Når forholdet drukner…..

Anonym skriver:

Ku ha været mig der skrev det her opslag. Det gik først op for mig efter vi fik barn at det kunne være et problem med vores forskelligeheder og man er nok også altid lidt sådan: Det finder vi ud af så længe der ikke er vold eller lign involveret.

Det går ikke for godt her og står i samme dilemma som dig. Man kan ikke bruge til noget at man burde have tænkt over det noget før - man må se fremad og finde en måde at klare den på, enten sammen eller hver for sig. Og man kommer ikke nogen vegne med at blive slået i hovedet over man føler som man gør. Du er god nok, det er pisse ærgerligt I er der hvor I er. Så parterapi enten for at redde forholdet eller for at finde en god måde at skilles på. Tror mest på det sidste for mit eget vedkommende. 

Sender kram

Jeg synes folk er lidt hurtige til at føle sig truffet. Jeg har en fornemmelse af, at du refererer til mig i din tekst og jeg prøver på ingen måde at slå nogle i hovedet eller fortælle de ikke må føle som de gør eller at folk skal være bagkloge. Jeg undrer mig til gengæld over at man skabe et barn og ægteskab sammen uden at kende hinanden ordenligt først. Samtidig tror jeg hurtigt folk kører fast i at alt er negativt, men der har vel været kærlighed, hvis man vælger ovennævnte ting med et andet menneske. Jeg tror det er vigtigt at huske på, særligt fordi man skal til at samarbejde om et barn. 

Vi diskuterer også helt sindssygt for tiden. Faktisk ca samme problemstilling.

Jeg er planlægningsmennske og han er spontan. Så sådan noget som juleaften er slet ikke planlagt endnu og jeg får stress og bliver virkelig pirlig af det, mit hoved kan slet ikke rumme det.

Bare for at give et indblik i et struktureret planlægningsmennskes hoved

Men derfor elsker vi jo stadig hinanden

Soonmom skriver:

Vi diskuterer også helt sindssygt for tiden. Faktisk ca samme problemstilling.

Jeg er planlægningsmennske og han er spontan. Så sådan noget som juleaften er slet ikke planlagt endnu og jeg får stress og bliver virkelig pirlig af det, mit hoved kan slet ikke rumme det.

Bare for at give et indblik i et struktureret planlægningsmennskes hoved

Men derfor elsker vi jo stadig hinanden

Det handler slet ikke om spontanitet vs. planlægning. Det er bare mit barn og jeg der har ferie og jeg vil bare gerne vågne op og finde ud af hvad dagen skal gå med uden at planlægge hvad vi skal lave på forhånd.

Det handler slet ikke om spontanitet vs. planlægning. Det er bare mit barn og jeg der har ferie og jeg vil bare gerne vågne op og finde ud af hvad dagen skal gå med uden at planlægge hvad vi skal lave på forhånd.

Så handler det jo netop om spontanitet vs. Planlægning? 

Du vil gerne have i bare finder ud af det på dagen, han vil gerne at i planlægger det på forhånd. 

Så vil jeg også sige at det lyder voldsomt at være i chock over at han ikke føler du lytter til ham, det er stort ord. 

Det lyder også passivt aggressivt at sige "det er typisk dig!" 

Jeg vil foreslå parterapi

Anonym skriver:

Det handler slet ikke om spontanitet vs. planlægning. Det er bare mit barn og jeg der har ferie og jeg vil bare gerne vågne op og finde ud af hvad dagen skal gå med uden at planlægge hvad vi skal lave på forhånd.

Det du beskriver der, er vel præcist definitionen på spontanitet vs. planlægning.

Jeg læser dit indlæg og tænker hvor er kompromiset? I har en hel ferie, så hvad med at at I sætter jer sammen og kigger på de dage, der er til rådighed og så starter der? Et helt oplagt forslag ville fx være at de dage din mand er hjemme planlægger I noget og de dage han ikke er, kan du og jeres barn være spontane.

En anden ting du måske ikke har tænkt over er, at du virker som om at du opfatter jeres forskellighed som en svaghed og et problem?

De folk der er meget planlægningsorienterede er fantastiske til at nå en masse og få alting til at gå op i en højere enhed. Til gengæld kan de have det sværere når tingene ikke går efter planen eller der ikke er tid eller mulighed for at planlægge. De håndterer ofte heller ikke overraskelser særligt godt. 

