Jeg har aldrig været i et job, hvor jeg skulle udføre intim pleje, vask etc. af voksne mennesker, og jeg er overbevist om, at det ville overskride mine grænser fuldstændigt. Når jeg har tænkt på det - altså ikke overvejet et sådant job, men forestillet mig, at jeg skulle - har jeg altid tænkt over, hvordan det ville være for den, jeg skulle udføre det for, at det var en ubehageligt berørt og usikker person, der varetog opgaven.
Når jeg selv har fået udført gynækologiske undersøgelser eller er blevet vasket under indlæggelser, har det betydet ALT for mig, at vedkommende virkede uberørt, sikker og afslappet. Hvis der var forlegenhed eller ubehag at spore, ville jeg føle mig virkeligt dårligt tilpas - som om, jeg påførte den anden en uvelkommen og ubehagelig, måske ulækker opgave. Som om, min krop - jeg - overskred den andens grænser.
Derfor ville jeg simpelthen ikke turde/være bekendt at udføre det på/for andre. Det ville være så synd for fx det ældre menneske at opleve mit ubehag og min famlende tilgang.
Det er muligt, alle kan lære at gøre det på en rutineret og professionel måde - men det er jeg godt nok ikke sikker på. Alle mennesker kan vel ikke udføre alle jobs og alle opgaver? Jeg er fuld af beundring for alle dem, der kan varetage den opgave - men er det noget, man kan forvente af alle, at de kan “tage sig sammen” til? Er det rimeligt over for patienter, handicappede og ældre?
TS, jeg har ingen gode råd, men jeg forstår dig, og i mine øjne er det ikke en kræsen indstilling.
Anmeld
Citér