Ingen lyst= Han bliver sur

Jeg var gift i 7 år og kunne sagtens have haft sex med min mand, hver dag hvis det stod til mig. Han var nok mere i humør til det engang om ugen. Set retrospektiv var jeg ikke særlig moden for jeg lagde op og lagde op, og beklagede mig og beklagede mig. Jeg elskede mit eksmand højt, men den store forskel på vores sexlyst var medvirkende til at vi afsluttede forholdet. 

Loubaby skriver:

Jeg vil så komme med et andet perspektiv.

 

Min nuværende kæreste og jeg (5 år +) havde meget sex de første par år, men min lyst er dalet de seneste år, af grunde jeg heller ikke selv kan identificere. Vi har haft nogle konflikter på grund af dette, og det er bestemt ikke sjovt. Til sidst tog min kæreste det så på sine egne skuldre at gå på nettet og læse om kvinder, deres sexlyst, hormonelle udsving osv., og han indså, at jo mere han plagede mig jo mindre ville jeg få lyst “af mig selv”, og jo mere irriteret han blev (han blev aldrig sur eller vred, bare skuffet) jo mindre lyst fik jeg til ham. Han har læst RIGTIG meget femina  Og siden da har han accepteret uden brok og bøvl når jeg siger, at jeg ikke har lyst. Det er rigtig dejligt at han selv gjorde en indsats for at forstå hvorfor jeg måske har mindre lyst i perioder, og nu i en periode på i al fald 2 år har haft drastisk mindre lyst til sex end i starten af vores forhold. Vi har det bedre nu end vi nogensinde har haft - også med mindre sex. Og han er fuldstændigt enig. 

Så alle de der drabelige kommentarer med at “ja ja i går nok fra hinanden inden for kort tid” og andet dommedagspis, det er ikke nødvendigvis den rute du og din kæreste havner på. Du kan jo prøve at opfordre ham til at læse lidt op på kvinders sexlyst, hvordan vi reagerer når vi bliver presset til sex (endnu mindre lyst) og hvordan man som par kan finde tilbage til en fælles forståelse for, hvor meget sex man behøver at have. Man må mødes et eller andet sted - og det tror jeg da også din kæreste vil være indstillet på.

 

Held og lykke

Enig. Og så kunne det også være hensigtsmæssigt, hvis flere kvinder satte sig ind i, hvor sårende og svært det er at blive afvist gang på gang. Det er ikke hensigtsmæssigt at blive sur, når partneren ikke har lyst - men under den sure reaktion ligger svære følelser og tanker: Synes hun (eller han) ikke, jeg er tiltrækkende længere? Tænker hun/han på andre? Er jeg mest af alt i vejen? Er hun/han på vej væk fra mig? 

Anonym skriver:

Du er HELT normal! 
1 gang om ugen og han er heldig! Du nævner ikke om i har børn? Men det er helt normalt at kvinder ikke har ligeså meget lyst som mænd, sådan er vi indrettet fra naturens side. Jeg har heller aldrig lyst og gør det somme tider for hans skyld, det kan jeg godt affinde mig med og han bliver glad, men jeg har 3 veninder som heller aldrig har lyst og som også står med samme udfordringer som dig.

det lyder kliché agtigt men mænd skal gøre sig fortjent, min mand tror bare jeg hopper i kanen med ham fordi jeg skulle stå i køkkenet og have lyst! Nej sådan fungere det altså ikke 

hvis han nu gjorder lidt mere ud af at nusse eller bare kunne putte på sofaen uden at tro der straks var noget, så ville det ændre sig… men de fleste mænd tror kvinder er helt anderledes indrettet!

du skal italesætte det overfor ham også bliver han måske sur, men hvis i aldrig for talt om det der er svært så fungere det ikke! 
det de andre skriver med At i går fra hinanden fordi du aldrig har lyst er nødvendigvis ikke sandt, men hvis man ikke taler sammen - så kan det ende galt.

Ingen skal gøre sig fortjent til sex. Det er noget, man giver til og modtager fra hinanden - ikke en gave, den ene forærer den anden som belønning. 
Hvis man først begynder at opfatte sex som en valuta, man som kvinde tildeler sin mand, er man inde på et spor, som er nedværdigende for begge parter. 

Enig. Og så kunne det også være hensigtsmæssigt, hvis flere kvinder satte sig ind i, hvor sårende og svært det er at blive afvist gang på gang. Det er ikke hensigtsmæssigt at blive sur, når partneren ikke har lyst - men under den sure reaktion ligger svære følelser og tanker: Synes hun (eller han) ikke, jeg er tiltrækkende længere? Tænker hun/han på andre? Er jeg mest af alt i vejen? Er hun/han på vej væk fra mig? 

 

 

 

Lige præcis. De ting var jeg eksempelvis enormt opmærksom på, og gjorde hvad jeg kunne for at bekræfte ham med ord - men det er bare ikke altid nok. Præcis ligesom at “jeg elsker dig” føles sløjt hvis ikke vedkommende opfører sig som om at de elsker dig - så er ordene overflødige. Det kan være svært og hårdt arbejde at finde hinanden igen, efter en periode med meget lidt sex / flere konflikter - og det kan føles fremmed pludselig at skulle være intime igen - men i de fleste tilfælde vil jeg vove at påstå, at finder man fælles fodslag så bliver man også stærkere som par af at have en sådan konflikt. For man har også muligheden for at lære hinanden lidt at kende “på ny”. De der konflikter vil man desuden ofte få igen og igen, med mellemrum. Især når forholdet bliver “gammelt” og man har været sammen i en del år  Den der smid væk kultur (som flere herinde tilsyndeladende tilslutter sig ud fra kommentarerne i tråden ) så snart ens forhold går bare en smule i hårdknude det er simpelhen så svagt, især hvis man har fælles børn - og det er jo en af de overvejende grunde til at skilsmisseraten i Danmark stiger år for år 

