med fordel kan undvære. Især hvis det overtager den relativt sparsomme tid alene med en far, som ikke er ret meget på ellers:

- For det første ved vi efterhånden en del om hvad der sker med små (og store) hjerner når de ser på en skærm. Det er ikke for at “dæmonisere” - men fordi der efterhånden vides ret meget om konsekvenserne. Og disse er jo faktisk til at undgå - for vi kan slukke for skærmene og lade være. Det er faktisk nemmere end man tror, men det kræver måske, at man prøver at gøre noget andet end man plejer.

- Vi pakker ofte “skærm” ind i “hygge og afslapning” eller måske endda læring: Men det mest af vores skærmforbrug er jo reelt tomme kalorier, som afholder os fra at lære, hygge og afkoble med hinanden i den fysiske verden. Bøger, puslespil og tegning skal jo også gerne være afslapning, læring og hygge og der er ret mange fordele ved at rykke livet ud i den tredimensionelle tilværelse - både fysisk (finmotorisk), socialt og mentalt.

En god grund til at slukke skærmen i familien for mig har været tanken om, at de timer vi bruger på en skærm, frarøver os timer hvor vi er fysiske, sociale og “mentale” - sammen. Det er med andre ord ikke kun skærmen i sig selv, men mere det man “går glip af” i alle de timer man sidder ved den.

Jeg tror i fremtiden, at forældre kommer til at tage langt mere ansvar for både deres egne og deres børns skærmvaner, i takt med at vi indser hvor voldsomt det er blevet og hvilke udfordringer der følger med for både vores kroppe og sind.

Ps: Helt lavpraktisk er det for mig bare en vane: Vi har ikke nogen skærme tilgængelige, vi tager aldrig skærme med ud af hjemmet, mine børn overvejer dem sjældent i deres dagligdag fordi de er vandt til at de ikke fylder … de nyder måske en tegnefilm sammen med os forældre fredag aften eller et spil en søndag morgen, men lige nu leger de fx i stuen på 2. time og ingen har overvejet at tænde “Gurli Gris” i stedet for … vane, vane, vane… 

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg savner input på en problemstilling herhjemme. Mest fordi, min kæreste slet ikke oplever det som et problem, og jeg er i tvivl om, hvad dælen, man så gør … 

Min kæreste og jeg har været sammen i mange år. Sidste vinter fik vi en skøn pige, som nu nærmer sig 1.5 år.

Som det nok sker i mange familier, er det mest mig, der er “på” hende herhjemme i løbet af dagen. Mig der er gået ned i tid for at hente tidligt, tager morgenerne i weekender og alt det der. 

Det har jeg langt hen af vejen ikke et problem med, for jeg vælger det selv. Men problemet opstår, når jeg får brug for en pause, og min kæreste så tager over.

For så tænder han ofte tv’et med børnefjernsyn. Eller sætter sig i lænestolen med sin telefon og lader vores lille pige dimse.

Jeg synes, det er et problem. Dels fordi, jeg ikke er kæmpe fan af TV-tid (det er ikke djævlen, men det bør jo ikke være mere end 15-20 minutter når man feks laver mad el. lign), og dels fordi jeg synes, det er synd for ham og hende, de ikke “bruger” hinanden nok.

Min kæreste siger, det er hyggeligt at se TV med hende og forstår ikke problemet.

Omvendt kan jeg mærke, jeg ikke beder om pauser/om at lade ham tage over, fordi jeg ikke orker, hun skal have så meget TV-tid. 

Hvad tænker I? Er det mig, der er småskør? Og hvordan dælen åbner jeg op for snakken, når vi jo tydeligvis har så forskellige ideologier lige på det her punkt?

Klem en forvirret førstegangsmor.

Jeg synes du er skør. sagt i en kærlig mening

jeg er selv vokset op i en familie med fjernsynet der er tændt hele dagen. Og mit eget den dag idag er også tændt altid når jeg er hjemme.

mor og far gør tingene på forskellige måder. Og hvis far har lyst til at sidde og se børne tv med jeres datter men du får en pause. Så synes jeg du skal blande dig uden om det. Går ikke udfra der er tale om 4-5 timer de sidder i streg og bare ser fjernsyn. Din måde er ikke mere rigtig end hans. 

Nu ved jeg ikke hvad “dimse” betyder når han sidder på telefonen. Men går udfra at der betyder at hun leger på gulvet med sit legetøj i mens ? Det ser jeg nu heller ikk noget problem i så længe at han holder øje med hende samtidig og reagerer når du søger opmærksomhed. Børn har godt af at lærer at lege alene også efter min mening  

så synes at du skal accepterer at far hygger sig med jeres datter på den måde han synes også gør du det på den måde du synes når det er dig der hygger med hende  

Jeg synes du lyder en anelse hys med kun 15-20 min tv om dagen, og man kan godt høre du kun har et meget lille barn, for det kommer til at ændre sig

Tænker du skal tænke på hvad det er der køre i tvet, her ser den lille på 15 mdr børnemusik med fagter primært popsi og krelle og det er der jo også læring i og musik er godt.

