Forventer han, at du laver mad til ham?

Lyder nærmest som en troll eller en joke. Er det er helt seriøst opslag? Hvis ikke, så skynd dig at løbe din vej

Nej det har han aldrig forventet, I de 20 år, vi har været sammen.

Herhjemme er det kæresten der laver aftensmad 5 ud af 7 dage. Jeg arbejder en del aftenvagter, så jeg laver kun mad de aftner jeg er hjemme.

Her er det også kæresten, der smørre ungernes madpakker. De syntes hans madpakker er bedre end mine

Jeg handler så ind til 5 ud af 7 måltider. 

Jeg tænker ik det er normalt, at en voksen mand, I et moderne samfund forventer, at det er kvinden der står for madlavningen, mens manden slapper af og hygger sig. Vh Stine 

Anonym skriver:

Min kæreste forventer, at jeg laver mad til ham, selvom jeg hader at lave mad.

Han synes endda, at jeg bør bekymre mig om hans madindtagelse, når vi ikke er sammen. Er det normalt?

Jeg synes, der går for meget mor-barn i den.

Enten er du en troll..

ellers også er du nødt til at skrive mere om hvordan, han forventer det? 

Kastanje skriver:

Enten er du en troll..

ellers også er du nødt til at skrive mere om hvordan, han forventer det? 

Hvad mener du? Han siger det til mig.

Nej det er et fælles ansvar hvis vi er sammen, er vi alene (med eller uden børn) sørger man selvfølgelig for sig selv

Hvad mener du? Han siger det til mig.

Siger han til dig ved morgenbordet. “Og når jeg kommer hjem forventer jeg at du har lavet aftensmad til mig..? “ jeg har bare aldrig mødt en mand der kiggede på mig og decideret bad mig lave mad til ham. Siger han også “nu må du gerne lave frokosten”. Det er jo helt Matador agtigt .

Har du sagt, at du ikke kan lide madlavning. Hvis ingen af jer kan lide madlavning bliver det jo kedelig mad. Hvad med at gøre madlavning til et fælles projekt. Hvad med oprydning/ rengøring og andre praktiske ting..?

hvad sker der hvis du bare ikke laver aftensmad..?

Nej, det forventer min mad ved gud ikke. At vi så har tre børn, og det derfor er praktisk at een af os har madoverblikket er en anden sag. Men min mand har seriøst aldrig brokket sig over hverken menuen eller hvis jeg ikke gad lave mad. Så har han tværtimod tilbudt at handle eller lave det.

jeg synes det lyder helt 50’er agtigt, og nærmest sygeligt, at du skal bekymre dig om han får mad når I ikke er sammen? Jeg ville helt koldt spørge om han da ikke er en voksen mand, og så er der faktisk intet mere at diskutere.

Kastanje skriver:

Siger han til dig ved morgenbordet. “Og når jeg kommer hjem forventer jeg at du har lavet aftensmad til mig..? “ jeg har bare aldrig mødt en mand der kiggede på mig og decideret bad mig lave mad til ham. Siger han også “nu må du gerne lave frokosten”. Det er jo helt Matador agtigt .

Har du sagt, at du ikke kan lide madlavning. Hvis ingen af jer kan lide madlavning bliver det jo kedelig mad. Hvad med at gøre madlavning til et fælles projekt. Hvad med oprydning/ rengøring og andre praktiske ting..?

hvad sker der hvis du bare ikke laver aftensmad..?

 

Han siger ofte, at han er sulten og forventer, at jeg sørger for mad.

Han har også sagt, at jeg ikke er kvinde nok, fordi jeg ikke laver mad til ham.

Han ved, at jeg hader det. Særligt fordi han er meget mad-kritisk. Tøjvask og rengøring gør han ikke meget af.

Anonym skriver:

Han siger ofte, at han er sulten og forventer, at jeg sørger for mad.

Han har også sagt, at jeg ikke er kvinde nok, fordi jeg ikke laver mad til ham.

Han ved, at jeg hader det. Særligt fordi han er meget mad-kritisk. Tøjvask og rengøring gør han ikke meget af.

Undskyld mig, men han lyder ubehøvlet, decideret manipulerende og som et rent ud sagt røvhul.

Hvis en af mine børn - som er børn, ikke voksne mennesker - bare siger "jeg er sulten" til mig, plejer jeg enten at sige "hej, sulten" eller "du ved hvor køleskabet står", alt efter hvor flabet jeg føler mig. Og det kan de fint finde ud af. Som børn. Ikke voksne.
Hvis de spørger mig pænt ("vil du være sød at smøre mig en mad?" el. lign.), gør jeg det gerne, hvis jeg har tid på det givne tidspunkt og det ikke er for tæt på et af de store måltid.

At han siger til at du ikke er kvinde nok - HVAD?! Jeg ville nok have trukket ud i buksen, kigget ned og sagt, "jo, jeg har sgu en f*sse!" Magen til ubehøvlet mandfolk --- Uhh, jeg skal lige passe på blodtrykket kan jeg mærke.
Mand eller kvinde har sgu ikke noget at gøre med om man kan lide eller er god til at lave mad! Min mor har ødelagt en mikrobølgeovn i forsøg på at lave popcorn - så dårlig er hun til mad! Min far derimod laver noget af det bedste mad jeg nogensinde har smagt!

Han må da kunne et eller andet helt vildt fantastisk for at du overhovedet gider at bruge tid på sådan et fedora-tippende mande-barn!

Han siger ofte, at han er sulten og forventer, at jeg sørger for mad.

Han har også sagt, at jeg ikke er kvinde nok, fordi jeg ikke laver mad til ham.

Han ved, at jeg hader det. Særligt fordi han er meget mad-kritisk. Tøjvask og rengøring gør han ikke meget af.

Så siger du “skat - jeg er bestemt kvinde nok til at være mor.. jeg vil bare helst være det for mine egne børn og ikke min mand”.

Løb bare løb - forstår ikke du er i tvivl. Han er da modbydelig.  Er han fra en anden kultur?