Stress

Min kæreste er bekymret for mig. Han mener, at jeg har stress. Ikke stress over mit arbejde men i min fritid/privatliv. Det han reagerer på er:

Hvis vi skal noget planlægger jeg ned til mindste deltage og hvis noget skrider tidsmæssigt eller andet så bliver jeg hidsig.

Jeg har en kort lunte. Jeg bliver mega hurtig irriteret over småting og kan begynde at snerre efter dem herhjemme. 

Jeg er træt. Jeg sover meget og til trods for det så kan jeg sagtens tage en lur. 

Jeg sidder ikke meget ned. Jeg er igang meget af tiden. Så er der lige det og det der skal ordnes osv. 

Jeg tjekker min telefon flere x dagligt. Aula, eboks og mail. Når jeg slår øjnene op så er det første jeg gør at tjekke om der er kommet noget nyt.

Jeg laver lister over alt hvad jeg skal nå.

Jeg kan ikke slippe kontrollen og overlade praktiske ting til kæresten. Jeg vil have en finger med i alt.

Min korttidshukommelse er som en si. Jeg glemmer meget hurtigt, og når jeg får fortalt nogle ting er jeg allerede videre til næste ting jeg skal huske/gøre osv. 

Han er så bekymret for mig at jeg en dag falder om, men jeg kan ikke selv se noget problem. 
Så jer med stress…kan de nikke genkendende til noget af overstående? Kunne de indse at I havde stress? Hvad gjorde I? 

Kan kun kende det med korttidshukommelsen, som også kan skyldes andre ting. Men lad en læge vurdere det

Snak med din læge, ring i morgen. Hvis dag er stress så er det ikke til at spøge med, jeg kan kun genkende det med træthed og hukommelse

Anonym skriver:

Min kæreste er bekymret for mig. Han mener, at jeg har stress. Ikke stress over mit arbejde men i min fritid/privatliv. Det han reagerer på er:

Hvis vi skal noget planlægger jeg ned til mindste deltage og hvis noget skrider tidsmæssigt eller andet så bliver jeg hidsig.

Jeg har en kort lunte. Jeg bliver mega hurtig irriteret over småting og kan begynde at snerre efter dem herhjemme. 

Jeg er træt. Jeg sover meget og til trods for det så kan jeg sagtens tage en lur. 

Jeg sidder ikke meget ned. Jeg er igang meget af tiden. Så er der lige det og det der skal ordnes osv. 

Jeg tjekker min telefon flere x dagligt. Aula, eboks og mail. Når jeg slår øjnene op så er det første jeg gør at tjekke om der er kommet noget nyt.

Jeg laver lister over alt hvad jeg skal nå.

Jeg kan ikke slippe kontrollen og overlade praktiske ting til kæresten. Jeg vil have en finger med i alt.

Min korttidshukommelse er som en si. Jeg glemmer meget hurtigt, og når jeg får fortalt nogle ting er jeg allerede videre til næste ting jeg skal huske/gøre osv. 

Han er så bekymret for mig at jeg en dag falder om, men jeg kan ikke selv se noget problem. 
Så jer med stress…kan de nikke genkendende til noget af overstående? Kunne de indse at I havde stress? Hvad gjorde I? 

Men hvad er det du ikke ser sommet problem..? Du hsr dårlig hukommelse, kan ikke slappe af og vil hele tiden være i kontrol. Du bliver hurtig irritere osv osv.

Uanset om han er bekymret eller ej - det kan da ikke være rart overhoved - eller sundt. Ja jeg tror du har stress. 

Jeg kan kun genkende trætheden. Men stress kan jo vise sig i mange former. 

da jeg selv havde stress havde jeg ikke overskud til noget som helst. Jeg sov hele tiden og når jeg havde sønnen i mine uger brugte jeg alt min energi udelukkende på ham. Så måtte alt andet vente. Jeg kunne ikke overskue noget som helst andet end at sove. Også gjorde jeg underlige ting. Lagde mine nøgler i køleskabet, tog skraldespanden med ud af døren eller glemte at tage sko på når jeg skulle ud af døren. 

Det lyder som mig inden "den rigtige" stress ramte. På lægens test slog jeg ud på at have en belastningsreaktion, stadiet inden stress. Det blev så til stress nogle måneder senere.. 

Tag det i opløbet, som er lige nu. Så undgår det den helt store tur. Det er hvad min personlige erfaring siger. 

Mit var også i privatlivet og ikke atbejdsrelateret. 

