I forhold, men forelsket i en anden

Anonym skriver:

Det handler ikke om børn. Men jeg er i et langdistance forhold på 1,5 år, vi har ingen fælles børn. Jeg var så sikker på, at min kæreste var mit livs kærlighed. Jeg er 38 år og har prøvet mange forskellige forhold. Men nu er jeg vist forelsket i en anden, som jeg ovenikøbet kun har mødt 2 gange (ikke seksuelt). Jeg er fuldstændig i krise og kan ikke forstå, at det er sket. Hvordan redder jeg mit forhold? Jeg er ikke den utro type og kan slet ikke begribe, at jeg har følelser for en anden. 

Du virker enormt trofast, som en helt vidunderlig kvinde for din mand.
Derfor synes jeg også det er ærgerligt at i ikke kan leve sammen, men kun have udsigt til at i måske kan, om hele 5 år.

Du skriver du skal vente til din søn fylder 18 år. Men lige meget hvor store de bliver, er de jo stadig vores børn. 

Jeg havde stadig brug for min mor som 18-årig! Der sker jo også store ting, og meget man skal lærer endnu.

Hvad med børnebørn, når du får sådan nogle?

Du bør, trofast som du er, efter min mening forsøge at tale med din kæreste om fremtiden. Om han måske alligevel vil bor her, sammen med dig. Og få ham fortalt at du jo egentlig ikke har lyst til at flytte til Canada.

Dit crush skal jo ikke være årsag til du dropper din fyr, for crush kommer og går, men det virker til din kæreste ikke vil lave det kæmpe offer det er at forlade sit land og netværk, så hvis du heller ikke vil det inderst inde, kan du så levet i det her forhold resten af dit liv med alt hvad det indebære, savn eller ofre?

Skal lige forstå - du venter til din søn fylder 18 så du kan flytte? Hvorfor vente? Han har vel en far som kan tage sig af ham. Han Har formentlig lige så meget brug for dig nu som når han fylder 18, så tænker ikke det gør en forskel hvis du bare går og venter på at komme afsted. 

Kan det være illusionen om jer du er draget af? Som en slags ferieflirt i de rette omgivelser? Eller som når man køber den der helt fantastiske hvidvin med hjem fra Toscana, som slet ikke smager lige så godt når man får den på terrassen hjemme i Solrød. 

Jeg synes det virker lidt “Hollywood-film”/Disney  romantisk tankegang du har. Hvilket du skal ha lov til. Men Du gemmer dig selv og venter på at du en dag om 5 år (måske) kan få et forhold til en mand. Hvem siger det overhovedet er så smukt og rigtigt når I endelig har hinanden hver dag. Hvem siger ikke han har flirts ved siden af og får letter det tryk du selv har fået opbygget også? For de fleste mænd og kvinder har et seksuelt drive og lyst, og det virker totalt urealistisk at i er så unikke og bare går og venter i cølibat på at finde ud af om kærligheden holder imens verden glider forbi.

ud med canadieren og ind med kærlighed, flirts, sex og lidenskab og ikke bare romantiske digte og drømme om noget der måske kunne være. Du lever kun een gang.. 

Men det eneste i får ud af jeres forhold nu (langdistance forholdet) er et luftkastel af drømme - hvad nu hvis og og og … digte og roser. Men seriøst det hører sig Disney til.

Det har en langt større værdi for dig og din søn, at du har en partner, der er nærværende og kan kigge dig i øjnene over nutellamaden om søndagen. En du kan snotte sammen med under sygdom og se Netflix med og se grim ud med. Det er livet. Ikke en mand på den anden side af jordkloden, som du ikke kan se en fremtid med hvor I bor sammen (ikke engang om 5 år når dit barn er 18). 

Jeg ville afslutte forholdet med manden i Canada- det gør kun mere ondt om 5 år - og hvis du ikke ønsker at forlade DK (nu eller siden) - tja så har det ikke en chance.

Min mor havde en flirt i Irland. Hun endte det og jeg fik en fantastisk stedfar. Han betyder enormt meget for mig - jeg var 14 da han kom ind i mit liv. Det er sammen den dag i dag og mine børn har den dejligste morfar. (Min rigtige far er død).

Du er voksen - træf et godt valg dig selv og dit barn. Og det er ikke et luftkastel. 

Tak for jeres ærlige svar. Jeg er faktisk (for at update jer) gået i gang med at afvikle forholdet til min canadiske kæreste. Jeg ved nemlig godt, at vi ville være ligesom alle andre par, hvis vi kunne leve sammen hver dag. Det havde smukke betingelser den sommer vi var sammen, men udover den ene sommer har det mest bare været umuligt. Og ja 38 er for ung en alder bare at gå og vente. 

