Hvad ville i svare?

Anonym skriver:

Jeres liv jeres valg. 

Dog er der er stort arberdabay 

Tiden er til tider meget til mig tid og kæreste date kæreste ture mini ferier, hvem kan tage de 4 børn. Hvor meget man end gerne vil åbne hjem og hjerte er 4 bare flere end 2 og 3.

Tiden er også at i børnehave skole og sfo er der bedste forældre dage der ligger kanon skod på dagen. Vil man være favne og deltagerne 4 steder i samme tidsrum . Var til jule klip med vores kun 2 stk hvor bedste mor og jeg byttede plads undervejs. Flere bedste forældre følte sig delt da der var 3 børn men kun en bedsteforældre og forældrene var jo på job. 

Forældre møder, der slåes sammen med fælles info og dernæst ud i klassen så skal man igen være blæksprutte. 

Sport aktiviteter. Kampe i weekenden hvem køre med hvem. Ude kampe når de bliver ældre er ikke kun 20 min væk. 

Der intet mere skønt end en stor familie. Der bare massivt mega meget koordinering. Stress sætter sig i kroppen og ligger på lur. Både job og familie liv kan få den djævel til at vise sig igen SELVOM det til en start blev udløst af job. 

Jeg tænker det er meget individuelt hvordan man får tingene til at gå op i en højere enhed. Nogle af tingene er også korte perioder. Fx bedsteforældredag, har for vores vedkommende kun været i børnehaven. Dvs. selvom vi havde to der gik i børnehaven på samme tid oplevede jeg ikke et problem. Mine forældre og min mands forældre var der og børnene hyggede sig. 

Juleklippedage har vi taget en rundtur. Vi har været sammen om det. Og nogle gange har vi delt os. Jeg har ikke oplevet sure/kede børn. 

Med hensyn til pasning/behov for kærestetid tænker jeg afhænger meget af hvem man er og hvilke behov man har. Vi kan godt få passet alle 4 børn, enten samme sted eller dele dem to og to. Men det er virkelig sjældent behovet har været der. Primært hvis vi har skulle til nogle voksenfester. Vi er mega gode til at være sammen hjemme og være kærester selvom børnene ikke bliver passet. Tiden skal for vores vedkommende nok komme igen. Og det mærker vi allerede med de ældste, 13 og 15 år. De sidder ikke mellem os hver aften længere. 

Anonym skriver:

Jeres liv jeres valg. 

Dog er der er stort arberdabay 

Tiden er til tider meget til mig tid og kæreste date kæreste ture mini ferier, hvem kan tage de 4 børn. Hvor meget man end gerne vil åbne hjem og hjerte er 4 bare flere end 2 og 3.

Tiden er også at i børnehave skole og sfo er der bedste forældre dage der ligger kanon skod på dagen. Vil man være favne og deltagerne 4 steder i samme tidsrum . Var til jule klip med vores kun 2 stk hvor bedste mor og jeg byttede plads undervejs. Flere bedste forældre følte sig delt da der var 3 børn men kun en bedsteforældre og forældrene var jo på job. 

Forældre møder, der slåes sammen med fælles info og dernæst ud i klassen så skal man igen være blæksprutte. 

Sport aktiviteter. Kampe i weekenden hvem køre med hvem. Ude kampe når de bliver ældre er ikke kun 20 min væk. 

Der intet mere skønt end en stor familie. Der bare massivt mega meget koordinering. Stress sætter sig i kroppen og ligger på lur. Både job og familie liv kan få den djævel til at vise sig igen SELVOM det til en start blev udløst af job. 

Det er sjovt så mange forskellige måder der er at stille tingene op på. 
sådan som du beskriver det, er der jo helt sikkert, nogen som oplever det at have mange børn, men der er bestemt også andre der oplever det helt anderledes. Vi har mange børn og Oplever slet ikke tingene som du beskriver… det kan jeg også læse mig frem til at ts heller ikke gør. 
derfor er det så svært at have en mening om og udtale sig om hvor mange børn folk skal have. 
for vi er alle forskellige og oplever alle forskelligt. 
nogen vil synes det har været hårdt at være barn af en stor søskendeflok, andre har elsket det. 
Nogen synes det er hårdt og besværligt at have et barn og andre ikke.

Anonym skriver:

Jeres liv jeres valg. 

Dog er der er stort arberdabay 

Tiden er til tider meget til mig tid og kæreste date kæreste ture mini ferier, hvem kan tage de 4 børn. Hvor meget man end gerne vil åbne hjem og hjerte er 4 bare flere end 2 og 3.

Tiden er også at i børnehave skole og sfo er der bedste forældre dage der ligger kanon skod på dagen. Vil man være favne og deltagerne 4 steder i samme tidsrum . Var til jule klip med vores kun 2 stk hvor bedste mor og jeg byttede plads undervejs. Flere bedste forældre følte sig delt da der var 3 børn men kun en bedsteforældre og forældrene var jo på job. 

Forældre møder, der slåes sammen med fælles info og dernæst ud i klassen så skal man igen være blæksprutte. 

Sport aktiviteter. Kampe i weekenden hvem køre med hvem. Ude kampe når de bliver ældre er ikke kun 20 min væk. 

Der intet mere skønt end en stor familie. Der bare massivt mega meget koordinering. Stress sætter sig i kroppen og ligger på lur. Både job og familie liv kan få den djævel til at vise sig igen SELVOM det til en start blev udløst af job. 

