Farmor har ikke sendt gaver til børnebørnene i år

Vi har tre børn, som har een levende bedsteforælder, deres farmor. Relationen har været dårlig i mange år, også inden vi fik børn. Min mand har bl.a. været i familieterapi med sin mor for at forsøge at rette op på relationen. Min mand er enebarn, og hans mor er tilflytter og har ikke andet familie i landet end os.

Farmor har altid vist svingende interesse i børnebørnene men plejer at sende gaver/penge til gaver til jul og fødselsdage. Dette betyder meget for især min ældste, som jo desværre oplever disse gaver som den eneste kommunikation fra farmor. De har set hinanden én gang, og min ældste snakker stadig meget om farmor. 

I år er farmor sur på mig, tror jeg. Hun har i hvert fald ikke svaret på mine sidste beskeder. Det er sket før, når hun er blevet sur. Hun fortæller det ikke, og så ignorerer hun en. 

Hun har ikke sendt gaver til børnene for første gang. Normalt ville jeg faktisk bare købe gaver til børnene og sige, de var fra hende for at undgå at skuffe, men vi har ikke penge i år. Og min mand synes heller ikke, jeg skal lyve for børnene.

Så hvad siger jeg til børnene, når de spørger? Siger jeg det ærligt? Jeg er så meget i tvivl. Børnene har nok ting, den del er ligemeget. Det er mere det, at de så ikke hører fra farmor denne jul.

Altså hvis eneste relation er gaver og de har set hende en gang .. så tænker jeg godt du kan sige det ærligt. Det er jo ikke en relation andet end biologisk.  Hun er en skuffende relation og de vil de også møde senere i livet desværre. 

Det lyder som en sørgelig relation. Jeg ville ikke fortælle den barske sandhed, da børn har svært ved at sætte sig ind i det. Dog ville jeg sige noget med at farmor ikke havde råd til julegave i år eller lign. Har I sendt gave til hende? Måske hun venter på en reaktion fra jer? 

Anonymvic skriver:

Det lyder som en sørgelig relation. Jeg ville ikke fortælle den barske sandhed, da børn har svært ved at sætte sig ind i det. Dog ville jeg sige noget med at farmor ikke havde råd til julegave i år eller lign. Har I sendt gave til hende? Måske hun venter på en reaktion fra jer? 

Vi voksne sender ikke gaver til hende, og vi prøvede med hjemmelavede gaver fra børnene en gang, men det var farmor ikke interesseret i. Hun vil meget gerne have, jeg sender billeder af børnene, så det prøver jeg at gøre ofte. 

Kastanje skriver:

Altså hvis eneste relation er gaver og de har set hende en gang .. så tænker jeg godt du kan sige det ærligt. Det er jo ikke en relation andet end biologisk.  Hun er en skuffende relation og de vil de også møde senere i livet desværre. 

Til farmors forsvar har det sjældent passet sammen praktisk, at vi ser hinanden. Vi bor i hver sin sine af landet. 

Men hun har været en dårlig mor for min mand. Vi håbede, at hun alligevel kunne være en god bedsteforælder. 

Altså hvis den store kun har set hende en gang, og der ellers ingen kommunikation er - så ville det for mig ikke være noget jeg ville bruge tid på. At man bor i hver sin ende af landet, er for mig en dårlig undskyldning. Jeg ville heller ikke lyve, men sige på den bedste måde man kan, at der ikke er gaver fra farmor. 

RB90 skriver:

Altså hvis den store kun har set hende en gang, og der ellers ingen kommunikation er - så ville det for mig ikke være noget jeg ville bruge tid på. At man bor i hver sin ende af landet, er for mig en dårlig undskyldning. Jeg ville heller ikke lyve, men sige på den bedste måde man kan, at der ikke er gaver fra farmor. 

Hun er vant til en anden måde at leve sit liv på, fordi hun selv er flyttet langt væk fra resten af sin familie. Da hun var i terapi med min mand, sagde hun, at hun gerne ville være farmor på hendes vilkår. Jeg synes bare, det er en utrolig svær relation, fordi hun opfører sig så barnligt, når hun bliver sur.

Eksempler: engang skrev hun til min mand, at han skulle have et godt liv og holde sig væk, fordi han ikke havde tid til at komme og hænge en lampe op. En anden gang var hun meget bekymret for at have kræft og fik foretaget en biopsi men fortalte os ikke resultaterne før en måned efter, fordi hun var sur over noget andet (kan ikke engang huske hvad mere).

Og nu det her. Jeg ved ikke engang, hvad hun er sur over. 

Når jeg skriver her, virker det så simpelt at bare opgive. Jeg har svært ved det, fordi det er mine børns eneste familie på fars side. Men det er mit problem, ikke børnenes.

Hvor gamle er jeres børn? 

Jeg ville afhængig af deres alder, endten ik sige noget, og i forhold til jeres ældste, som har mødt farmor 1 gang, så ville jeg bare sige det som det. Nemlig at farmor i år, ik giver gaver. At i ik helt ved hvorfor, men at hun nok ik har råd. Og at sådan vil I forventer at det også bliver fremover.

Og altså hvis i fremad rette vil have kontakte med hende, ska I nok ik have nogen forventninger om at hun ændre sig. 

Og ellers så lad relation glid ud i sandet, og ik forvente gaver, eller finde på dæk historier over hende. 

Håber det gir mening. Vh Stine 

StineW79 skriver:

Hvor gamle er jeres børn? 

Jeg ville afhængig af deres alder, endten ik sige noget, og i forhold til jeres ældste, som har mødt farmor 1 gang, så ville jeg bare sige det som det. Nemlig at farmor i år, ik giver gaver. At i ik helt ved hvorfor, men at hun nok ik har råd. Og at sådan vil I forventer at det også bliver fremover.

Og altså hvis i fremad rette vil have kontakte med hende, ska I nok ik have nogen forventninger om at hun ændre sig. 

Og ellers så lad relation glid ud i sandet, og ik forvente gaver, eller finde på dæk historier over hende. 

Håber det gir mening. Vh Stine 

 

Den ældste er 6, den midterste 4. Den yngste har aldrig mødt farmor. 

Vi er blevet enige om at sige direkte, at farmor ikke har sendt gaver i år, hvis børnene spørger. Ellers vil vi undlade at sige noget og lade børnene nyde julen med de voksne, som rent faktisk gider dem. 

Men altså undskyldningen “gerne at ville være farmor på egne vilkår..?”. Det er så idiotisk en udtalelse. Man er jo ikke farmor,  når man ikke engang har set sit barnebarn på 4 år . At bo i Jylland er altså ingen undskyldning, hvor er hun ringe. Hvad med jer,  har I heller ikke tage bilen den anden vej - hvorfor? Det virker ærlig talt som om ingen gider relationen og du er fanget i midten mellem søn og mor.