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg forventer, at I kan gøre eller sige, men jeg har simpelthen sådan brug for at update. Jeg har gjort mit forhold til min canadiske kæreste forbi. Jeg har ganske rigtigt været meget ulykkelig og ensom på grund af afstanden. Det har ført til, at min ex har skrevet en lang mail, hvor han kort fortalt skriver, at han ikke har haft følelser for mig siden september og har prøvet at gøre det forbi og at vores forhold hele tiden har været dysfunktionelt på grund af min jalousi. Han vil i øvrigt ikke have, at jeg besvarer hans mail. 

Puha det gør mig godt nok ked af det, for jeg mente jo oprigtigt, at han var mit livs kærlighed.

Anonym skriver:

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg forventer, at I kan gøre eller sige, men jeg har simpelthen sådan brug for at update. Jeg har gjort mit forhold til min canadiske kæreste forbi. Jeg har ganske rigtigt været meget ulykkelig og ensom på grund af afstanden. Det har ført til, at min ex har skrevet en lang mail, hvor han kort fortalt skriver, at han ikke har haft følelser for mig siden september og har prøvet at gøre det forbi og at vores forhold hele tiden har været dysfunktionelt på grund af min jalousi. Han vil i øvrigt ikke have, at jeg besvarer hans mail. 

Puha det gør mig godt nok ked af det, for jeg mente jo oprigtigt, at han var mit livs kærlighed.

Ja så er den jo ikke længere. Og du havde jo selv sagt stop også. Du skal nok komme videre. Held og Lykke med det hele. Du skal nok blive glad igen. Se det på den lyse side, du kommer ikke til at rende ind i ham i netto eller noget. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg forventer, at I kan gøre eller sige, men jeg har simpelthen sådan brug for at update. Jeg har gjort mit forhold til min canadiske kæreste forbi. Jeg har ganske rigtigt været meget ulykkelig og ensom på grund af afstanden. Det har ført til, at min ex har skrevet en lang mail, hvor han kort fortalt skriver, at han ikke har haft følelser for mig siden september og har prøvet at gøre det forbi og at vores forhold hele tiden har været dysfunktionelt på grund af min jalousi. Han vil i øvrigt ikke have, at jeg besvarer hans mail. 

Puha det gør mig godt nok ked af det, for jeg mente jo oprigtigt, at han var mit livs kærlighed.

Det bekræftede dig forhåbentlig i at det var den helt rigtige beslutning du tog. Men sikke en tosse da! Hvor er det bare tarveligt. Jeg kan forstå det må gøre ondt, når i har levet i hver jeres forestillinger om parforholdet. Jeg tror du skal være glad for han viser den side af sig nu. 

jeg tror lidt at nogle mænd kan svare sådan for at bevare deres ‘værdighed/stolthed’ fordi de har svært ved afvisninger, så lægger de den lidt over på ‘jeg har ikke kunnet lide dig alligevel, fordi du er sådan og sådan’. Lidt barnligt. 

håber du bliver ok ❤️ du gjorde det helt rigtige, stærkt gået!

Anonym skriver:

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg forventer, at I kan gøre eller sige, men jeg har simpelthen sådan brug for at update. Jeg har gjort mit forhold til min canadiske kæreste forbi. Jeg har ganske rigtigt været meget ulykkelig og ensom på grund af afstanden. Det har ført til, at min ex har skrevet en lang mail, hvor han kort fortalt skriver, at han ikke har haft følelser for mig siden september og har prøvet at gøre det forbi og at vores forhold hele tiden har været dysfunktionelt på grund af min jalousi. Han vil i øvrigt ikke have, at jeg besvarer hans mail. 

Puha det gør mig godt nok ked af det, for jeg mente jo oprigtigt, at han var mit livs kærlighed.

Ville du have ønsket, han havde reageret med fortvivlelse og forsøgt at påvirke dig til at fortsætte forholdet? På mange måder gør hans reaktion vel situationen lettere - I er færdige med hinanden og skal ikke igennem en opslidende proces. 
Hvis du har haft et issue med jalousi, så har et langdistanceforhold virkelig heller ikke gode betingelser. Med så stor fysisk afstand er man nødt til enten at kunne hvile i tilliden til den anden eller at kunne leve med tanken om, at han måske også ser andre kvinder i ny og næ. 

Vær også opmærksom på muligheden for, at canadierens stolthed ikke kunne bære, at han blev droppet, og at han derfor pludselig fortæller, at han faktisk også var på vej til at slutte det. Du vil aldrig finde ud af det, men det kan måske trøste lidt. 

