Det er bare den værste oplevelse at få revet sit drømmebarn væk fra sig. Vi mistede selv vores dreng i en spontan sen abort i uge 16, alt var fint indtil det ikke var det. Og selvom lægerne troede på det, fordi der var liv, var der bare ikke noget at gøre.. Jeg sidder nu her få dage fra hans termins dato og kan mærke tristheden kommer ind over mig igen. Fordi jeg skulle have kejsersnit vil jeg højest sandsynligt nu sidde med en lille dreng i mine arme. Nu er jeg næsten halvvejs med lillesøster i maven. Men sorgen er der stadig.
Hvis du ikke allerede har taget kontakt til forældre og sorg, så vil jeg klart anbefale det. Jeg har stadig samtaler med dem, de har bare ændret sig til graviditets samtaler og hvordan man håndtere at blive gravid igen efter et stort tab. Jeg har fået så meget ud af at snakke med dem, især hende jeg snakker med, har også selv mistet mellem sine to børn, så hun kender til den følelse jeg sidder med lige nu. Man kommer aldrig over sit tab, men man lærer at leve med det. Vi har plantet et træ i vores have, så jeg har et minde sted til vores dreng, da jeg ellers bare havde lavet en boks med alle de ting og billeder jeg havde omkring ham.
Anmeld
Citér