Pige på 8år - højt konfliktniveau

Hej alle 

jeg sidder her en mandag aften og er ved at tude øjenene ud. 
sagen er den, at min 8 årige kører mig helt ud i torvene.. jeg kan simpelthen ikke håndtere hende. 

hun er den sødeste og sjoveste pige - men hun har et temperament og et følelsesliv der er helt ukontrollerbart på daglig basis. 
ved de mindste ting hun er utilfreds med, får hun helt grådlabil stemme og sætter en enormt forudrettet primadonna mine på. Hun vælger altid at tage en diskussion op, modsiger mig og nægter at stoppe når jeg beder hende om det. 

hun skaber en negativ situation ud af alting. Her til aften blev hun sur over at hun ikke mente der var plads til ketchup på hendes tallerken…. Og nægtede at flytte rundt på maden, så der blev plads - som jeg foreslog. Igen, sætter hun en grådlabil og Forudrettet mine på.. over ketchup.. jeg kan simpelhen ikke forstå at hun lader sig påvirke SÅ meget af så lidt. Altså hun er virkelig på grådens rand  og bliver sur over det. 

hun blev også enormt vred over at hun mente storebror havde fået flere saltstænger end hende, her til aften. Så vred at hun begyndte at græde, råbe og kalde ham grimme ting, og sagde “hold kæft” flere gange til sin bror - hvilket resulterede i at han blev vred, og så eskalerede konflikten helt vildt mellem de 2. Og jeg blev vred over at de ikke kunne finde ud af at enes, og det hele var kaos. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med det!!! Jeg sætter mine grænser og jeg tager kampene med gråd og hysteri. Men det hjælper ikke en disse. Det er bare den samme omgang igen og igen. Jeg forsøger at forholde mig rolig - men til tider får jeg simpelthen nok, og ja, så bliver jeg vred og hæver stemmen eller råber. Fx idag.  Jeg magter snart ikke mere. Hun er 8år, ikke 4! Men hun kan stadig gå amok over de mindste ting der ikke går efter hendes hoved. det kan også være at hun har brug for min hjælp - men min hjælp er forkert………uanset hvad jeg gør eller om jeg spørger hende hvordan jeg kan hjælpe hende, for at komme det i forkøbet.. hun bliver SÅ hys.. 

please kom med nogen gode råd! Jeg hader at være sure mor! 

Hun lyder meget som min pige - omend min pige er lidt yngre. Det er til at få pip af, og det fylder faktisk ret meget i familien med alt det skrig og skrål.

Ved vores barn er jeg sikker på, at de her reaktioner er et tegn på, at hun er presset. Der er ingen tvivl om, at hun er et sensitivt barn - og når hun har været i skole hele dagen, er hun bare fuldkommen udkørt og overstimuleret, og så kommer de her vilde humørsvingninger. 
Vi er lige begyndt med at lave afslapning når hun kommer hjem. Hun ligger på sofaen og lytter til noget rolig musik, og så giver jeg hende noget massage. For at få hende ned i gear. Jeg ved ikke rigtigt om det hjælper, vi har kun gjort det i et par dage, men hun efterspørger det, så jeg tror måske, at vi har fat i noget af det rigtige.

Måske kan der være noget af det samme på spil? Jeg læste om High arousal på netsundhedsplejersken, tror jeg, og det passede bare så godt på min datter, så der fik jeg inspirationen. 

Og så prøver vi virkelig at rumme hendes følelser, også når vi sætter grænser - men ind imellem er det bare sindssygt svært, fordi vi også bliver presset. Rigtig tit har hun virkelig brug for at blive krammet, når hun er i det mode, og det gør vi - så tit som vi kan overskue det. Og nogle gange står vi og skændes med hende, fordi det hele bliver for meget for os.

lige gyldigt hvad, så tænker jeg, at hendes opførsel er et tegn på noget, der ikke kører. Hun har markant færre flip når hun har fri osv. 

Men hvad siger din datter selv til det? Har I snakket om det i ‘fredstid’? Hun er jo så gammel at hun måske godt selv kan sætte lidt ord på. 
Måske kan I lave nogle aftaler om, hvad der skal ske, når hun bliver vred. Skal hun trække sig? Have en boksebold? Eller have en kæmpekrammer?

Dutelidut skriver:

Hun lyder meget som min pige - omend min pige er lidt yngre. Det er til at få pip af, og det fylder faktisk ret meget i familien med alt det skrig og skrål.

