Hos os må børnene altid komme ind til os, hvis de vågner om natten. Og hvis de er syge, sover de i vores seng hele natten, hvis de har lyst.
Jeg sover dårligt med et barn imellem os, især hvis det er sygt og ligger uroligt. Så jeg går ind og sover et andet sted. Det er jo mig, der har problemet - de andre sover fint. Så selvfølgelig er det mig, der skal gå. Det generer mig ikke. Jeg er bare glad for at kunne få lov at sove.
Du og din kæreste må jo få en snak om, hvordan I begge har det i den her situation. Jeg kan godt forstå, at du kan synes det er træls at børnene kommer ind, hvis det betyder, du ikke kan sove. Omvendt kan det være, at hvis de ikke må komme ind, kan de ikke sove. Hvis behov vejer så tungest?
I må forsøge at snakke jer frem til en god løsning. Du skal selvfølgelig også høres, du bor der jo også. Men børnene bor der jo også. Og hvis din mand elsker at sove med sine unger skal det jo også tages med i betragtning. Jeg forstår ikke helt, om du bliver skubbet ud mens de sover - altså ikke med vilje, eller om det er bevidst - sådan ‘smut med dig-agtigt’. Det sidste synes jeg er vildt strengt.
Men jeg tænker, at I må kunne finde en løsning, hvor alle kan få sovet.
Anmeld
Citér