Dårlige vaner eller bare babyer?

Alle fageksperte mm. Siger at ingen børn kan få dårlige vaner før de er 4 måneder gamle… jeg har min tvivl. Jeg er mor for 2. Gang til en pige på 2,5 mdr. de sidste uge har været rimelig hårde, min datter er gået fra at kunne ligges stort set alle steder til nu kun at ville sove i viklen. Vi har en slyngevugge med motor som hun bestemt ikke vil ligge i mere, barnevognen går kun liiiiige hvis den bliver kørt voldsomt over sten, vugge i arme er no go selvom man svøber hende i div. Svøb etc. Ja selv tyngdeposen har været en dårlig invistering. Kun én eneste ting fungere og det er viklen… det er kommet snigende og gravist blevet mere og mere hun vil ligge i den og nu tager hun alle sine lure på mor… det er virkelig hårdt… så jeg tror ikke på at babyer ikke kan få (dårlige)vaner, men hvad mener i? Og nogle gode råd?

Hun har brugt mange mdr inde i din livmoder- hvor alt var trygt og tæt. Nu er hun i verden, sanser og alt stimulere den lille hjerne. 
Jeg kan godt forstå hun søger dig når der er brug for søvn, for det er trygt og rart at være tæt. 

Jeg har ikke nogle gode råd, men er førstegangs til en pige på 4 måneder og fik det samme af vide som dig, at de ikke kan få dårlige vaner før 4 måneder. Vi står dog også med en pige nu som kun kan sove hos os, primært mig. Hun kan, hvis hun er rigtig træt falde i søvn i barnevognen eller lign.Dette har ligeledes været tiltagende over tid. Jeg har egentligt ikke gjort synderligt meget ved det grundet samme tanke som ovenstående. 

Men jeg må sande, at vi nok må i gang med en lidt hårdere kamp for at baby skal kunne sove selv og kan bruge sin barnevogn igen. 

Er det en dårlig vane at en nyfødt ønsker at være tæt med mor? 

Personligt  synes jeg det er meget store krav at byde ens baby at den skal kunne sove selv. Bevares det er da rart med en baby der kan sove 3 timer i en barnevogn. Men nogen har brug for at ligge hos mor eller far. At opfylde det behov, tror jeg, giver et sundt og afbalanceret barn Det er hårdt, men det er en barsel. Det er hårdt fordi et andet menneske kræver sæt fra en. 

HilliHallo skriver:

Er det en dårlig vane at en nyfødt ønsker at være tæt med mor? 

Personligt  synes jeg det er meget store krav at byde ens baby at den skal kunne sove selv. Bevares det er da rart med en baby der kan sove 3 timer i en barnevogn. Men nogen har brug for at ligge hos mor eller far. At opfylde det behov, tror jeg, giver et sundt og afbalanceret barn Det er hårdt, men det er en barsel. Det er hårdt fordi et andet menneske kræver sæt fra en. 

Jeg er enig med dig. Men hvis den nyfødte har kunne sove selv og det gradvist tager til over tid, at barnet intet andet vil, er det så stadig det behov der gør sig gældende eller er det et behov der er blevet skabt over tid og dermed måske en dårlig vane? 

Babyer er jo ikke en udviklingskurve, der starter på 0 og så langsomt ender på 100. 

Det er jo helt normalt. I takt med at verden bliver større og sanser og motorikken bliver udviklet, vil verdens føles anderledes. Der har baby brug for en forældre til at regulere dem. Babyer og børn reguleres af de vokses nervesystem. 
(Voksne gør også - men vi kan også regulere vores eget. Nogle mere hensigtsmæssigt end andre)

Nervesystemet mærkes bedst ved at lægge sig op af et andet menneske. 

Så nej - det er ikke dårlig vane, hvis en baby eller et barn søger sine forældre. Det er naturens måde at regulere babys nervesystem og behov for hjælp. 

At baby har kunne ligge selv, siger bare noget om forskellige udviklingsstadier. De første 14 dage sover en baby jo markant mere. Og det gør de jo i en del måneder. Er det så dårlig vane, når en 6 måneder pludselig sover mindre end de gjorde, da de var 14 dage? Nej. 