Ved vores barn er jeg sikker på, at de her reaktioner er et tegn på, at hun er presset. Der er ingen tvivl om, at hun er et sensitivt barn - og når hun har været i skole hele dagen, er hun bare fuldkommen udkørt og overstimuleret, og så kommer de her vilde humørsvingninger. 
Vi er lige begyndt med at lave afslapning når hun kommer hjem. Hun ligger på sofaen og lytter til noget rolig musik, og så giver jeg hende noget massage. For at få hende ned i gear. Jeg ved ikke rigtigt om det hjælper, vi har kun gjort det i et par dage, men hun efterspørger det, så jeg tror måske, at vi har fat i noget af det rigtige.

Måske kan der være noget af det samme på spil? Jeg læste om High arousal på netsundhedsplejersken, tror jeg, og det passede bare så godt på min datter, så der fik jeg inspirationen. 

Og så prøver vi virkelig at rumme hendes følelser, også når vi sætter grænser - men ind imellem er det bare sindssygt svært, fordi vi også bliver presset. Rigtig tit har hun virkelig brug for at blive krammet, når hun er i det mode, og det gør vi - så tit som vi kan overskue det. Og nogle gange står vi og skændes med hende, fordi det hele bliver for meget for os.

lige gyldigt hvad, så tænker jeg, at hendes opførsel er et tegn på noget, der ikke kører. Hun har markant færre flip når hun har fri osv. 

Men hvad siger din datter selv til det? Har I snakket om det i ‘fredstid’? Hun er jo så gammel at hun måske godt selv kan sætte lidt ord på. 
Måske kan I lave nogle aftaler om, hvad der skal ske, når hun bliver vred. Skal hun trække sig? Have en boksebold? Eller have en kæmpekrammer?

Jeg har talt med hende om det af flere omgange. Hun lukker helt i. Det eneste jeg kan få ud af hende er, at hun synes det er svært at tale om.. jeg kan slet ikke nå ind til hende. Hun fjoller rundt eller bliver tavs, som om hun lukker af for mig. Det føles lidt som at tale til en dør.. 

jeg har også forsøgt at tale med begge børn, i fredstid, om hvordan vi alle 3 kan bidrage til en bedre stemning og mindre diskussion/skænderi. Det ønsker de jo også selv. Men de formår ikke at overholde de aftaler vi laver - heller ikke selvom jeg minder dem om det. Storebror er 11. 

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg sidder her en mandag aften og er ved at tude øjenene ud. 
sagen er den, at min 8 årige kører mig helt ud i torvene.. jeg kan simpelthen ikke håndtere hende. 

hun er den sødeste og sjoveste pige - men hun har et temperament og et følelsesliv der er helt ukontrollerbart på daglig basis. 
ved de mindste ting hun er utilfreds med, får hun helt grådlabil stemme og sætter en enormt forudrettet primadonna mine på. Hun vælger altid at tage en diskussion op, modsiger mig og nægter at stoppe når jeg beder hende om det. 

hun skaber en negativ situation ud af alting. Her til aften blev hun sur over at hun ikke mente der var plads til ketchup på hendes tallerken…. Og nægtede at flytte rundt på maden, så der blev plads - som jeg foreslog. Igen, sætter hun en grådlabil og Forudrettet mine på.. over ketchup.. jeg kan simpelhen ikke forstå at hun lader sig påvirke SÅ meget af så lidt. Altså hun er virkelig på grådens rand  og bliver sur over det. 

hun blev også enormt vred over at hun mente storebror havde fået flere saltstænger end hende, her til aften. Så vred at hun begyndte at græde, råbe og kalde ham grimme ting, og sagde “hold kæft” flere gange til sin bror - hvilket resulterede i at han blev vred, og så eskalerede konflikten helt vildt mellem de 2. Og jeg blev vred over at de ikke kunne finde ud af at enes, og det hele var kaos. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med det!!! Jeg sætter mine grænser og jeg tager kampene med gråd og hysteri. Men det hjælper ikke en disse. Det er bare den samme omgang igen og igen. Jeg forsøger at forholde mig rolig - men til tider får jeg simpelthen nok, og ja, så bliver jeg vred og hæver stemmen eller råber. Fx idag.  Jeg magter snart ikke mere. Hun er 8år, ikke 4! Men hun kan stadig gå amok over de mindste ting der ikke går efter hendes hoved. det kan også være at hun har brug for min hjælp - men min hjælp er forkert………uanset hvad jeg gør eller om jeg spørger hende hvordan jeg kan hjælpe hende, for at komme det i forkøbet.. hun bliver SÅ hys.. 

