Ferie som familie

Hej. 

Jeg bor med min kæreste og hans børn 7/7. Vi har det godt og snakker tit om at komme på ferie 

Min familie har aldrig været i udlandet da jeg var barn, hans børn mener det er en rettighed og noget alle oplever hvert år. 

Jeg står så bare i den situation de snakker konstant om, med mor og far... 

Jeg siger det lyder hyggeligt og det er dejligt de har oplevet de ferier (lege i pool og kun nede i byen for at spise) hans børn er 8 og 10 og den store mener kun man skal der hen hvor de har været. Jeg har snakket om vi kan starte vores egne traditioner, som min kæreste på det sidste er begyndt at give mig ret i. 

Men dog er min kæreste og jeg på ingen måder enige om hvad der skal ske på en ferie. Deres ferie er ligge ved poolen for det er det børn vil så det er det man skal. Da jeg aldrig rigtig har været på ferie (havde min kæreste heller ikke som barn) vil jeg også gerne opleve noget. 

Jeg overvejer virkelig at en ferie med dem som de vil have det kommer jeg bare til at tænke det er hyggeligt med fritid og ferie med dem, men jeg er på ingen måde ligge ved pool typen, jeg vil gerne se og opleve kulturen. Men for at vide det kan man ikke med børn. 

Og der er ingen mellemvej, da børnene ikke vil se kultur og byens historie (jeg mener ikke museum men se de gamle bygninger og lignende) men børnene er vandt til at få deres vilje og man tager jo afsted for deres skyld mener min kæreste. 

Jeg tænker bare ikke det bliver sjovt for nogen for jeg er ikke til 40 graders varme og en pool, men det vil børnene, så det vil han 

Og to ferier er ikke en mulighed, for hvis man tog en forlænget weekend sammen bare mig og ham, mener han er det samme som at sige man ikke vil børnene, selv om man også lavede en tilsvarende ferie men med deres pool og hvad de vil 

Er jeg forkert på den i at mene man godt kan enten tage en lille tur bare ham og mig, når ingen af mine ferie ønsker kan opfyldes når børnene er med? 

Pool og badeferie er nu mega rart og afslappende, så det ville jeg aldrig undvære. Med eller uden børn. 

Men selvfølgelig kan i begge dele. Vi tager altså os en weekend getaway kun min mand og jeg, hvert år. Til Barcelona, Budapest osv, hvor vi bare er os 2. 

Så tager vi på charter til tyrkiet, og camping herhjemme, hvor ungerne kan lege og sådan. 

Anonym skriver:

Hej. 

Jeg bor med min kæreste og hans børn 7/7. Vi har det godt og snakker tit om at komme på ferie 

Min familie har aldrig været i udlandet da jeg var barn, hans børn mener det er en rettighed og noget alle oplever hvert år. 

Jeg står så bare i den situation de snakker konstant om, med mor og far... 

Jeg siger det lyder hyggeligt og det er dejligt de har oplevet de ferier (lege i pool og kun nede i byen for at spise) hans børn er 8 og 10 og den store mener kun man skal der hen hvor de har været. Jeg har snakket om vi kan starte vores egne traditioner, som min kæreste på det sidste er begyndt at give mig ret i. 

Men dog er min kæreste og jeg på ingen måder enige om hvad der skal ske på en ferie. Deres ferie er ligge ved poolen for det er det børn vil så det er det man skal. Da jeg aldrig rigtig har været på ferie (havde min kæreste heller ikke som barn) vil jeg også gerne opleve noget. 

Jeg overvejer virkelig at en ferie med dem som de vil have det kommer jeg bare til at tænke det er hyggeligt med fritid og ferie med dem, men jeg er på ingen måde ligge ved pool typen, jeg vil gerne se og opleve kulturen. Men for at vide det kan man ikke med børn. 

Og der er ingen mellemvej, da børnene ikke vil se kultur og byens historie (jeg mener ikke museum men se de gamle bygninger og lignende) men børnene er vandt til at få deres vilje og man tager jo afsted for deres skyld mener min kæreste. 

