Sover i sammen med jeres partner?

Vi sover sammen de fleste nætter, men i nogle perioder har jeg svært ved at falde i søvn, og så hjælper det mig at sove for mig selv. Jeg har svært ved at sove, hvis vi fx har overnattende gæster, så jeg ikke har et escape, hvor jeg ved, jeg kan gå hen og sove i ro. Det er lidt skørt, men jeg har altid været sådan lidt sensitiv når det kommer til søvn og forandringer .

Og så går jeg også nogle gange, hvis børnene kommer ind og fylder lidt for meget.

Da vi fik barn nr 2, havde vi en periode på 6 måneder, hvor min mand sov ved den ældste. 

Nu sover vi sammen med den ældste på en madras på gulvet og den yngste på eget værelse.

Min mand snorker - og det kan jeg ikke sove fra. Men vi forsøger næsten altid at sove sammen, men hvis jeg har ligget i over en time og fået total stres, så deler vi os. Vi ville begge ønske det anderledes; men søvn er bare absolut vigtigt for menneskets trivsel, så ingen af os gør det til er problem. Det er også lykkedes at få tre børn alligevel  men jeg savner alt ved, at sove sammen. 

Jeg sover for det meste i en seng på min søns værelse. Starter i min egen seng, men går ind på hans værelse hvis  han vågner og har brug for tryghed. 

Anonym skriver:

Vi sover sammen de fleste nætter, men i nogle perioder har jeg svært ved at falde i søvn, og så hjælper det mig at sove for mig selv. Jeg har svært ved at sove, hvis vi fx har overnattende gæster, så jeg ikke har et escape, hvor jeg ved, jeg kan gå hen og sove i ro. Det er lidt skørt, men jeg har altid været sådan lidt sensitiv når det kommer til søvn og forandringer .

Og så går jeg også nogle gange, hvis børnene kommer ind og fylder lidt for meget.

Jeg kan følge dig 100%

Vi sover stort set altid sammen. De gange hvor en af os har været syge - hostet eller snottet meget, er den person gået på sofaen.

Anonym skriver:

Overskrifter siger sig selv - sover i sammen med jeres partner efter der er kommet børn? Og er der nogle af jer der har været adskilt men igen forenet i dobbeltsengen?

Som udgangspunkt sover vi altid sammen men vi har nogle gange delt os op pga hyggen i af den yngste gerne ville sove i stien med far, og så har jeg sovet med den ældste, eller omvendt. 

Vi har ikke sovet sammen i 8 år efterhånden (siden første barns ankomst). Om det får konsekvenser for vores ægteskab må tiden vise. Men vi har da formået at få fire børn sammen, så lidt intimitet er der da tilbage.

Min mand snorker som et savværk, og jeg har udviklet superhørelse efter, at jeg er blevet mor, så jeg kan simpelthen ikke holde ud at sove sammen med ham. Vi sover til gengæld med et par børn hver

I dag sover vi som udgangspunkt og langt de fleste nætter sammen. Men det kan ske min med falder i søvn på sofaen eller hvis et af børnene er syge, så sover en af os med det.

Men ved de sidste to børn sov vi hver for sig ca.9 måneder. Så sov jeg med baby og far sov selv og tog sig så af de andre om natten, hvis der var noget med dem. Fungerede super for os. Og da baby så begyndte at sove rimeligt om natten og ikke skulle ammes mere rykkede vi sammen igen.

Nej. Grunden til dette er at min mand snorker. Og jeg sover uroligt. Men vi elsker stadig hinanden meget højt. Og kysser og krammer i løbet af dagen.