Mor11 skriver:
Det er en forældet tanke fra dengang bedsteforældrene gik på efterløn i 50 erne. Jeg kan huske jeg blev passet af min farmor da jeg var barn.
men idag. Min store søn er snart 12 og mine forældre er stadig fuld tid på arbejdsmarkedet 7 år endnu. Så det har aldrig været en mulighed. En børnepasser, skulle så enten være en pensionist på 67+ eller en førtidspensionist. Men så er vi vidst også der ude hvor det bliver en meget specifikt søgning - og førtidspensionist har ikke nødvendigvis altid overskuddet - alt efter årsagen til pension.
Neej, det er vidst blot nogen løsninger der bliver kastet op i luften for at få det til at se ud som om at forældre burde kunne løse kabalen med et snuptag.
og ja, som en skriver, det er jo heller ikke alle man får til at passe sine syge børn. Det skal være en person som barnet er 100% tryg omkring.
Det kan ikke være forklaringen. Man har aldrig kunnet gå på efterløn i 50’erne, og antallet af efterlønnere har heller ikke været så stort, at det tilnærmelsesvis kunne dække behovet hos børnefamilierne. Det må snarere være fra en tid, hvor kvinderne ikke havde samme tilknytning til arbejdsmarkedet som nu - hvor mange kvinder var hjemmegående det meste af eller hele deres liv. Og det ville stadigvæk langt fra være en selvfølge, at den enkelte børnefamilie havde bedsteforældre at trække på.
Det ville bl.a. også forudsætte, at en evt. hjemmegående bedsteforælder boede i nærheden af børn og børnebørn, og det hverken var eller er jo nogen selvfølge.
Da jeg fik min ældste, var mine morforældre stadig erhvervsaktive, så end ikke oldeforældrene kunne have stillet op ved sygdom - og havde jo heller ikke kunnet gøre det som bedsteforældre, da min bror og jeg var børn.
Men - barns første sygedag blev først indført i 1981, så jeg går ud fra, at man før da slet og ret måtte kalkulere med at blive trukket i løn for de dage, man måtte blive hjemme hos et sygt barn.
Anmeld
Citér