Jeg tænker bare ikke det bliver sjovt for nogen for jeg er ikke til 40 graders varme og en pool, men det vil børnene, så det vil han 

Og to ferier er ikke en mulighed, for hvis man tog en forlænget weekend sammen bare mig og ham, mener han er det samme som at sige man ikke vil børnene, selv om man også lavede en tilsvarende ferie men med deres pool og hvad de vil 

Er jeg forkert på den i at mene man godt kan enten tage en lille tur bare ham og mig, når ingen af mine ferie ønsker kan opfyldes når børnene er med? 

Nu har jeg også læst dit andet opslag (som jeg næsten går ud fra også er dit da ordlyd og problemstilling er meget det samme. Hvis ikke. Så beklager jeg) 

men synes ærlig talt at din kæreste skal til at grow some balls og ikke lade hans børn dikterer alt hvad der skal ske i hjemmet eller på ferier. 

børn må også lærer at gå på kompromis. Selvfølgelig gider værn ikke ud og glo på gamle bygninger og kultur i den alder hver dag. Men det kan de blive nødt til en dag eller to i den uge man er afsted. 

Jeg er på ingen måde til rene poolferier og forstår slet ikke, man vil rejse til et andet land uden at se andet af det end pools, buffeten og hotelværelset. Både jeg og vores børn er vokset op med ferierejser med kultur, museer, seværdigheder. 
Men! - hvis jeg var bonusmor, ville jeg ikke begynde at rokke ved  netop børnenes ferievaner og -forestillinger. Slet ikke så tidligt i forholdet og før børnene var markant ældre. Jeg tror kun, det kan resultere i brok og børn, som demonstrativt gaber og plager om at komme “hjem” til poolen - og utilfredshed med, at fars kæreste pludselig skal lave det hele om. 
Så jeg ville acceptere ferie på deres præmisser, pakke en stak gode bøger at læse ved poolen og så selv tage på ture med lidt indhold nogle dage. 
Hvis økonomien og mulighederne i øvrigt er til det, ville jeg bestemt også tale for, at vi voksne tog på aleneferie sammen derudover - det kunne jo netop bare være fire dage i en spændende storby eller et historisk område. Og så er der altså også en masse spændende steder i Danmark at besøge på dagsudflugter eller med en enkelt overnatning. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg er på ingen måde til rene poolferier og forstår slet ikke, man vil rejse til et andet land uden at se andet af det end pools, buffeten og hotelværelset. Både jeg og vores børn er vokset op med ferierejser med kultur, museer, seværdigheder. 
Men! - hvis jeg var bonusmor, ville jeg ikke begynde at rokke ved  netop børnenes ferievaner og -forestillinger. Slet ikke så tidligt i forholdet og før børnene var markant ældre. Jeg tror kun, det kan resultere i brok og børn, som demonstrativt gaber og plager om at komme “hjem” til poolen - og utilfredshed med, at fars kæreste pludselig skal lave det hele om. 
Så jeg ville acceptere ferie på deres præmisser, pakke en stak gode bøger at læse ved poolen og så selv tage på ture med lidt indhold nogle dage. 
Hvis økonomien og mulighederne i øvrigt er til det, ville jeg bestemt også tale for, at vi voksne tog på aleneferie sammen derudover - det kunne jo netop bare være fire dage i en spændende storby eller et historisk område. Og så er der altså også en masse spændende steder i Danmark at besøge på dagsudflugter eller med en enkelt overnatning. 

Tilføjelse: Jeg ved ikke, hvorfra jeg havde, at det er tidligt i jeres forhold - jeg har nok forvekslet det med et andet indlæg. Det ændrer dog ikke på min holdning.

Selvfølgelig kan i tage på en weekendtur/ferie kun jer to!