Du forudsætter mange ikke-selvfølgelige forhold i dit indlæg:

At man har fire børn tæt aldersmæssigt (børnehave og SFO) - at man ligger under for “tiden” og partout vil prioritere mig- og kærestetid, mineferier osv. (det bestemmer og prioriterer man da heldigvis selv) - at man overhovedet hører til de familier, der har bedsteforældre, som dels bor i nærheden, dels kan tage fri fra job for at klippe julepynt i børnehaven - at man ikke kan tage det helt roligt,  hvis man må udeblive fra ét af børnenes klassers forældremøder. 

Jeg synes, det er helt ved siden af, hvis bedsteforældredage i børnehaven og halvårlige forældremøder skal være udslagsgivende for, om man får to, tre, fire børn - eller endnu flere. 

Det er en sjov debat. Det er interessant at læse at nogen synes det har været svært at få opmærksomhed og blive set i en stor søskende flok. Det tror jeg også kan ske i en lille søskende flok. Jeg kender flere der har haft ingen eller 1 søskende som ikke har følt sig set af sine forældre. Jeg tror det måske mere handler om forældrene end størrelsen på søskende flokken. 
Vi arbejder så lidt som muligt mens vi kan for at være så meget som muligt sammen med vores børn. Det er vores prioritering (lige nu). Der er sikkert en masse andre ting vi ikke prioritere og jeg tror at lige meget hvad så kommer man altid ind i voksenlivet og ville gøre nogle ting anderledes end ens egne forældre gjorde. 

Jeg er ikke så nervøs for om vi kan nå bedsteforældredag osv. jeg er altid i overvejelserne om jeg har set mine børn nok. For det er meget vigtigt for mig. Jeg tror faktisk på at i vores familie er det en god ting og en gave med flere søskende fordi jeg håber på vi formår at skabe et fællesskab mellem hinanden også. Jeg er vokset op med få søskende og måske det er derfor jeg gerne vil give mine børn flere og et stærkt fælleskab. 

Anonym skriver:

Det er en sjov debat. Det er interessant at læse at nogen synes det har været svært at få opmærksomhed og blive set i en stor søskende flok. Det tror jeg også kan ske i en lille søskende flok. Jeg kender flere der har haft ingen eller 1 søskende som ikke har følt sig set af sine forældre. Jeg tror det måske mere handler om forældrene end størrelsen på søskende flokken. 
Vi arbejder så lidt som muligt mens vi kan for at være så meget som muligt sammen med vores børn. Det er vores prioritering (lige nu). Der er sikkert en masse andre ting vi ikke prioritere og jeg tror at lige meget hvad så kommer man altid ind i voksenlivet og ville gøre nogle ting anderledes end ens egne forældre gjorde. 

Jeg er ikke så nervøs for om vi kan nå bedsteforældredag osv. jeg er altid i overvejelserne om jeg har set mine børn nok. For det er meget vigtigt for mig. Jeg tror faktisk på at i vores familie er det en god ting og en gave med flere søskende fordi jeg håber på vi formår at skabe et fællesskab mellem hinanden også. Jeg er vokset op med få søskende og måske det er derfor jeg gerne vil give mine børn flere og et stærkt fælleskab. 

Det er så fint skrevet og kan kun give dig ret

Anonym skriver:

Vi skal have et barn mere og prøver lige nu. Jeg snakker ikke rigtig med folk om det for de har kun negativt eller ingen ting at sige til det. Det kan fx være har i ikke nok børn? Burde i ikke holde nu? Osv. Og så en larmende stilhed hvis jeg er kommet til at sige højt vi ønsker flere børn. 
vi har 3 børn og vi har været gennem en periode med stressbelastning men det er vi ovre og vi vurdere at der er plads til et barn mere i vores familie og hjem og det er et stort ønske. 
Det er ikke fordi jeg vil have folk skal hoppe af glæde, men da vi ventede nr 2 var folk spændte og spurgte meget ind til om ikke vi skulle igang så søster kunne bliver storesøster. Og da vi fik nr 3 var folk også rigtig glade og spændte. Jeg savner bare at vores nærmeste ville give lidt glæde og kærlighed i stedet for så tydeligt at have noget imod vores valg. 
Ville i sige noget? Ignorere det? 
Lige nu ignorere jeg det, men jeg trækker mig også for jeg bliver såret. 

Jeg tænker at jeg vil besvare dit spørgsmål, hvordan vil jeg have det med kommentarer og ikke forholde mig til hvor mange børn det er bedst at få….. 

Jeg tænker at det vil være forskelligt hvordan jeg vil tage kommentarer/holdninger afhængigt af fra hvem de kom. Hvis en kollega/bekendt kommenterede på vores valg, vil jeg slå det hen og tænke det nok mere handlende om vedkomnes eget overskud og ikke mit familieforhold. 
Til gengæld vil en bekymring fra min mor omkring så store beslutninger have stor indflydelse på mine livsvalg. Min mor har en fantastisk empati, indlevelse og et overblik, hun formår at hæve sig over situationen og give kvalificerede råd og vejledning. Hun er ikke typen der nogensinde fordømmer eller blander sig, jeg kan faktisk kun huske få gange i mit liv hvor hun er kommet med råd hvor jeg ikke selv har spurgt. Derfor vil jeg tænke at hendes råd om mit liv kom i kærlighed. 

Jeg tænker virkelig at nogen mennesker bør holde deres mund pg blande sig udenom. Jeg hører tit fra veninder at svigermor/mor/veninde mv. har kritiske holdninger til hvordan andre skal leve deres liv. Og det er sørme ikke særlig klædeligt at skulle sige sin mening hele tiden og uden tanke på at det man ureflekteret lukker ud kan gøre andre mennesker kede af det og i sidste ende få dem til at tvivle på deres egne meninger. 

Stol på dig selv og dine instinkter, du ved helt sikkert bedst om i har plads til flere børn i jeres liv