Nogle af de ting du beskriver, virker som nogenlunde fredelige personlige karaktertræk. Fx har nogle bare mere energi og gang i noget, mens andre elsker at forme fordybninger i sofaen.
Andet af det du beskriver lyder ikke så sundt og det er godt at din kæreste er opmærksom på dig.
Der er et par andre, som har skrevet om det, men jeg synes I som par skulle arbejde på ansvarsfordelingen i hjemmet. Det lyder til at du tager alt for meget på dig, og heller ikke magter at afgive ansvaret.
Et eksempel fra vores liv: Vi valgte at vi skiftevis havde ansvar for Aula-appen og alt hvad der kom på den. Det vil sige, at jeg slettede den fra min telefon i et halvt år, og i den tid var det kun min kæreste, som fik beskeder. Vi kunne godt deles om de 'opgaver ' der kom - fx hvis man skulle bage en kage, kunne det godt være mig der bagte, men det var min kæreste der havde ansvaret for at det skete.
Andre ansvarsområder er jo tøj, indkøb, madlavning, sociale aftaler osv osv.
Prøv at sætte jer ned og lav en fordeling. Igen, det betyder ikke at man nødvendigvis er den som laver maden, hvis man har ansvaret. Der er man den, som planlægger, hvad der skal laves, og sørger for, at der er handlet ind til det.
Anmeld
Citér