Hvordan startede jeres fødsel?

Hej

Jeg går og venter spændt på at kunne føde mit første barn når som helst

Så går jo og mærker efter de mindste tegn

Er nysgerrig på hvordan i andre oplevede det da i begyndte at få veer osv? Hvornår var i sikre på at det var i gang?

Jeg er godt med på at to forløb på ingen måde kan sammenlignes, det er ren interesse/nysgerrighed herfra.

Jeg frygter ikke fødslen, jeg glæder mig! Så det er ikke nødvendigt at pakke noget ind hvis man har haft en hård start.

Det der kan bekymre mig lidt er efterforløbet. Var i meget ømme dernede?  Og hvor længe? Var det meget voldsomt med blødning og hvordan oplevede i det generelt med jeres krop i de efterfølgende dage?

Mit startede med at vandet gik, som i virkelig gik. Jeg havde lige været på toilettet og efter jeg havde fået bukserne på igen, så kom der en skylle. Det var 16 dage før termin, og jeg havde ikke mærket noget til, at det skulle være oppe over. Eller jo, slimproppen var gået et par dage forinden, men det behøver jo ikke at betyde, at det er nu. 

Aalborgtøsen skriver:

Mit startede med at vandet gik, som i virkelig gik. Jeg havde lige været på toilettet og efter jeg havde fået bukserne på igen, så kom der en skylle. Det var 16 dage før termin, og jeg havde ikke mærket noget til, at det skulle være oppe over. Eller jo, slimproppen var gået et par dage forinden, men det behøver jo ikke at betyde, at det er nu. 

Lidt skørt spørgsmål måske.. men var din baby skønnet til en høj eller lav vægt? Min er nemlig skønnet til 2700g her 16 dage før termin, så har sådan en forstilling om at man går senere i fødsel hvis babyen er lille fordi den lige skal være lidt større før den er klar til at komme ud  men det er sikkert bare en skrøne

1 gang

Vandet gik ved jordemoren 

2 gang 

Skulle til den sidste scanning og havde forhøjet blodtryk så de vil lige gøre en strimmel. Vi ligger der næsen en time også får jeg veer og kort tid efter pressetrang også er hun næsten Født1 time og 15 minutter 

Mit vand gik hjemme på sofaen �� Veerne kom først hen mod aften, men det først rigtigt dagen efter da jeg blev sat i gang at de for alvor kom.

Jeg er nu gået en uge over termin og venter også på at føde. Det er også min første. Jeg troede fødslen var igang, da jeg den anden nat fik hvad jeg troede var begyndende veer. De gjorde ondt og havde ondt i både lænd og underliv. Havde sammentrækninger der gjorde ondt og varede i 45 SEK og kom med 2-5 min. Interval. Ringede endda til fødeafdelingen efter nogle timer. Det varede i alt ca 4 timer, så forsvandt det og har siden kun haft alm. plukkeveer.  Så frustrerende at man tror at NU sker der noget og så går det i sig selv igen. Så er du forberedt på at det også er en mulighed.

Anonym skriver:

Jeg er nu gået en uge over termin og venter også på at føde. Det er også min første. Jeg troede fødslen var igang, da jeg den anden nat fik hvad jeg troede var begyndende veer. De gjorde ondt og havde ondt i både lænd og underliv. Havde sammentrækninger der gjorde ondt og varede i 45 SEK og kom med 2-5 min. Interval. Ringede endda til fødeafdelingen efter nogle timer. Det varede i alt ca 4 timer, så forsvandt det og har siden kun haft alm. plukkeveer.  Så frustrerende at man tror at NU sker der noget og så går det i sig selv igen. Så er du forberedt på at det også er en mulighed.

Det oplevede jeg også forleden nat! Dog ikke i så lang tid men nok til at jeg vækkede min mand fordi jeg troede det var nu veerne kom.  Desværre ikke! Jeg har dog 16 dage til termin endnu og håber sådan at jeg går i gang af mig selv.