 

please kom med nogen gode råd! Jeg hader at være sure mor! 

Har hun lange dage med SFO, fritidsinteresser, legeaftaler, andre aftaler ? 
Hvordan er hun i skolen og er der forskel på weekender og hverdage ? 

Ud fra det du beskriver, kan det godt virke som om at det i virkeligheden ikke er fx pladsmanglen til ketchuppen der er det reelle problem, men noget helt andet. 
Jeg har oplevet lignende situationer med mine ældste børn. Og jeg er ofte kommet frem til at problemet egentlig er et andet, end det der “udløser” det, hvis det giver mening? 

Er du ene/solo-mor? Eller ser barnet en far? Du skriver at I 3 har talt sammen om hvordan det I kan få det til fungere hjemme. 

Hvordan fungerer hun i skolen? Og hvordan oplever lærerne hende? 

Sover hun godt om natten? 

Anonym skriver:

Hej alle 

jeg sidder her en mandag aften og er ved at tude øjenene ud. 
sagen er den, at min 8 årige kører mig helt ud i torvene.. jeg kan simpelthen ikke håndtere hende. 

hun er den sødeste og sjoveste pige - men hun har et temperament og et følelsesliv der er helt ukontrollerbart på daglig basis. 
ved de mindste ting hun er utilfreds med, får hun helt grådlabil stemme og sætter en enormt forudrettet primadonna mine på. Hun vælger altid at tage en diskussion op, modsiger mig og nægter at stoppe når jeg beder hende om det. 

hun skaber en negativ situation ud af alting. Her til aften blev hun sur over at hun ikke mente der var plads til ketchup på hendes tallerken…. Og nægtede at flytte rundt på maden, så der blev plads - som jeg foreslog. Igen, sætter hun en grådlabil og Forudrettet mine på.. over ketchup.. jeg kan simpelhen ikke forstå at hun lader sig påvirke SÅ meget af så lidt. Altså hun er virkelig på grådens rand  og bliver sur over det. 

hun blev også enormt vred over at hun mente storebror havde fået flere saltstænger end hende, her til aften. Så vred at hun begyndte at græde, råbe og kalde ham grimme ting, og sagde “hold kæft” flere gange til sin bror - hvilket resulterede i at han blev vred, og så eskalerede konflikten helt vildt mellem de 2. Og jeg blev vred over at de ikke kunne finde ud af at enes, og det hele var kaos. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med det!!! Jeg sætter mine grænser og jeg tager kampene med gråd og hysteri. Men det hjælper ikke en disse. Det er bare den samme omgang igen og igen. Jeg forsøger at forholde mig rolig - men til tider får jeg simpelthen nok, og ja, så bliver jeg vred og hæver stemmen eller råber. Fx idag.  Jeg magter snart ikke mere. Hun er 8år, ikke 4! Men hun kan stadig gå amok over de mindste ting der ikke går efter hendes hoved. det kan også være at hun har brug for min hjælp - men min hjælp er forkert………uanset hvad jeg gør eller om jeg spørger hende hvordan jeg kan hjælpe hende, for at komme det i forkøbet.. hun bliver SÅ hys.. 

 

please kom med nogen gode råd! Jeg hader at være sure mor! 

Nu ved jeg godt, at jeg sikkert bliver upopulær, men når min datter på 10 laver den der martyr ting med at være grådlabil og primadonna agtig, så siger jeg til hende, at det gider jeg hverken se eller høre på. Hun er velkommen til at være sur og til at sige, hun er sur og så kan vi tale om tingene, men det er tudefjæs, det gider jeg bare ikke! Hvis hun bliver ved, sender jeg hende op på værelset, og så kan hun komme ned, når hun vil snakke.

Jeg ved godt, at vi skal være super pædagogiske overfor vores børn og anerkende og anerkende i et væk, men nogle gang er der også nødt til at være grænser for, hvilken opførsel vi vil finde os i, og der går min grænse. 

Min datter har efterhånden lært, at hun får en reaktion fra mig, når hun begynder på primadonna tingen, så nu siger hun i stedet hvad hun mener og ja, hun kan også godt råbe, men det er ok i vores hus. Du må gøre op med dig selv, hvad der er ok i jeres hus. 

321 skriver:

Har hun lange dage med SFO, fritidsinteresser, legeaftaler, andre aftaler ? 
Hvordan er hun i skolen og er der forskel på weekender og hverdage ? 

