Farmor har ikke sendt gaver til børnebørnene i år

Kastanje skriver:

Men altså undskyldningen “gerne at ville være farmor på egne vilkår..?”. Det er så idiotisk en udtalelse. Man er jo ikke farmor,  når man ikke engang har set sit barnebarn på 4 år . At bo i Jylland er altså ingen undskyldning, hvor er hun ringe. Hvad med jer,  har I heller ikke tage bilen den anden vej - hvorfor? Det virker ærlig talt som om ingen gider relationen og du er fanget i midten mellem søn og mor. 

 

Hun vil gerne relationen på sin egen måde og bliver også ked af det, hvis jeg ikke sender billeder ofte. Men det siger hun ikke. Hun kan blive ked af det, sur og skuffet uden at sige det, og så trækker hun sig helt. Det var også derfor, min mand gik i terapi med hende. 

Vi har ikke besøgt hende. Det har min mand ikke lyst til. Han er ærlig om ikke at have det nemt med sin mor, men han ville gerne, at hun kunne have det godt med børnene, for både hendes men især deres skyld. 

Jeg vil prøve at give slip. Jeg synes bare, det hele er så utrolig sørgeligt, også for farmor. Ingen er lykkelige her.

Farmor lyder til at være ensom og have svært ved at imødekomme sine egne og andres behov. 
Det må være svært for jer alle sammen at være i. 

My1234 skriver:

Farmor lyder til at være ensom og have svært ved at imødekomme sine egne og andres behov. 
Det må være svært for jer alle sammen at være i. 

Det er så trist. Hvis hun bare var ligeglad, ville det jo være en nem beslutning. Men hun er skuffet over sit liv og skuffet over sin søn (siger hun selv), og helt sikkert også ensom. Og mine børn har ingen andre bedsteforældre og vil hende så gerne. Derfor har jeg forsøgt så længe, men det fungerer ikke.

Men hvis børnene aldrig hører om eller ser farmor, er det da slet ikke sikkert de spørger til gaver fra hende juleaften. Det tænker de da ikke over hvis hun er en nærmest ukendt person. Og ellers så sig at farmor må have glemt det. Eller har ikke købt gaver. 

Anonym skriver:

Hun vil gerne relationen på sin egen måde og bliver også ked af det, hvis jeg ikke sender billeder ofte. Men det siger hun ikke. Hun kan blive ked af det, sur og skuffet uden at sige det, og så trækker hun sig helt. Det var også derfor, min mand gik i terapi med hende. 

Vi har ikke besøgt hende. Det har min mand ikke lyst til. Han er ærlig om ikke at have det nemt med sin mor, men han ville gerne, at hun kunne have det godt med børnene, for både hendes men især deres skyld. 

Jeg vil prøve at give slip. Jeg synes bare, det hele er så utrolig sørgeligt, også for farmor. Ingen er lykkelige her.

Hvordan skulle hun kunne have det godt med nogle børnebørn, hun aldrig ser og ikke kender? 
Jeg kan sagtens se, at der er masser af fejl fra hendes side, og at hun gør det svært. Det kan I nok ikke ændre på. Men din mand gør jo heller ikke noget. Hvis han har et oprigtigt ønske om, at jeres børn får en relation til deres farmor, må han da yde noget for, at de kan ses. Vi bor i et lillebitte land med korte afstande. Det kan ikke passe, at det rent praktisk er umuligt at ses. Hvis han står fast på ikke at ville besøge hende, må han arrangere det anderledes - hvis han altså virkelig vil. 
At han og hans mor gik i terapi sammen tyder på, at begge har - eller havde - et oprigtigt ønske om en bedre relation. Men når ingen rokker sig for at ses, så ændrer det jo ingenting. 

Det er - måske - en ærlig sag at beslutte ikke at have sin mor i sit liv eller kun at have kontakt over telefon og sms. Men at ønske, at hun og børnene får et forhold til hinanden, kræver en aktiv indsats. Vil han yde den? 

Hvordan skulle hun kunne have det godt med nogle børnebørn, hun aldrig ser og ikke kender? 
Jeg kan sagtens se, at der er masser af fejl fra hendes side, og at hun gør det svært. Det kan I nok ikke ændre på. Men din mand gør jo heller ikke noget. Hvis han har et oprigtigt ønske om, at jeres børn får en relation til deres farmor, må han da yde noget for, at de kan ses. Vi bor i et lillebitte land med korte afstande. Det kan ikke passe, at det rent praktisk er umuligt at ses. Hvis han står fast på ikke at ville besøge hende, må han arrangere det anderledes - hvis han altså virkelig vil. 
At han og hans mor gik i terapi sammen tyder på, at begge har - eller havde - et oprigtigt ønske om en bedre relation. Men når ingen rokker sig for at ses, så ændrer det jo ingenting. 

Det er - måske - en ærlig sag at beslutte ikke at have sin mor i sit liv eller kun at have kontakt over telefon og sms. Men at ønske, at hun og børnene får et forhold til hinanden, kræver en aktiv indsats. Vil han yde den? 

Nej, det vil han ikke. Og det er farmor oplyst om. Det var enden på deres terapisessioner efter lang tid: at hun ville være farmor på egen vilkår, og at min mand ikke orkede at prøve mere. Jeg under ham gerne at stoppe her. Jeg yder indsatsen i stedet. 

Vi har inviteret farmor mange, mange gange i årenes løb. Tilbudt at møde hende halvvejs på turen. Tilbudt at FaceTime. Sendt billeder og opdateringer. Til hendes forsvar har hun har tilbragt store dele af årene i sit hjemland hos resten af familien. 

Kunne vi gøre mere/gøre det bedre? Sikkert. Men vi har virkelig forsøgt inden for de rammer, som eksisterer.

Tilføjer lige: den ene gang, hun kom på besøg, tilbragte min mand selvfølgelig tid med hende og snakkede med hende helt normalt. Hans grænse er at besøge hende, og så varetager jeg kommunikationen til hverdag.