Lige præcis. De ting var jeg eksempelvis enormt opmærksom på, og gjorde hvad jeg kunne for at bekræfte ham med ord - men det er bare ikke altid nok. Præcis ligesom at “jeg elsker dig” føles sløjt hvis ikke vedkommende opfører sig som om at de elsker dig - så er ordene overflødige. Det kan være svært og hårdt arbejde at finde hinanden igen, efter en periode med meget lidt sex / flere konflikter - og det kan føles fremmed pludselig at skulle være intime igen - men i de fleste tilfælde vil jeg vove at påstå, at finder man fælles fodslag så bliver man også stærkere som par af at have en sådan konflikt. For man har også muligheden for at lære hinanden lidt at kende “på ny”. De der konflikter vil man desuden ofte få igen og igen, med mellemrum. Især når forholdet bliver “gammelt” og man har været sammen i en del år  Den der smid væk kultur (som flere herinde tilsyndeladende tilslutter sig ud fra kommentarerne i tråden ) så snart ens forhold går bare en smule i hårdknude det er simpelhen så svagt, især hvis man har fælles børn - og det er jo en af de overvejende grunde til at skilsmisseraten i Danmark stiger år for år 

Det sidste du skriver, er altså noget gevaldigt sludder. Dels er det i mine øjne ret ”romantisk-konservativt” at insinuere at “alt var bedre dengang man ville kæmpe lidt for tingene”, og samtidig er det simpelthen faktuelt forkert, at vi bliver skilt mere end før:

Andelen af skilsmisser i Danmark har været stødt faldende de seneste ti år…. i 2019 var den “historisk lav”, for så at stige en halv procent igen under Corona… 

StortOgSmåt skriver:

Det sidste du skriver, er altså noget gevaldigt sludder. Dels er det i mine øjne ret ”romantisk-konservativt” at insinuere at “alt var bedre dengang man ville kæmpe lidt for tingene”, og samtidig er det simpelthen faktuelt forkert, at vi bliver skilt mere end før:

Andelen af skilsmisser i Danmark har været stødt faldende de seneste ti år…. i 2019 var den “historisk lav”, for så at stige en halv procent igen under Corona… 

Jeg tror bare, vi må acceptere, at vi jo alle er forskellige - det samme er alle forhold.
Og hvad der har virket for X og Y virker nødvendigvis ikke for A og B.

At sige "jeg har ikke lyst til sex mere og det må han bare acceptere" er vel også den modsatte grøft af "jeg har lyst til sex og det må hun bare acceptere". Sidstnævnte er oftest ikke en ændring - altså man har haft sex ofte, så man ønsker at fortsætte... Begge er dog bare ødelæggende om man vil det eller ej, hvis begge parter ikke kan være enige.

Noget virker som sagt for nogle, mens andre ikke gør.

Personligt fylder sex utrolig meget for mig og derfor har jeg ikke lyst til at acceptere, at det nu bliver en sjælden ting (der kan være forhold, der gør det for en periode, men jeg vil ikke acceptere, at det bliver kutymen fra nu af).

Det kan andre godt leve i - og som en skriver, så oplever de faktisk, at deres forhold er blevet stærkere end før nu, hvor de ikke længere dyrker så meget sex mere og begge har indfundet sig i det.

Generelt for forummet herinde (Baby.dk-brugere), så har man en tilbøjelighed til at skulle tale andres holdninger ned, hvis de ikke passer til ens egen (se bare dette kommentarspor).

Det kunne være fedt, hvis man i stedet blot kom med sit eget input, rådgivning og med det bedste i tankerne og så lade OP sortere i input.

Anonym skriver:

Jeg tror bare, vi må acceptere, at vi jo alle er forskellige - det samme er alle forhold.
Og hvad der har virket for X og Y virker nødvendigvis ikke for A og B.

At sige "jeg har ikke lyst til sex mere og det må han bare acceptere" er vel også den modsatte grøft af "jeg har lyst til sex og det må hun bare acceptere". Sidstnævnte er oftest ikke en ændring - altså man har haft sex ofte, så man ønsker at fortsætte... Begge er dog bare ødelæggende om man vil det eller ej, hvis begge parter ikke kan være enige.

Noget virker som sagt for nogle, mens andre ikke gør.

Personligt fylder sex utrolig meget for mig og derfor har jeg ikke lyst til at acceptere, at det nu bliver en sjælden ting (der kan være forhold, der gør det for en periode, men jeg vil ikke acceptere, at det bliver kutymen fra nu af).

Det kan andre godt leve i - og som en skriver, så oplever de faktisk, at deres forhold er blevet stærkere end før nu, hvor de ikke længere dyrker så meget sex mere og begge har indfundet sig i det.

Generelt for forummet herinde (Baby.dk-brugere), så har man en tilbøjelighed til at skulle tale andres holdninger ned, hvis de ikke passer til ens egen (se bare dette kommentarspor).

Det kunne være fedt, hvis man i stedet blot kom med sit eget input, rådgivning og med det bedste i tankerne og så lade OP sortere i input.

Jeg er lidt i tvivl om, om det en fejl, at du citerer mig her. Men til det meste af det du skriver, er jeg sådan set enig. Det ændrer dog ikke på at, at argumentet om evigt stigende skilsmisserater (som var det jeg kommenterede på) er faktuelt forkert… vi blive ikke skilt mere end nogensinde før, faktisk mindre …