Stress

Jeg har vanskeligt ved at forstå din påstand om, at du ikke ser noget problem. Samtidig med at du beskriver søvn- og hukommelsesbesvær, agressiv adfærd, ekstremt kontrolbehov… om du har stress eller ej er egentlig underordnet (og et lægefagligt spørgsmål, som jeg synes du skal undersøges for). Hvad vigtigere er, synes jer: Har I det godt og rart derhjemme? Er det sådan her du gerne vil leve livet? Nyder du og din kæreste livet og tiden sammen med hinanden, og med jeres børn imens de er små? Er du nogenlunde den forælder du gerne vil være? Er du glad og tilfreds? Er din familie? Noget kunne tyde på at svaret er nej - og i betragtning af, at du jo kun får dette ene liv at gøre godt med, så synes jeg da at det er værd at overveje, om du lever på en måde der er meningsfuld, eller om du måske skal have noget hjælp?  

StortOgSmåt skriver:

Jeg har vanskeligt ved at forstå din påstand om, at du ikke ser noget problem. Samtidig med at du beskriver søvn- og hukommelsesbesvær, agressiv adfærd, ekstremt kontrolbehov… om du har stress eller ej er egentlig underordnet (og et lægefagligt spørgsmål, som jeg synes du skal undersøges for). Hvad vigtigere er, synes jer: Har I det godt og rart derhjemme? Er det sådan her du gerne vil leve livet? Nyder du og din kæreste livet og tiden sammen med hinanden, og med jeres børn imens de er små? Er du nogenlunde den forælder du gerne vil være? Er du glad og tilfreds? Er din familie? Noget kunne tyde på at svaret er nej - og i betragtning af, at du jo kun får dette ene liv at gøre godt med, så synes jeg da at det er værd at overveje, om du lever på en måde der er meningsfuld, eller om du måske skal have noget hjælp?  

Amen to that

Anonym skriver:

Det lyder som mig inden "den rigtige" stress ramte. På lægens test slog jeg ud på at have en belastningsreaktion, stadiet inden stress. Det blev så til stress nogle måneder senere.. 

Tag det i opløbet, som er lige nu. Så undgår det den helt store tur. Det er hvad min personlige erfaring siger. 

Mit var også i privatlivet og ikke atbejdsrelateret. 

Men hvordan tager jeg det i opløbet?  Det er her jeg syntes det er svært. At finde ud af hvordan jeg tager det i opløbet…

Anonym skriver:

Jeg er sygemeldt med stress og jeg kan genkende en stor del af det du skriver. Det er en ret fin beskrivelse af hvordan jeg var i månederne op til at det gik helt galt. Jeg ville tage det alvorligt. Jeg fortryder virkelig at jeg ikke stoppede op og ændrede noget i mit liv inden det var for sent. Det er ikke sjovt at komme så langt ud at man ikke kan hverken passe familie eller arbejde. Jeg kunne ikke rigtig se at det var et problem, men når jeg tænker tilbage så havde jeg det ikke godt. 

Er ked af at høre at du er sygemeldt  God bedring! 
Jeg har selv svært ved at se at jeg er på “vej ned af den forkerte sti”. Min kæreste har stillet alt op foran mig…Men jeg har lovet ham at tage det hele mere med ro. Begynde at gå ture, læse i en bog, ikke tage for mange opgaver på mig og nedpriotere mit mobilforbrug.

321 skriver:

https://www.femina.dk/agenda/koen-identitet/er-det-altid-dig-der-skal-huske-skifte-sengetoej-saa-er-det-nok-fordi-du-er

der er noget der hedder the mental load. Læste om på det på tv2, men fandt også denne artikel på tv2. 

ved ikke om det er noget du kan relatere til. 
men synes at den er interesssant. 

Den passer 100 procent på mig!!

Mor og meget mere skriver:

Det er meget svært at sige, om det er stress eller en adfærd, der bunder i alt muligt andet. Listeskrivning, manglende vilje til at slippe kontrol/ansvar, mange tjek af mails m.v. kan i lige så høj grad skyldes din personlighed; en måde at navigere i hverdagens travlhed på. Hvis din kæreste er helt anderledes indrettet - og det er han tilsyneladende - kan det virke voldsomt, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om netop stress. 
Jeg ville først og fremmest undersøge/afklare, om der er tale om en relativt ny adfærd. Har du “altid” ageret sådan, eller er det eskaleret over tid? Har din kæreste kendt dig længe og set dig forandre dig, eller er han ved at lære dig bedre at kende og har svært ved at forstå din måde at være på? Hvad siger dine veninder og evt. nær familie? 

 

Min kæreste er en helt anden personlighed! Han tager tingene meget afslappet og som de kommer. Han lever fra dag til dag og planlægger aldrig. Kun hvis vi f.eks skal i sommerhus. 
Jeg er stik modsat. 
Vi har været sammen siden 2006, så vil mene han kender mig ret godt. 
Jeg har ikke altid været sådan. Det er kommer med årerne efterhånden som børnene er blevet store hvor de skal passe deres skole, lektier og fritidsaktiviteter samt arrangementer i skolen. 
Der skal holdes styr på privatlivet, arbejdslivet, fritidsaktiviteter og børnenes skole osv. 

Hos mig ville det betyder min adhd prøver at sige til mig jeg skal tage en slapper…

Det lyder til at du skal turde give slip på noget af alt det ansvar du påtager dig i hjemmet og overfor børnene. Enten så din kæreste tager over eller børnene selv (alt efter deres alder). 
Og så skal du selvfølgelig være klar på at de gør opgaven som de vil, og ikke på din måde.

Men det kan være svære skridt at tage, fordi du er vant til at have kontrollen og bestemme hvordan det skal gøre.

Det lyder helt klart til du har for meget om ørene og i hovedet.
Du har brug for mere tid til dig selv.

Jeg tænker det vil være godt at starte med at besøge lægen, for at høre om der er noget andet der spiller ind som f.eks. stress.

Anonym skriver:

Men hvordan tager jeg det i opløbet?  Det er her jeg syntes det er svært. At finde ud af hvordan jeg tager det i opløbet…

Synes der er blevet givet gode råd allerede. Men noget med at fralægge noget ansvar. Vælg en simpel overskuelig ting såsom madpakker, som din mand så skal sørge for. Skru op for mængden lige så stille. 

Lær at suge pyt til nogen ting, som måske er mere vigtige i hovedet end i virkeligheden. 

Bed din mand tage sig af legeaftaler, lektier og aulabeskeder i den næste måned og slet appen! Og ingen dør af at overse en lektie eller besked i aula.