En vane er ikke nødvendigvis dårlig. Det er den kun, hvis den skader mere end den gavner. En baby der søger tryghed i favn, hvor det er en “vane” (læs sådan naturen har indrettet mennesket), så er det jo en god ting. Babys hjerne lærer på sigt (om maaaaange år) at mor og far kan jeg søge tryghed hos. Verden er okay. 

Så nej - det er bestemt ikke en dårlig vane  

Jeg kan virkelig anbefale at læse “hjernesmarte børn”, som er baseret på forskning af hjerner.

Hvor de netop taler om forhøjet kortisolniveauer (målt stresshormon) hos adskillelse hos babyer og børn, og hvordan en længere periode med for højst kortisol påvirker baby som voksen - deres tærskel for stress er mindre. - hvordan de så takler den stress handler om den måde de har lært det fra deres forældre og omgivelser. 

og alt er en fase. Min erfaring er vitterligt, at hvis mine børn søger mig ekstra i en periode (dage til et par måneder), så går det “hurtigere over” hvis jeg giver dem, den ekstra omsorg. Hvis jeg trækker mig og insisterer på, at det kan de selv, så vil de hive endnu mere i mig. 

Så i stedet giver jeg i en rum tid mere omsorg og mere tid til det. Og så efter noget tid, så forsøger jeg at udfordre dem igen til at kunne det selv. Og det plejer at give pote. 

Min nu 8 årige har haft en lang periode, som 4 årig - hvor hun ikke ville tage tøj på. Så hjalp jeg hende. Hun var overstimuleret af at få en lillebror. Det fik væk efter et par måneder. Har har i hvertfald været selvkørende med tøj siden hun var ca 4 1/2 år. 

En 4 årig kan jo godt have vaner, som forældrene mener er dårlige. Men de tjener som regel et “godt” formål for barnet.

I dette tilfælde at det var svært at bliver storesøster og deraf ønsket om at have tid og rum med sin mor. Så det handler jo også om hvilket øjne, du ser dit barn med  

Jeg får nok lidt “fnidder” når nogen bruger dårlige vaner omkring babyer. Din Baby er virkelig ikke særlig gammel og jeg kan godt forstå det er trygt at sove i viklen. Det gjorde min søn også en lang periode, til omkring 4-5 mdr alderen.. Det er bare en fase han er 14 mdr nu og elsker sin barnevogn  Jeg tror man skal gøre det som sit barn har brug for, så kommer alting til sin tid

Babyer er i en vild udvikling i en verden de ikke kender. Det er helt naturligt at søge trygheden i mors favn. Også selvom baby har kunne sove selv tidligere. Det vil du opleve maaaaange gange i løbet af de næste år. Pludselig vågner baby igen 5 gange om natten, eller har behov for at sove tæt på dig, eller græder så snart du er ude af syne osv osv osv.. Behovene skifter, fordi der sker vilde ting og sager i dit barns bevidsthed  

Prøv at Google udviklingsspring, det kan måske guide dig til noget forståelse for hvor din baby er lige nu ☺️ 

Mariadle skriver:

Jeg er enig med dig. Men hvis den nyfødte har kunne sove selv og det gradvist tager til over tid, at barnet intet andet vil, er det så stadig det behov der gør sig gældende eller er det et behov der er blevet skabt over tid og dermed måske en dårlig vane? 

Det er stadig ikke en dårlig vane der er skabt. Børn udvikler sig ikke i en fuldstændig lineær kurve hvor de hele tiden bliver bedre til alt. De udvikler hjernen og bevidstheden hele tiden, og når de opnår en ny bevidsthed i den store vilde verden, kan det skabe et behov for ekstra tryghed. Det er absolut naturligt, og vil ske mange gange i barnets første par år  

Jeg har endnu ikke mødt et voksent menneske, som har oplevet at få for meget tryghed, nærhed og omsorg som barn. Det kan godt være det er blevet en vane, men jeg kan ikke se hvorfor det skulle være en dårlig en