Han siger jeg slår?

Hej med jer. Jeg har oprettet bruger herinde, da jeg simpelthen har brug for nogen at snakke med omkring dette. 

Min 4 årige søn kan nogen gange finde på at sige, at jeg har slået ham. Det kan fx være i situationer hvor vi snakker om, at man ikke må slå (hvis der har været noget i børnehaven mm) det kan også ske i situationer hvor han er rigtig ked af det, grundet at han fx ikke må få is inden sengetid eller bare generalt ikke får sin vilje.  

Jeg har aldrig lagt hånd på ham! Og det gør mig utrolig ked af det, at han siger sådan. Vi har nogen gange leget hvor jeg har klappet ham i numsen fx mens vi løber ind til sengen, hvor han også grinede og sagde “mor, du slår mig”. Jeg forklaret ham at jeg ikke slog, men at det var kærlige klap i numsen i en leg, hvor han kan finde på at “bruge” den imod mig på et senere tidpunkt og sige “mor du har slået mig dér” og peger, hvis han er sur på mig. Eller hvis jeg ved et uheld har ramt ham med min hånd/arm og han stod bag mig og jeg ikke har set ham.   Han kan også finde på at sige at en anden har slået ham “i dag” hvor han ikke engang har været sammen med den person den pågældende dag.. 

Jeg kan selfølgelig ikke lade værre med at tænke på, hvis han fortæller sådan noget ovre i børnehaven, og det gør mig mildest talt i super dårligt humør. Jeg er alene mor, han har ikke sin far, så det er ekstra hårdt at sidde med alene.

Jeg er begyndt at tænke meget over det. Jeg har tidligere haft rigtig meget tankemylder og overtænker alting og derfor er det rigtig svært at sidde i alene, da mine tanker har det med at stikke lidt af.  

Er der andre, som oplever dette og i så fald, hvad har i gjort? Jeg har selfølgelig forklaret ham, at man ikke må sige sådan noget når det ikke passer. 

Vi har ikke prøvet det med vores barn, men jeg tror ikke du skal være bekymret for hvad han siger i børnehaven. Jeg er ret sikker på de oplever ofte at børn siger de er blevet slået uden at det har noget på sig.

Jeg tror måske han føler sig "slået på følelserne" og han er endnu ikke stor nok til helt at skelne hvad der er hvad.

Det tror jeg at alle børn siger på et eller andet tidspunkt. Det har vores også sagt. Men jeg tror mere det handler om at de mangler sproget til at udtrykke sig rigtigt for vi har selvfølgelig heller aldrig slået. Men de ved at det er ubehageligt når nogen slår, fx fordi de er blevet slået af andre børn elle de selv har slået os eller andre børn og oplevet at det er noget der ikke er rart. Så når de oplever noget andet der ikke er rart fx at blive irettesat kan de lave den kobling og sige “du slår/mor slår” i stedet for “det var ubehageligt/gjorde mig ked af det“. Så det vu gjorde var at hjælpe dem med at sætte de rigtige ord på det de følte i situationen og så gik det ret hurtigt over. Vi fortalte til børnehaven at det var noget vi forsøgte at hjælpe dem med på den måde og de var enige i den måde at gøre det på og oplevede rigtig tit at det var svært for børnene at udtrykke de store følelser rigtigt. Men det gør mega ondt når de siger sådan og man frygter hvad man kan blive rodet ud i. 

Anonym skriver:

Det tror jeg at alle børn siger på et eller andet tidspunkt. Det har vores også sagt. Men jeg tror mere det handler om at de mangler sproget til at udtrykke sig rigtigt for vi har selvfølgelig heller aldrig slået. Men de ved at det er ubehageligt når nogen slår, fx fordi de er blevet slået af andre børn elle de selv har slået os eller andre børn og oplevet at det er noget der ikke er rart. Så når de oplever noget andet der ikke er rart fx at blive irettesat kan de lave den kobling og sige “du slår/mor slår” i stedet for “det var ubehageligt/gjorde mig ked af det“. Så det vu gjorde var at hjælpe dem med at sætte de rigtige ord på det de følte i situationen og så gik det ret hurtigt over. Vi fortalte til børnehaven at det var noget vi forsøgte at hjælpe dem med på den måde og de var enige i den måde at gøre det på og oplevede rigtig tit at det var svært for børnene at udtrykke de store følelser rigtigt. Men det gør mega ondt når de siger sådan og man frygter hvad man kan blive rodet ud i. 

Hvor er det dog befriende at høre at andre også oplever det, selvom det stadig er mega ubehageligt. 
- jeg vil prøve det med at finde frem til de rigtige ord, som du beskriver at i har gjort. 

