Er det okay at være "kræsen"?

Hvis man har haft svært ved at få et job og ens familie er ved at være lidt presset på økonomi, skal man så sige ja til alt hvad man får tilbudt? Jeg er uddannet indenfor et andet felt hvor jeg ikke har fundet noget, og har fået tilbud om at arbejde på et plejehjem, men jeg føler mig virkelig ked af det ved tanken om personlig pleje, der går langt over mine grænser. Men kan man tillade sig at sige nej? Jeg har været der en uges tid, og det bliver bestemt ikke bedre mine nærmeste mener jeg bare skal knibe ballerne sammen og være taknemmelig, men jeg er så presset og frustreret

Helt ærligt… ja… klem ballerne sammen, mens du fortsætter jagten på noget andet. Din a-kasse siger vel det samme? 

Men hvis du selv siger op, kommer du jo i karantæne ifht. dun a kasse. Og ja - ærlig talt så kniber man ballerne sammen i stedet for at ens familie skal lide økonomisk eller, at man skal forsørges af andre. 
Du bør blive og arbejde videre med at finde et andet arbejde … måske uden at være forhippet på at få noget inden for dit felt, hvis det er svært. 

Anonym skriver:

Hvis man har haft svært ved at få et job og ens familie er ved at være lidt presset på økonomi, skal man så sige ja til alt hvad man får tilbudt? Jeg er uddannet indenfor et andet felt hvor jeg ikke har fundet noget, og har fået tilbud om at arbejde på et plejehjem, men jeg føler mig virkelig ked af det ved tanken om personlig pleje, der går langt over mine grænser. Men kan man tillade sig at sige nej? Jeg har været der en uges tid, og det bliver bestemt ikke bedre mine nærmeste mener jeg bare skal knibe ballerne sammen og være taknemmelig, men jeg er så presset og frustreret

Så du har sagt ja og har været der en uge? Du må da have vidst hvad du gik ind til da du sagde ja..og tænker en uge er meget kort tid at danne en mening om noget.

Du er jo ikke bare kræsen. Det handler om at dine personlige grænser overskrider du hver dag. Jeg ville personligt heller ikke selv kunne være i sådan et job. 

Det er okay at sige fra. Men har du ikke vidst at der var personlig pleje inden du sagde ja til jobbet?

husk der kan være karantæne fra a kassen i 3 uger når man selv opsiger. 

held og Lykke.

Tak for jeres svar.

Jeg har før været i branchen uden problemer. Min teori er at mine grænser blev anderledes efter et seksuelt overgreb tilbage i 2018, og det er nok det der melder sig til på banen nu. Jeg troede jeg kunne og gik ind til det med åbent sind. Men jeg må knibe ballerne sammen.

Det er stadig let at få arbejde. 

Så jeg ville finde noget andet .

Men selvfølgelig beholde det jeg har, indtil det andet er der.

I min verden så forsørger man sig selv , hvis man kan. 

Desuden så bliver det kun sværere fra nu af at finde job - konkurser og inflation truer arbejdsmarkedet. 

Så bare det er nok til at jeg ville blive I jobbet - og så lede efter noget. 

“Klem ballerne sammen” lyder så negativt. Men du skal endelig blive, for du kan forsørge dig selv (og holde øje med om drømmejobbet dukker op), og indtil da kan du måske arbejde med din mentalitet? Se det positive og tale din hverdag OP. 

Selvfølgelig med respekt for dine dårlige erfaringer. Måske kan dette være en vej gennem det også?

Jeg tænker, at du skal blive og så snakke med lederen om, at du måske kan have nogle kvinder at pleje, og måske nogle, som ikke skal have så meget intim vask, hvis det stadig er for grænseoverskridende med kvinder.. 

Men start med at prøve, om du kan klare det bare med vask af kvinder..

Har selv været arbejdsløs i 5 år, og har kun sagt nej til 1 job, hvor jeg skulle være sikkerhedsvagt.. Og da jeg var gravid, ville jeg ikke udsættes for evt. at blive slået eller sparket i maven og miste.. 

Men har selv sagt ja til at arbejde på plejehjem, hvor jeg nu har været i 6 mdr.

Jeg er uddannet inden for kontor, men det var svært at få arbejde inden for faget. Jeg valgte også et job, hvor der var personlig pleje. Jeg vil sige de første 2-3 uger virkede grænseoverskridende mht. personlig pleje, men så vænnede jeg mig til det. Så måske er det tiden der skal ses an?

jeg fandt så et andet job inden for mit fag, imens jeg arbejdede der, men må indrømme at jeg faktisk savner det! Så min pointe er, at selvom det virker grænseoverskridende nu, er det ikke sikkert det gør det, når du har været der et stykke tid. 

så jeg tænker egentligt du skal prøve at se tiden an. Det skal dog heller ikke være så du får det enormt skidt med dig selv