Ingen forskel på turene om det er weekend og hverdage. Hun har dage fra 7.30-16.15 i skole/sfo. Og ridning 1 gang i ugen. Aldrig legeaftaler på hverdage. 

Anonym skriver:

Ud fra det du beskriver, kan det godt virke som om at det i virkeligheden ikke er fx pladsmanglen til ketchuppen der er det reelle problem, men noget helt andet. 
Jeg har oplevet lignende situationer med mine ældste børn. Og jeg er ofte kommet frem til at problemet egentlig er et andet, end det der “udløser” det, hvis det giver mening? 

Er du ene/solo-mor? Eller ser barnet en far? Du skriver at I 3 har talt sammen om hvordan det I kan få det til fungere hjemme. 

Hvordan fungerer hun i skolen? Og hvordan oplever lærerne hende? 

Sover hun godt om natten? 

Jeg og deres far har 7/7 ordning som har kørt i mange år. Der er ingen særlige udsving ved skiftedage eller lign. 
hun sover som en sten om natten og gerne ca 10timer. 
i skolen er hun social, glad, udadvendt, hjælpsom, arbejdsom - men også en bossy type, og har til en enkelt skole/hjem samtale fået at vide hun skulle tænke over hvordan hun taler til andre, da hun kan være meget dikterende, hvilket jeg og hendes far også oplever. 

han oplever i øvrigt præcis det samme som mig, så det er ikke en mor-ting. 

Anonym skriver:

Nu ved jeg godt, at jeg sikkert bliver upopulær, men når min datter på 10 laver den der martyr ting med at være grådlabil og primadonna agtig, så siger jeg til hende, at det gider jeg hverken se eller høre på. Hun er velkommen til at være sur og til at sige, hun er sur og så kan vi tale om tingene, men det er tudefjæs, det gider jeg bare ikke! Hvis hun bliver ved, sender jeg hende op på værelset, og så kan hun komme ned, når hun vil snakke.

Jeg ved godt, at vi skal være super pædagogiske overfor vores børn og anerkende og anerkende i et væk, men nogle gang er der også nødt til at være grænser for, hvilken opførsel vi vil finde os i, og der går min grænse. 

Min datter har efterhånden lært, at hun får en reaktion fra mig, når hun begynder på primadonna tingen, så nu siger hun i stedet hvad hun mener og ja, hun kan også godt råbe, men det er ok i vores hus. Du må gøre op med dig selv, hvad der er ok i jeres hus. 

 

Det er lidt den tilgang jeg har til det nu. At hun skal ikke lave grædestemme over aftensmaden ikke passer hende fx.. men det virker ikke. Det eskalerer bare. Og jeg har også sendt hende på værelset mange gange. Så sidder hun der og hyler og skriger og råber. Og ender med, modvilligt og stadig i diskussions mode, at komme ned og spise med. Det tager 20-30 min, ødelægger stemningen/måltidet for storebror og jeg og kampen bliver bare ikke mindre med tiden. Så det virker til, at det ikke bare er hårde grænser der skal til. 

Anonym skriver:

Jeg og deres far har 7/7 ordning som har kørt i mange år. Der er ingen særlige udsving ved skiftedage eller lign. 
hun sover som en sten om natten og gerne ca 10timer. 
i skolen er hun social, glad, udadvendt, hjælpsom, arbejdsom - men også en bossy type, og har til en enkelt skole/hjem samtale fået at vide hun skulle tænke over hvordan hun taler til andre, da hun kan være meget dikterende, hvilket jeg og hendes far også oplever. 

han oplever i øvrigt præcis det samme som mig, så det er ikke en mor-ting. 

Selvom der ikke er udsving ved skiftedage og skilsmissen måske ligger mange år tilbage, kan der godt komme nogle tanker/følelser som er svære at sætte ord på. 

Vores ældste har ramt et “skilsmissetraume,” relativt sent, altså 11 år efter skilsmisse. Men lige nu er der bare en enormt udvikling i vores ældstes liv og h*n kan nu sætte ord, tanker og følelser på hele dét at være skilsmissebarn. Det er en svær og hård proces. H*n har haft flere perioder igennem årene, hvor situationer som dem du beskriver, har udløst irritation, vrede, gråd. 
Mine børns far og jeg har altid haft et godt samarbejde og samarbejder også rigtig meget i de særligt svære perioder. 

Jeg siger ikke det er som ovenstående. Men jeg havde ikke selv forestillet mig at vores børn vi havne i sådan en situation, netop fordi børnenes far og jeg er “gode” forældre sammen, hver for sig. Og kommunikerer rigtig godt.