Jeg synes du skal tage en snak med ham i en situation, hvor han ikke lige er blevet afvist. Fortæl ham at I har et problem, som kræver at I får talt om lysten og hvad den betyder for jer hver især.
Under samtalen skal du dog være klar på at det ikke er til forhandling at have sex når du ikke har lyst - målet med samtalen er at finde ind til noget kærligt, som måske med tiden kan producere mere gensidig forståelse og evt lyst hos dig.
Fortæl ham at du har brig for at han reflekterer over sin adfærd når du ikke har lyst og arbejder på at ændre den, da den bidrager negativt til din lyst.
Det er selvfølgelig ikke i orden at man bliver sur over en afvisning, og det skal stoppe. Han må arbejde på at finde andre reaktionsmønster frem, ellers er risikoen, som flere i tråden har beskrevet, at I rykker længere og længere fra hinanden og ender hver for sig.
Men vær nysgerrig sammen - vreden er nok udtryk for noget andet og langt mere sårbart hos ham.
Reflekter over din egen adfærd med ham - får du vist ham, at du elsker ham og synes at han er attraktiv og dejlig? Spørg ham, hvad du kan gøre for at vise at du elsker ham selv når du ikke har lyst.
Men insister på, at der skal ske en ændring, for det er ikke holdbart som det er nu (og at I begge er medansvarlige for at I får skabt nogle bedre rammer for at være kærlige og forstående overfor hinanden)
Anmeld
Citér