Her tænder vi så primært når han lige har brug for et hvil/afbræk og han ser endnu ikke så meget måske 20-30 min om dagen, men leger ofte samtidig.

De stores skræmtid, vil jeg ikke chokerere dig med

Tja… bruger hinanden nok. Man behøver jo ikke hele tiden være “på” sit barn. Mine forældre sad altså heller ikke på gulvet med Barbie eller my little pony konstant. 
Når mine større børn har siddet lidt for inaktive og gamet siger jeg “så drenge … så slukker I om 15 minutter”. Så for mine børn, deres fætre/kusiner og legekammerater er 15 minutter ingenting. ..?? De mår jo knap nok at åbne spillet. 
De større børn har alle telefoner og gamer computere mm. De er på i skolen og aktiveres meget udenfor med fodbold osv./ fritidsi terrsser hver anden dag… at de får 2 timers pause ved at spille, ser jeg ikke et problem i. Jeg ser da også en film eller nogle episoder af en serie om dagen, for at slappe af efter arbejde. Der er ikke nogen forskel i mine øjne. At børn kan lege selv er altså også en gave og godt for ens kreative udvikling. 

Ja jeg synes du er småskør  

du er ved at falde lige ned i fælden “min måde er den eneste rigtige”. Pas nu på! Hvis du ikke rummer at din kæreste er forældre på en anden måde end dig - så stopper han ligeså stille, med at gøre noget som helst.! 
respekter nu at i er forskellige. Han udsætter hende ikke for fare eller andet. Han er bare sammen med hende på en anden måde end du.  

Og at hun lærer at dimse rundt selv, er altså en kæmpe gave for jer senere - at hun ikke vænnes til at de voksne skal stå for underholdningen konstant. det er virkelig kun et plus! 

Er enig med de andre.. Vi har også tit fjernsynet tændt som baggrundsstøj eller når ungerne gerne vil slappe af og se tv.. Fx i dag hvor jeg og kæresten har siddet på toilettet med hovedet i en spand hele natten - der var det rart at ungerne (4 år og snart 2 år) kunne se tv og lege lidt for sig selv, imens jeg lå på sofaen og prøvede at sove.. 

Og som en anden siger, så er du ved at falde I fælden med, at din måde at være forælder på, kun er den rigtige.. Far er også en god forælder, selvom han ser tv eller telefon.. Man behøver bestemt ikke at aktivere dem hele tiden! For så får du godt nok et belastende/krævende barn

Soonmom skriver:

Jeg synes du lyder en anelse hys med kun 15-20 min tv om dagen, og man kan godt høre du kun har et meget lille barn, for det kommer til at ændre sig

Tænker du skal tænke på hvad det er der køre i tvet, her ser den lille på 15 mdr børnemusik med fagter primært popsi og krelle og det er der jo også læring i og musik er godt.

Her tænder vi så primært når han lige har brug for et hvil/afbræk og han ser endnu ikke så meget måske 20-30 min om dagen, men leger ofte samtidig.

De stores skræmtid, vil jeg ikke chokerere dig med

Jeg vil altså nødigt have på mig, at jeg bliver chokeret over ældre børns TV-tid

Og så vil jeg sige, at der er enorm forskel på børn under to år (hvor Sundhedsstyrelsen faktisk anbefaler 0 minutters tv) og så større børn.

Jeg kunne aldrig drømme om at kritisere andre familiers holdning hertil, men jeg har egentligt altid lyttet til sundhedsstyrelsens anbefalinger ift alt andet - og så er det også netop problemets kerne, at hvis min kæreste ikke har lyst til at lege med vores datter, når hun netop er vores første og enebarn … hvordan dælen ville vi så klare det med to? �� Er det ikke netop nu, der burde være overskud?

Ellers tak for dit svar! 

Anonym skriver:

Jeg vil altså nødigt have på mig, at jeg bliver chokeret over ældre børns TV-tid

Og så vil jeg sige, at der er enorm forskel på børn under to år (hvor Sundhedsstyrelsen faktisk anbefaler 0 minutters tv) og så større børn.

Jeg kunne aldrig drømme om at kritisere andre familiers holdning hertil, men jeg har egentligt altid lyttet til sundhedsstyrelsens anbefalinger ift alt andet - og så er det også netop problemets kerne, at hvis min kæreste ikke har lyst til at lege med vores datter, når hun netop er vores første og enebarn … hvordan dælen ville vi så klare det med to? �� Er det ikke netop nu, der burde være overskud?

Ellers tak for dit svar! 

Men to børn leger tit sammen så de underholder sig selv - er min erfaring med to drenge.