Dårlige vaner eller bare babyer?

Babyers behov ændrer sig hele tiden og helt ufatteligt mange gange i løbet af det første år. Mine børn har haft perioder med alt: kunne sove selv i 3 timer, sove i max 30 minutter uanset hvad, kun ville sove hos mor, aldrig sove i vogn, kun sove i vogn, slyngevugge hele natten, slyngevugge til hver lur, absolut ingen slyngevugge, svøbes, ikke svøbes, kun sove i vikle, sove igennem om natten, sove mega dårligt om natten, sove længe, stå op kl 4... Jeg kunne blive ved, der har været SÅ mange faser. Det ændrer sig hele tiden.

Din baby er så lille, og det er ikke en dårlig vane at have brug for nærhed til at sove - sanserne udvikles meget, og bevidstheden hos barnet bliver større. Der ligger også et "berygtet" udviklingsspring ca nu, og mange kan fortælle at søvnen ændrer sig meget netop nu. Det ændrer sig igen. Og igen og igen

Min søn er 11 mdr nu og han var på samme måde. Jeg putter ham stadig ofte i viklen hvor efter jeg ligge ham fra mig. Barnevogn og klapvogn ville han ligge i fra omkring 7 mdr. Men hvis der er sket meget en dag, eller er han syg eller et større behov for nærhed, er det stadig kun viklen der dur. 

Dengang han var lille kæmpede jeg alt for at skulle sove andre steder en på mig. Det virkede aldrig. Men nu er det nemmere at være i, for jeg kan mærke at  når han vil blive i viklen, giver han tydeligt udtryk for et behov. 

Måske har jeg skabt en dårlig vane ved at jeg lader ham sove ved mig hvis han har brug for det. Men ville ikke gøre det om, det er hans safe place, hvor han trækker sig hen når verden bliver for meget 

Altså mit hjerte smelter når min søn på 4,5 år Beder om at blive puttet som da han var helt baby. Hud mod hud og så lytte til mit hjerte - en dag syntes de selv, at de er blevet for store til det, indtil da er det en ren velsignelse