Jealoux på far

Åh må bare lige ud med tanker. Jeg har to skønne børn (den yngste er 5 mdr.) med den dejligste mand, som dog er meget lidt initiativrig når det handler om alt andet end sex. Han tager i den grad sine huslig pligter, men jeg skal bede ham tage børnene, så jeg kan få lov at børste tænder, gå på toilet, sluge min mad eller lige samle mit overtøj sammen, så jeg kan trille med barnevognen i kulden.

Jeg vrissede af far her til aften, fordi han skal til julefrokost og det forleden kom lidt som en bombe, at jeg skulle lufte hund, pakke tasker, hente i børnehave og køre to børn 100 km hjem til mormor på fredag, fordi far lige har aftalt at spille spil med kollegaerne, mens de venter på, at julefrokosten starter. Til februar skal han på rejse med sin familie. En rejse jeg har takket nej til, fordi den ikke er børnevenlig. Han skal dog til et familiemedlem bryllup og rejser så langt, at han da lige så godt lige kan få se landet. Jeg er selv gået med til det, men jeg bliver ked af det, når han lige laver sådan en aftale om eftermiddagen inden julefrokost, når han lige kunne have hjulpet med at få mig afsted, inden han fik en aften fri. Eller når han så beslutter at tage en hel uge væk med sin familie, fordi han skal til bryllup 1 dag. Jeg føler lidt, at jeg skal opdage, at han holder fri i tide og utide... 

Forleden kom han en time for sent hjem fra arbejde. Lige præcis i den time skulle jeg lige have været i bad (vi har en 45-minutters lur baby i tigerspring og med separationsangst for fuld skrue lige nu, så der er ikke meget tid) inden den store skulle hentes i børnehave.

Jeg ville egentligt ikke det store med dette skriv. Andet end lige at få lidt luft for mine tanker, så jeg kan tage mig sammen og give den gas og være en god mor igen i morgen.

Lyder til at I skal have en snak? Hvorfor laver du ikke noget alene eller med en veninde og lader ham tage over? Hvis man altid laver alt mht børnene så bliver det en sur pligt og vane.

I skal have en snak nu. Ellers går du kold ingen kan holde til at være i et forhold også endelig er du alene i det forhold.

Man er to i forholdet. Den ene skal ikke være slave. 

Kastanje skriver:

Lyder til at I skal have en snak? Hvorfor laver du ikke noget alene eller med en veninde og lader ham tage over? Hvis man altid laver alt mht børnene så bliver det en sur pligt og vane.

Jeg fuldammer den bette og føler nærmest ikke, jeg kan låne 5 minutter til at pumpe ud. Jeg har egentligt heller ikke behovet. Måske jeg slet ikke er jealoux på hans tid ude, men måske bare mere træt af, at han ikke tager initiativ med børnene og ikke giver mig mere tid til de andre opgaver. Han kan lige til nøds sætte sig ned og spille computer med den store og så kan jeg lave mad, mens jeg har den lille. Når han laver mad, så har jeg begge børn. Det er manglen på drive fra det mennesker, som sover sammenhængende om natten og som har fritid til sig selv, jeg savner. Han falder i staver, når han sidder og bader børnene og kan ikke køre bilen til Zoologisk have, fordi han falder i søvn. Og det er vel at mærke fordi han bruger aftenen på at læse tegneserier eller spille computerspil. Der blev ikke hentet juletræ som forventet i dag.. jeg kan ikke slæbe sådan et hjem alene med en baby i bæresele. Det kommer slet ikke op, hvis ikke jeg skubber på. Vi kommer ikke ud af huset i weekenderne, hvis ikke jeg planlægger det. Husker ikke folks fødselsdage, hvis ikke jeg siger det til ham. Alle julegaver skal jeg bestemme indholdet af. Og det er en dødtræt ammehjerne, som sover 1,5 timer af gangen om natten

Måske et vildt skud herfra, men kan han have en diagnose af en art, noget der gør at han har svært ved at tage sig sammen, gøre ting af sig selv, behovsudsætte mm.?

Jeg synes det lyder som mere end “blot” dovenskab fra hans side eller det håber jeg det er.
For det er da ret ekstremt at det forholder sig sådan.

B&J skriver:

I skal have en snak nu. Ellers går du kold ingen kan holde til at være i et forhold også endelig er du alene i det forhold.

Man er to i forholdet. Den ene skal ikke være slave. 

Det er jeg nu heller ikke. Han laver helt sikkert sin del herhjemme. Men det er sjældent mig der lige kører ud, når en pakke skal hentes, den store skal afsted om morgenen, hunden skal luftes, maden skal laves. Den lille pause fra børn er faktisk nok til, at man kan lidt igen..  jeg får bare meget få af de små pauser.

Giv baby mad. Sørg for den store er spist af. 

Gik så begge børn til far, og sig du kører lige en times tid. 

Det kan baby godt med hensyn til amning i den alder. 

Gør det uden far er forberedt. 

Og kommentere han på det så sig, det er jo det han gør ved dig. Bare går og lader dig med ungerne. 

Welcome to my World. Jeg er også gift med en mande teenager.  Han var også sådan før vi fik Jørn, men jeg tænkte ikke over det dengang. Det sku jeg ha gjort, men kan ikke ændre på det nu. 

Vi har talt og talt og skændtes og diskuteret det emne, uden held. Nogle siger det er mit snavser sige fra og sætte foden ned, men det ER prøvet.

Har lært at det ikke kun er mit ansvar at ændre situationen, men at han er nødt til at tage ansvar også, og det kan han ikke for han er vokset op med at aldrig tage ansvar - og det kan han vel sådan set ikk gøre for, for han ved ikk hvordan man gør.

Vores barn er snart fem og så snart jeg har  fundet en økonomisk udvej til at klare mig (han tjener mange penge, det gør jeg ikke), så vil jeg skilles. Kan ikke ændre på ham - har prøvet med skemaer, kalenderinvitationer, aftaler, surt fjæs, glad fjæs mm. Og nu er jeg endt som en sur og bitter kone og vi har ikk bollet i tre år. 

min historie er ikke så opløftende, håber inderligt at det lykkes for jer.

Jixy skriver:

Måske et vildt skud herfra, men kan han have en diagnose af en art, noget der gør at han har svært ved at tage sig sammen, gøre ting af sig selv, behovsudsætte mm.?

Jeg synes det lyder som mere end “blot” dovenskab fra hans side eller det håber jeg det er.
For det er da ret ekstremt at det forholder sig sådan.

Ja, lyder som den diagnose der hedder mande-baby

Anonym skriver:

Det er jeg nu heller ikke. Han laver helt sikkert sin del herhjemme. Men det er sjældent mig der lige kører ud, når en pakke skal hentes, den store skal afsted om morgenen, hunden skal luftes, maden skal laves. Den lille pause fra børn er faktisk nok til, at man kan lidt igen..  jeg får bare meget få af de små pauser.

Jamen så sig til manden ud af det blå jeg henter lige pakken 

Du laver aftensmad i aften.

Ja jeg er meget 4kantet på det punkt især når man er 2 i hjemmet så skal man deles til alt man skal have lige frirum