Jeg har altid en god dialog med pædagogerne i børnehaven og har også altid kommet til dem hvis der har været noget og har også haft utallige møder med dem, fx med hans sprog udvikling og bare generelle ting. Jeg tror nu heller ikke de nogen sinde ville tro, at jeg kunne finde på sådan noget, men det er stadig ubehageligt situation.

IenFart skriver:

Vi har ikke prøvet det med vores barn, men jeg tror ikke du skal være bekymret for hvad han siger i børnehaven. Jeg er ret sikker på de oplever ofte at børn siger de er blevet slået uden at det har noget på sig.

Jeg tror måske han føler sig "slået på følelserne" og han er endnu ikke stor nok til helt at skelne hvad der er hvad.

Ja, jeg har fortalt dem at han fx har sagt “ham eller hende slår mig i børnehaven” hvis der har været en konflikt mellem ham og et andet barn og det så viser sig, at det faktisk ikke var det der skete. Så pædagogerne og jeg har snakket om det, så de ved jo at han kan finde på at sige ting, som ikke altid er den hele sandhed, men det er møg ubehageligt alligevel.

Og jeg kan godt se hvad du mener med at være såret på følelserne, da det jo altid kun sker når jeg sætter grænser for ham. 

Buffer lige tråden.

Jeg/vi har oplevet det samme med alle vores 3 børn. Og vi har bestemt heller aldrig lagt hånd på vores børn. 
Vi har som jer også haft lege hvor et klap i numsen ikke bliver betegnet som at blive slået. 

Med første barn, var jeg som dig, dybt bekymret og tænkte alle scenarier igennem, hvis han sagde det i børnehaven. Men jeg har ALDRIG hørt noget fra nogen pædagoger om at vores børn har sagt at de er blevet slået. 

Vores mellemste kunne finde på i ren hysteri at skrige: “av av av mor,” jeg hadede det virkelig. Jeg rørte hende ikke det mindste og jeg følte jo virkelig at alle naboer kunne høre hende skrige. 

Men jeg har altid tænkt at det var en måde at kommunikere et eller andet ud på, men fordi ordforrådet ikke var der, var det deres måde at udtrykke sig på. 

Anonym skriver:

Jeg/vi har oplevet det samme med alle vores 3 børn. Og vi har bestemt heller aldrig lagt hånd på vores børn. 
Vi har som jer også haft lege hvor et klap i numsen ikke bliver betegnet som at blive slået. 

Med første barn, var jeg som dig, dybt bekymret og tænkte alle scenarier igennem, hvis han sagde det i børnehaven. Men jeg har ALDRIG hørt noget fra nogen pædagoger om at vores børn har sagt at de er blevet slået. 

Vores mellemste kunne finde på i ren hysteri at skrige: “av av av mor,” jeg hadede det virkelig. Jeg rørte hende ikke det mindste og jeg følte jo virkelig at alle naboer kunne høre hende skrige. 

Men jeg har altid tænkt at det var en måde at kommunikere et eller andet ud på, men fordi ordforrådet ikke var der, var det deres måde at udtrykke sig på. 

Tak for dit svar. Det er nemlig mega ubehageligt. 

Jeg ved også at pædagogerne aldrig ville tro sådan om mig, men det stadig rigtig frustrerende at han gør. Det giver mig lidt tryghed at vide at andre også oplever det, så man ikke føler man sidder alene med det.

Vores store pige siger også at vi slår,niver, sparker o.s.v.  og som en anden nævner er det nok fordi hun mangler ordforråd til at kunne udtrykke hvad hun mener. Det er smadder ubehageligt at hun siger sådanne ting og vi frygter ofte at hun får sagt det et forkert sted hvor vi ikke har mulighed for at korrigere og forklare at far/mor ikke niver, men blot holder/støtter så hun ikke glider i badet eller hvad situationen nu lige måtte være.

Vi har allerede oplevet at hun har sagt det i hendes daværende dagpleje.

Havde en episode i Føtex for nyligt med min 4-årige. Han bliver ganske rasende over jeg siger nej til et stykke legetøj hvorefter han løber væk og skriger: hvorfor slår du mig altid. Da jeg rækker ud efter ham fordi jeg kan se han er ved at gå i gedigen nedsmeltning og det er sidst på eftermiddagen. I sku ha set de andres blikke, der var en mand der var tæt på og løbe over og sætte mig på plads fordi han troede jeg var typen der slår mit barn. Det er kun sket den ene gang uden for hjemmet. Og hvis han er virkelig træt og udkørt og løbet tør for ord, kan han finde på at sige det. Men kun sket måske 5 gange i alt og det er længe siden nu. 

fortæl kærligt hvad der er op og ned med rolig og kort forklaring. Ikke for mange ord. Men tror altså det går over