Forventer han, at du laver mad til ham?

Min kæreste forventer, at jeg laver mad til ham, selvom jeg hader at lave mad.

Han synes endda, at jeg bør bekymre mig om hans madindtagelse, når vi ikke er sammen. Er det normalt?

Jeg synes, der går for meget mor-barn i den.

Vi har forresten ingen børn, og han laver sjældent selv mad.

Hvad gjorde han inden du kom ind i hans liv? Levede af luft? 
Han er da ikke en mand- men et barn med den opførsel. 

Nu er jeg ikke i forhold, men nej det er ikke okay ��

tænker han er en voksen mand som selv kan lave mad. En ting er hvis man har aftalt at den ene laver mad og den anden vasker op/rydder op og begge er enige omkring det, men at forvente det bare sådan, er ikke optimalt. 
jeg ville også hurtigt miste tiltrækningen til en mand som forventede jeg lavede mad til ham �� jeg er ikke nogen tjeneste pige. Det føles uligeværdigt.

Du må have en snak med ham omkring forventninger og måske dele det op så det er lige og fair? Det handler vel om samarbejde :-) 

men din intuition har ret - det er ikke acceptabelt adfærd. 

Nej min mand lave lige så mege mad som jeg gør både da vi var alene og nu med børn og vi har været sammen i snar 15 år jeg er bestemt ikke hans mor 

Anonym skriver:

Min kæreste forventer, at jeg laver mad til ham, selvom jeg hader at lave mad.

Han synes endda, at jeg bør bekymre mig om hans madindtagelse, når vi ikke er sammen. Er det normalt?

Jeg synes, der går for meget mor-barn i den.

Nej det forventer han ikke. Ikke engang de dage hvor han arbejder til kl 20-21 stykker om aftenen. 

Kæmpe red flag allerede der i mine øjne. Jeg var skyndt mig ud af forholdet inden der klm børn osv. 

Nope.. bekymrer han sig da om dit madindtag og laver mad til dig? 

han lyder som et voksent barn der leder efter en ny moar. 

Ja, det gør han. Så meget at en af mine kælenavne er fodermester.

Jeg laver mad lang det meste af tiden og smøre hans madpakke. Da jeg havde aftenvagter var der altid rester der kunne varmes.

Forskellen er at jeg kan lide at lave mad så for mig er det ingen straf. Og fordelingen fungere for os og har gjort i de over 15år vi har boet sammen.

Det fungere ikke for dig/jer så der skal arbejdes på at finde en løsning

Nej slet ikke, det lyder som om du er kærester med et barn jeg ville tage en snak sammen og ændrer det ikke noget, så ville jeg begynde at genoverveje forholdet. 

Min første tanke er at det lyder som om i ikke rigtig har fået forventningsafstemning jeres forhold han Har tilsyneladende en forventning til dig som du ikke enig i  det kan også være at du har nogen forventninger til ham som han ikke er enig i det er bare enormt vigtigt at man tør være åben overfor hinanden også selvom det er lidt dybere ting det handler om. Så en start kunne være i får sat jer ned og få snakket om hvilken forventninger i har til hinanden og husk og lyt til hinanden og ikke afbryde hinanden