Anonym skriver:
Hvordan er jeres kærester, når I er syge?
Min kæreste er ofte sur på mig. Man er jo ikke så frisk, men jeg prøver altid at tage smertestillende og hjælpe, så godt jeg kan - det hænder, jeg må ligge mig, men der skal virkelig meget til.
Han bliver dog altid irriteret, når jeg er syg. Som om, det er min egen skyld. Det er så hårdt.
Jeg har i forvejen altid dårlig samvittighed, når jeg bliver syg. Han siger aldrig bare, at jeg må hvile mig. Han forventer det samme af mig, som når jeg er rask.
Som udgangspunkt synes jeg ikke, din kæreste lyder særlig omsorgsfuld eller sympatisk.
Og så er der alligevel et "men". Netop konteksten. Jeg springer en sikring af irritation, når min mand bruger en dag på at være 'lidt syg' men dog uden at kommunikere det eller 'være syg nok' til jeg kunne se det. Nogen gange, når jeg spørger om han er skidt, så krydrer han det med martyriet 'bare lidt men jeg kan godt tømme opvaskemaskinen'. Det gør det ufatteligt svært for at vide (og planlægge med), om han er syg, bare skal bruge et par timers søvn, en panodil eller om han kan bygge klodser med den yngste og dermed 'gøre lidt' mens jeg naturligt nok gøre mere.
Så i vores tilfælde klar kommunikation vejen frem til omsorgen. Meget bedre end én gættekonkurrence.
Tømmermænd er for mig noget andet. Når vi går ud (sjældent) og forventer tømmermænd dagen efter, så får man 'familiefri' til og med den yngstes formiddagslur. Reelt betyder det, at man står op, kommet i bad mv. og er klar kl. 13.
Vh.
Anmeld
Citér