Lidt skørt spørgsmål måske.. men var din baby skønnet til en høj eller lav vægt? Min er nemlig skønnet til 2700g her 16 dage før termin, så har sådan en forstilling om at man går senere i fødsel hvis babyen er lille fordi den lige skal være lidt større før den er klar til at komme ud  men det er sikkert bare en skrøne

Jeg vil gerne komme med en kommentar til de vægtskøn. Jeg blev skannet hver 14 dag grundet hjertefejl ved baby. De skønnede 1 kg forkert. Heldigvis i den rigtige retning. De skønnede ham også lille nemlig. De behøver ikke nødvendigvis gætte rigtigt. 

Min første fødsel startede med vander gik, havde ingen tegn op til. 

Anden blev jeg sat i gang grundet hjertefejlen

Det bliver lige lidt langt

Jeg blev indlagt til igangsættelse en uge før termin, da en læge skønnede min søn til at veje 2400 g (Hun sagde dog også at han sagtens kunne være større) og bekymring for om moderkagen var ved at give op, så fødslen gik ikke helt i gang af sig selv  Men den startede med at vandet begyndte at sive om aftenen kl 19 og jeg var helt ærligt i tvivl om vandet nu også var gået, da jeg var på toilet da det startede. Tidsmæssigt passede det med at en jordmoder alligevel skulle se til mig/os, så jeg sagde bare at det måske var gået og hun tjekkede   Jeg kan ikke huske, hvornår jeg fik første ve, men de blev hurtigt forholdsvis regelmæssige og tog til i styrke, men de satte sig aldrig i min lænd. Jeg var længe (6 timer cirka) kun 1 cm åben og vi fik også at vide, at udvidelsen kunne tage rigtig lang tid pga arvæv på min livmoderhals efter et keglesnit, så jeg fik noget morfin at sove på, da jordemoderen mente det ville tage over 4 timer før jeg bare var i nærheden af at være i aktiv fødsel. Den næste time falder jeg ind og ud af søvnen pga tiltagende veer, indtil jeg vågner helt med ekstrem pressetræng og vi fik jordemoderen ind på stuen, som tjekker og jeg er nu helt åben, og i den grad i aktiv fødsel. Jeg bliver hastet ind på en fødestue og en halv time senere er vores søn født. Han var i øvrigt 301 g større end skønnet   Jeg slap med overfladiske 1. Gradsbristninger, som blev syet.

Efterfølgende var jeg selvfølgelig øm og jeg har stadig stingene her 3 uger senere, men ømheden gik væk efter ca 1 uge. Jeg blødte også umiddelbart efter fødslen, men egentlig ikke mere end en kraftig menstruation for mig og efter nogle dage, stilnede det ligesom lidt af. Jeg har løbende blødt lidt fra underlivet, og det virker så småt til at stoppe.

Efterfødselsoplevelsen er også meget forskellig person til person, og jeg ved at jeg er sluppet forholdsvis nemt igennem, min krop har simpelthen været helt fænomenal til at håndtere både graviditet og fødsel  

Anonym skriver:

Hej

Jeg går og venter spændt på at kunne føde mit første barn når som helst

Så går jo og mærker efter de mindste tegn

Er nysgerrig på hvordan i andre oplevede det da i begyndte at få veer osv? Hvornår var i sikre på at det var i gang?

Jeg er godt med på at to forløb på ingen måde kan sammenlignes, det er ren interesse/nysgerrighed herfra.

Jeg frygter ikke fødslen, jeg glæder mig! Så det er ikke nødvendigt at pakke noget ind hvis man har haft en hård start.

Det der kan bekymre mig lidt er efterforløbet. Var i meget ømme dernede?  Og hvor længe? Var det meget voldsomt med blødning og hvordan oplevede i det generelt med jeres krop i de efterfølgende dage?

 

Jeg fik murren i maven omkring spisetid og havde ikk rigtig nogen appetit. Et par timer efter begyndte jeg at få ondt i maven. Og efter yderligere er par timer var jeg slet ikk i tvivl om at jeg var i fødsel. 23 timer efter kom han til verden  

jeg blødte som almindelig menstruations styrke i knap 2 uger. Og havde ondt i en uges tid (syet med 3 sting da jeg blev klippet). 
det værste efter fødslen var klart efterveerne. Føj hvor gjorde det ondt. Syntes de gjorde mere ondt end selve veerne. 

havde det fint med min krop generelt bagefter og stadig idag 7 år efter. Men man kan heller ikk se her har født.