Folk der er meget spontane og ikke rigtigt planlægger misser indimellem ting, fordi det ikke lige kan lade sig gøre når de synes at de har lyst, de får ofte tingene gjort lidt uhensigtsmæssigt eller ikke altid så gennemtænkt. Til gengæld er de fantastiske, når tingene ryger af sporet og planen vælter fordi de trives i "kaos". 

Ovenstående gør sig sikkert også gældende i andre dele af jeres liv hvor I er forskellige. 

Mellem jer lyder det som om I har alle brikkerne til et super puslespil, hvis I kan finde ud af at sætte det rigtigt sammen, og for at kunne det, er I nødt til at begynde at lytte til den anden.

Jeg er ikke parterapeut, og synes i øvrigt at det lyder som en fantastisk idé at finde sådan en, men prøv at lave en øvelse hvor I dagligt starter en sætning med: Jeg elsker at du planlægger fordi det giver mig.... For dig og Jeg elsker at du er spontan fordi det giver mig...

Og så start med at sætte jer sammen og lægge en plan for julen med indlagt "ikke planlagt tid"..

Held og lykke med det hele og husk på at forskelligheden kan gøre jer stærkere, I skal bare lære at samarbejde for at udnytte den. Læg puslespillet istedet for at kaste brikkerne efter hinanden.

Jeg laver lige et fælles svar.

Min mand har ikke ferie selv, han skal arbejde - endda dobbeltvagter. Ergo han skal ikke med til nogle af aktiviteterne eller hvad end vores barn og jeg nu finder på at lave. 

Og det var blot et eksempel. 

Tak for alle jeres svar.

Jeg ville prøve at få det til at virke, og se, om ikke jeg lagde for meget i problemerne. Og om ikke, der faktisk er stunder, som er gode, rare og værdsatte. Stunder, som vil blive savnet. For hvis det er sådan nu, hvor I er et par, så vil du ikke drømme om, hvordan det  kan se ud, hvis I ikke er sammen. Man skal jo kunne samarbejde, kommunikere og meget andet, og i mange, mange, maaange år, når der er børn involveret. Taler af erfaring

En anden ting, hvis han SÅ GERNE vil planlægge, så lav et skema, plot dagene ind, og skriv: 

D. 25 december: sove længe, hygge, oprydning fra igår, hygge og leg med julegaver 

D. 26 december: sove længe, julefrokost hos XXXX

D. 27 december: sove længe, måske gå en tur? Få handlet og andet husligt

D. 28 december: sove længe, hyggedag på sofaen

D. 29 december: sove længe, handle ind til nytår?

D. 30 december: Total nytårsstemning, danse og høre musik imens der pyntes og klargøres til nytår

Osv, osv. Så møder du ham i hans planlægning, men du gør plads til det, DU og børnene kunne finde på at lave. Du er smart at imødekomme hans lidt åndsvage ide, men du undgår måske også nogle diskussioner. Kunne noget i den stil være en ide? Det er lidt halvkomisk, men du vil virke "samarbejdsvillig"/på samme side, som ham

Når i har givet det chancer i skændes i forstår ikke hinanden, sexen er væk er kærligheden også væk jamen er det så ikke bedst man går fra hinanden på god og rolig måde? 

For sådan skal et forhold da ikke følels

Jeg kan godt forstå at du synes det er frustrerende at han mener du skal følge hans foreslag omkring planlægning når han overhovedet ikke er en del af det.

Men jeg tænker at der ligger noget dybere i det, end at han vil bestemme over dig. Når han siger han føler du aldrig lytter til hans foreslag, så er det jo sikkert noget han føler er et generelt problem i forholdet. Ligesom du sikkert også har nogle ting du føler han ikke imødekommer/lytter til.

Jeg synes også parterapi lyder som en god ide. Når det er gået sådan i hårknude som du beskriver, så bliver det nok svært at løse det selv. Og selvom det lige nu føles som om der ingen gnist er og ingen tiltrækning, så er min erfaring at det godt kan findes frem igen hvis man er indstillet på at arbejde for det. 

Altså når han ikke engang selv har ferie med jer. Så synes jeg ærlig talt bare han burde blande sig fuldstændig uden om. 
Hvis han havde haft ferie med jer kunne i indgå kompromis. Men han skal da slet ikk blande sig