Jeg ved du skriver at to ferier ikke er en mulighed, men det havde nok været min løsning. Én ferie hvor det er på børnenes præmisser. Med masser af badning og så et par små (ikke heldags) udflugter i løbet af ugen, hvor det ikke bliver super kulturelt, men i alligevel kommer ud og ser lidt. Også én voksentur hvor i gør lige hvad der passer jer

Jeg ville visne indvendigt hvis jeg skulle bruge en uge eller mere ved en pool, så jeg ville nok helt undlade at tage med hvis det var præmissen.

Jeg synes det er noget ævl at man ikke kan være kulturel og se ting med børn, men hvis de aldrig har prøvet andet skal man nok starte småt. Jeg synes du skal få kæresten med på et par ture væk fra poolen men stadig lade det være størstedelen.

Mor og meget mere skriver:

Jeg er på ingen måde til rene poolferier og forstår slet ikke, man vil rejse til et andet land uden at se andet af det end pools, buffeten og hotelværelset. Både jeg og vores børn er vokset op med ferierejser med kultur, museer, seværdigheder. 
Men! - hvis jeg var bonusmor, ville jeg ikke begynde at rokke ved  netop børnenes ferievaner og -forestillinger. Slet ikke så tidligt i forholdet og før børnene var markant ældre. Jeg tror kun, det kan resultere i brok og børn, som demonstrativt gaber og plager om at komme “hjem” til poolen - og utilfredshed med, at fars kæreste pludselig skal lave det hele om. 
Så jeg ville acceptere ferie på deres præmisser, pakke en stak gode bøger at læse ved poolen og så selv tage på ture med lidt indhold nogle dage. 
Hvis økonomien og mulighederne i øvrigt er til det, ville jeg bestemt også tale for, at vi voksne tog på aleneferie sammen derudover - det kunne jo netop bare være fire dage i en spændende storby eller et historisk område. Og så er der altså også en masse spændende steder i Danmark at besøge på dagsudflugter eller med en enkelt overnatning. 

Jeg forstår det med ikke at ændre deres vaner og min ide til at starte med var også at man så kunne tage en weend eller en forlænget bare ham og mig så vi kunne se noget, men han mener ikke man kan tillade sig at tage noget steder hen uden dem, for det er at sige man ikke gider dem 

Jeg står næsten i en overvejelse om man bare skal spare sammen og tage ud og opleve noget selv. Men familie har aldrig rejst da jeg var barn og jeg har længe drømt om det, jeg havde sparet sammen der kom corona og så fandt vis sammen lidt efter og pengene blev brug til at flytte sammen. Jeg jeg hat siden jeg var meget ung drøm om at komme ud og opleve noget

Ønskebaby1987 skriver:

Selvfølgelig kan i tage på en weekendtur/ferie kun jer to!

Jeg ved du skriver at to ferier ikke er en mulighed, men det havde nok været min løsning. Én ferie hvor det er på børnenes præmisser. Med masser af badning og så et par små (ikke heldags) udflugter i løbet af ugen, hvor det ikke bliver super kulturelt, men i alligevel kommer ud og ser lidt. Også én voksentur hvor i gør lige hvad der passer jer

Problemet et jo bare han mener man indirekte siger til børnene man ikke gider dem hvis man laver noget uden dem. Det var tæt på vi ikke kunne pynte op til jul fordi de var ved deres mor den weekend, mens han gik og brokkede sig over der ingen julestemning var. 

Det lyder til din kæreste har dårlig samvittighed over ikke at være der 100% for sine børn, og det er helt forståeligt, men måske i skal have snak om det. For det nytter jo ikke at jeres liv skal være på pause fordi børnene ikke er der.

når det så er sagt, så tænker jeg du skal træde varsomt med ferien. Den skal nok ændres i små skridt eller med kompromisser omkring at finde et sted, hvor du kan tage ud og opleve noget. Og husk at ligesom der findes folk som introverte og extroverte, så er der også folk som ikke finder det spor afslappende at opleve en masse nyt på ferie, på samme måde som andre stresser over at ligge en hel uge og lave ingenting.