Jeg synes, du skal få tanken om “dit livs store kærlighed” ud af systemet og dit ordforråd. Den eneste ene findes ikke - men man kan finde én (eller flere i løbet af et langt liv), som man kan skabe noget stort og dejligt sammen med. Der er mange potentielle “store kærligheder” derude. Og man må godt tænke lidt nøgternt og praktisk, så det ikke bliver for svært/umuligt af fysiske årsager såsom geografisk afstand. Jeg syntes, det var helt vildt, at du planlagde at flytte så langt væk fra din 18-årige søn - og alene dét, at du kunne gå og tælle ned til det, år for år.

Nyd din søn - han er uerstattelig og vil være i dit liv altid - og vær åben for, at der kommer en stor kærlighed eller flere af dem ind i dit liv igen. Ofte er det ikke ham, der fejer benene væk under én ved første øjekast, men noget, der udvikler sig over tid. 

Mor og meget mere skriver:

Ville du have ønsket, han havde reageret med fortvivlelse og forsøgt at påvirke dig til at fortsætte forholdet? På mange måder gør hans reaktion vel situationen lettere - I er færdige med hinanden og skal ikke igennem en opslidende proces. 
Hvis du har haft et issue med jalousi, så har et langdistanceforhold virkelig heller ikke gode betingelser. Med så stor fysisk afstand er man nødt til enten at kunne hvile i tilliden til den anden eller at kunne leve med tanken om, at han måske også ser andre kvinder i ny og næ. 

Vær også opmærksom på muligheden for, at canadierens stolthed ikke kunne bære, at han blev droppet, og at han derfor pludselig fortæller, at han faktisk også var på vej til at slutte det. Du vil aldrig finde ud af det, men det kan måske trøste lidt. 

Jeg synes, du skal få tanken om “dit livs store kærlighed” ud af systemet og dit ordforråd. Den eneste ene findes ikke - men man kan finde én (eller flere i løbet af et langt liv), som man kan skabe noget stort og dejligt sammen med. Der er mange potentielle “store kærligheder” derude. Og man må godt tænke lidt nøgternt og praktisk, så det ikke bliver for svært/umuligt af fysiske årsager såsom geografisk afstand. Jeg syntes, det var helt vildt, at du planlagde at flytte så langt væk fra din 18-årige søn - og alene dét, at du kunne gå og tælle ned til det, år for år.

Nyd din søn - han er uerstattelig og vil være i dit liv altid - og vær åben for, at der kommer en stor kærlighed eller flere af dem ind i dit liv igen. Ofte er det ikke ham, der fejer benene væk under én ved første øjekast, men noget, der udvikler sig over tid. 

 

Tak for dit svar. Jeg er faktisk meget enig. Jeg ville ikke foretrække, hvis min ekskæreste var ulykkelig og forsøgte at vinde mig tilbage. Det ville gøre det meget svært, for jeg har jo stadig følelser for ham. Det er situationen og ikke ham som menneske, jeg synes er umulig. For nu at være helt ærlig er jeg også lidt rystet over, at jeg virkelig seriøst havde overvejet at flytte væk fra min søn. Jeg tror virkelig, at jeg har været forelsket på en usund måde, og her tænker jeg ikke kun på det med, at jeg ville flytte fra min søn, men også på min jalousi og graden af hvor meget, jeg har været over min telefon det seneste halvandet år. 

Jeg er også enig i, at jeg (vi mennesker generelt) møder mange potentielle eneste ene'r i livet. Jeg forstår blot ikke, at jeg føler mig så forvirret og Tom indeni. Jeg er virkelig forvirret.

Anonym skriver:

Jeg har været gift i 7 år som ung og så har jeg haft min langdistance kæreste nu her og begge gange har jeg virkelig følt, at "det her er manden" og "nu er det for livet". Og så gør det bare så ondt, at jeg måske igen har taget fejl og især fordi det ikke handler om min kæreste, men mere om vores umulige situation. 

Jeg fik lige lyst til at gribe denne kommentar. For “nu er det for livet” er egentlig meget store forventninger - og dermed pres - at sætte på et forhold. Fremfor at mærke, at denne mand er helt rigtig for mig lige nu og her, og vi kan noget sammen, som måske kan vare hele livet, men hvis ikke, så var det fantastisk indtil da. 

Det er mindre romantisk end Disney-versionen, og så alligevel ikke. Der er noget smukt over at vælge hinanden til hver dag, uden at man er låst fast af ideen om, at man SKAL være sammen i 50 år, før forholdet var en succes. 

Næste gang så lev i nuet og glæd dig over hvert skridt. Måske står i en eller anden dag ved slutningen og tænker “Vi er da alligevel blevet gamle og grå, vi to!”