Jeg er sygemeldt med stress og jeg kan genkende en stor del af det du skriver. Det er en ret fin beskrivelse af hvordan jeg var i månederne op til at det gik helt galt. Jeg ville tage det alvorligt. Jeg fortryder virkelig at jeg ikke stoppede op og ændrede noget i mit liv inden det var for sent. Det er ikke sjovt at komme så langt ud at man ikke kan hverken passe familie eller arbejde. Jeg kunne ikke rigtig se at det var et problem, men når jeg tænker tilbage så havde jeg det ikke godt. 

Anonym skriver:

Min kæreste er bekymret for mig. Han mener, at jeg har stress. Ikke stress over mit arbejde men i min fritid/privatliv. Det han reagerer på er:

Hvis vi skal noget planlægger jeg ned til mindste deltage og hvis noget skrider tidsmæssigt eller andet så bliver jeg hidsig.

Jeg har en kort lunte. Jeg bliver mega hurtig irriteret over småting og kan begynde at snerre efter dem herhjemme. 

Jeg er træt. Jeg sover meget og til trods for det så kan jeg sagtens tage en lur. 

Jeg sidder ikke meget ned. Jeg er igang meget af tiden. Så er der lige det og det der skal ordnes osv. 

Jeg tjekker min telefon flere x dagligt. Aula, eboks og mail. Når jeg slår øjnene op så er det første jeg gør at tjekke om der er kommet noget nyt.

Jeg laver lister over alt hvad jeg skal nå.

Jeg kan ikke slippe kontrollen og overlade praktiske ting til kæresten. Jeg vil have en finger med i alt.

Min korttidshukommelse er som en si. Jeg glemmer meget hurtigt, og når jeg får fortalt nogle ting er jeg allerede videre til næste ting jeg skal huske/gøre osv. 

Han er så bekymret for mig at jeg en dag falder om, men jeg kan ikke selv se noget problem. 
Så jer med stress…kan de nikke genkendende til noget af overstående? Kunne de indse at I havde stress? Hvad gjorde I? 

https://www.femina.dk/agenda/koen-identitet/er-det-altid-dig-der-skal-huske-skifte-sengetoej-saa-er-det-nok-fordi-du-er

der er noget der hedder the mental load. Læste om på det på tv2, men fandt også denne artikel på tv2. 

ved ikke om det er noget du kan relatere til. 
men synes at den er interesssant. 

Før du siger “der er intet galt” .. så prøv at læse dit skriv og svar på følgende spørgsmål: er det sådan du vil være og have det?  Det lyder virkelig ikke til kun at være noget, som du skal kigge på pga din mand men pga din egen mistrivsel. Det lyder virkelig ikke rart.

Anonym skriver:

Min kæreste er bekymret for mig. Han mener, at jeg har stress. Ikke stress over mit arbejde men i min fritid/privatliv. Det han reagerer på er:

Hvis vi skal noget planlægger jeg ned til mindste deltage og hvis noget skrider tidsmæssigt eller andet så bliver jeg hidsig.

Jeg har en kort lunte. Jeg bliver mega hurtig irriteret over småting og kan begynde at snerre efter dem herhjemme. 

Jeg er træt. Jeg sover meget og til trods for det så kan jeg sagtens tage en lur. 

Jeg sidder ikke meget ned. Jeg er igang meget af tiden. Så er der lige det og det der skal ordnes osv. 

Jeg tjekker min telefon flere x dagligt. Aula, eboks og mail. Når jeg slår øjnene op så er det første jeg gør at tjekke om der er kommet noget nyt.

Jeg laver lister over alt hvad jeg skal nå.

Jeg kan ikke slippe kontrollen og overlade praktiske ting til kæresten. Jeg vil have en finger med i alt.

Min korttidshukommelse er som en si. Jeg glemmer meget hurtigt, og når jeg får fortalt nogle ting er jeg allerede videre til næste ting jeg skal huske/gøre osv. 

Han er så bekymret for mig at jeg en dag falder om, men jeg kan ikke selv se noget problem. 
Så jer med stress…kan de nikke genkendende til noget af overstående? Kunne de indse at I havde stress? Hvad gjorde I? 

Det er meget svært at sige, om det er stress eller en adfærd, der bunder i alt muligt andet. Listeskrivning, manglende vilje til at slippe kontrol/ansvar, mange tjek af mails m.v. kan i lige så høj grad skyldes din personlighed; en måde at navigere i hverdagens travlhed på. Hvis din kæreste er helt anderledes indrettet - og det er han tilsyneladende - kan det virke voldsomt, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om netop stress. 
Jeg ville først og fremmest undersøge/afklare, om der er tale om en relativt ny adfærd. Har du “altid” ageret sådan, eller er det eskaleret over tid? Har din kæreste kendt dig længe og set dig forandre dig, eller er han ved at lære dig bedre at kende og har svært ved at forstå din måde at være på? Hvad siger dine veninder og evt. nær familie?