Anonym skriver:
Jeg forstår det med ikke at ændre deres vaner og min ide til at starte med var også at man så kunne tage en weend eller en forlænget bare ham og mig så vi kunne se noget, men han mener ikke man kan tillade sig at tage noget steder hen uden dem, for det er at sige man ikke gider dem
Jeg står næsten i en overvejelse om man bare skal spare sammen og tage ud og opleve noget selv. Men familie har aldrig rejst da jeg var barn og jeg har længe drømt om det, jeg havde sparet sammen der kom corona og så fandt vis sammen lidt efter og pengene blev brug til at flytte sammen. Jeg jeg hat siden jeg var meget ung drøm om at komme ud og opleve noget
Jeg kan godt forstå, du drømmer om at komme ud og opleve noget. Den drøm var tæt på at gå i opfyldelse, og så mødte du en mand med to børn og etablerede dig med ham.
Jeg siger ikke, at man ikke kan opleve verden, når man er en del af en børnefamilie - men i jeres tilfælde lyder det som en svær udfordring at kombinere det.
Er du sikker på, du er det rigtige sted? At livet med ham og hans børn, inklusive de ting, du må give afkald på, er det rigtige for dig? At du kan leve med om 10 år at se tilbage på disse år af dit liv, og at du vil synes, det var dét værd at opgive dine drømme?
Det er egentlig ligegyldigt, hvad der burde være muligt, hvilke kompromisser, din kæreste burde indgå osv. Det sker ikke. Han vil ikke.
Selvfølgelig kan du spare op og tage alene afsted - det ville i mine øjne være fedt og selvstændigt af dig også at prioritere dig og dit liv. Men er det nok for dig? Stikker problemerne ikke dybere end det? Kan et par ugers ferie - uden selskab af ham, du vel egentlig gerne ville opleve verden med - få dig til at føle, at dit liv er, som du ønsker det?
Anmeld
Citér